KL omskrev pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen: Plejepersonale kom bag i køen til lyntest

I ugerne efter meddelelsen blev udsendt, slog antallet af smittede og døde på plejehjem rekord.

Hvis lyntest som på billedet her var blevet rullet tidligere ud blandt ansatte på landets plejecentre, kunne det havde reddet menneskeliv. Det vurderer professor Christine Stabell Benn. (Arkivfoto) (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Ansatte på plejehjem skulle hurtigst muligt lyntestes to gange om ugen for at stoppe spredningen af coronavirus blandt plejehjemsbeboere.

Den anbefaling var Sundhedsstyrelsen klar til at melde ud i en pressemeddelelse i midten af december.

Men Kommunernes Landsforeningen (KL), der som interesseorganisation repræsenterer landets 98 kommuner, omskrev i pressemeddelelsen. Herefter ændrede Sundhedsstyrelsen i prioriteringen, så hyppige lyntest af plejehjemspersonale alligevel ikke blev meldt ud som en topprioritet for myndighederne, men som noget, der skulle indføres "på sigt".

Det afslører interne mails mellem Sundhedsstyrelsen, KL og Sundhedsministeriet, som DR har fået aktindsigt i.

- Sundhedsstyrelsen retter til, efter hvad KL har ønsket, vurderer Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet, og har gennemgået de interne mails for DR.

Hos KL understreger direktør Christian Harsløf, at KL ikke ville ændre i Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

- Nej, Sundhedsstyrelsens anbefalinger er Sundhedsyrelsens anbefalinger. Men vi har haft en dialog med Sundhedsstyrelsen om, hvordan man udnytter den testkapacitet, der var til rådighed på det tidspunkt, siger han.

Først for få dage siden er lyntest på plejehjem, hvor man kan få testsvar efter 15 minutter, officielt blevet topprioritet i myndighedernes teststrategi.

I den mellemliggende periode fra 20. december til 1. februar er 474 danske plejehjemsbeboere døde med coronavirus og mindst 1.919 beboere har været smittet ifølge tal fra Statens Serum Institut. Særligt mellem jul og nytår spredte smitten sig hastigt, og antallet af dødsfald slog rekord på danske plejehjem.

Derfor kan beslutningen i december om at nedprioritere lyntest på plejehjem have kostet menneskeliv. Det vurderer Christine Stabell Benn, der er professor i global sundhed på Syddansk Universitet.

- Så hårdt og brutalt er jeg nødt til at sige det. Det ville have forhindret nogle af de sygdomstilfælde, der kom. Det ville have forhindret nogle af de hospitaliseringer, der kom, og nogle af de afledte dødsfald, siger hun og tilføjer:

- Plejehjemsudbruddene peakede jo i de sidste uger af december og første uger af januar. Så det havde været en gamechanger at få taget lyntest i brug i december.

Professor Kjeld Møller Pedersen er enig i, at nedprioriteringen af lyntest på plejehjem har haft en konsekvens for smitteudbrud på plejehjem.

- I forhold til effekten af lyntest er man enige om, at den ville have gjort en forskel på plejecentrene, det er der ingen tvivl om.

- Virkningen har været, at der er flere, der er blevet smittet, og det har sandsynligvis også været med til at påvirke antallet af dødsfald på plejecentrene, siger han.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, fastholder over for DR, at Sundhedsstyrelsens hovedprioritet i december var at få lyntestet ansatte på plejehjem.

- Vi møder så bare, at den testkapacitet, vi har, ikke er udgående, så den kan ikke komme ud på plejehjemmene. Det er simpelthen en forhindring for, at vores anbefaling kan blive implementeret, siger hun.

Forløbet: Ændring i sene aftentimer

I midten af december udarbejdede Sundhedsstyrelsen anbefalinger til, hvordan lyntest skulle tages i brug til at få kontrol med coronaepidemien i Danmark.

I de planlagte anbefalinger gav Sundhedsstyrelsen det allerhøjeste prioritet, at personalet på landets plejehjem skulle lyntestet to gange om ugen. Der stod:

”Sundhedsstyrelsen anbefaler regionerne at starte med prioritering af ansatte på plejecentre mv.”

KL fik tilsendt de færdigskrevne anbefalinger den 17. december om eftermiddagen. Kort efter ringede KL’s direktør, Christian Harsløf, til Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

  • Direktør i KL, Christian Harsløf. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)
  • Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
1 / 2

De dokumenter, DR har fået indsigt i, viser ikke, hvad de to direktører talte om. Men efter samtalen fremsendte Helene Probst personligt Sundhedsstyrelsens anbefalinger direkte til Christian Harsløf på mail.

I mailen vedhæftede hun også et færdigskrevet udkast til pressemeddelelse, som skulle offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside dagen efter - samtidig med de nye anbefalinger.

”Kære Christian, Tak for snakken - her er anbefalinger og nyhedstekst. Se på det og giv evt. et ring”, skrev Helene Probst i mailen.

I de medsendte anbefalinger, der fyldte 25 sider, stod der direkte, at Sundhedsstyrelsen anbefalede lyntest af plejepersonale som førsteprioritet. Sundhedsstyrelsen anbefalede blandt andet lyntest til plejepersonale, fordi lyntestens hurtige svar kan forebygge smittespredning, når ansatte bliver testet forud for en arbejdsdag.

Budskabet om lyntest til plejepersonale gik igen i den pressemeddelelse, som Sundhedsstyrelsen havde forberedt, og vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst havde sendt til KL-direktør Christian Harsløf.

”Vi anbefaler, at visse grupper testes regelmæssigt fx personale på plejecentre og andre institutioner med personer i øget risiko ved COVID 19,” lød det i det færdige udkast til pressemeddelelsen.

Men klokken 19:50 den 17. december, mindre end et døgn før anbefalingerne og pressemeddelelsen skulle offentliggøres, protesterede KL-direktør Christian Harsløf over styrelsens linje.

I et mailsvar til Helene Probst forsøgte Christian Harsløf at få Sundhedsstyrelsens til at ændre teksten. Han skrev:

”Det er svært at se logikken i, at den (lyntesten red.) anbefales til 15-25 årige, og at I så samtidig nævner gruppen af plejepersonale. Kunne I ikke bare skrive "institutionspersonale"? Og så må vi jo have en snak bagefter om udrulning,”

En lille time senere – klokken 20:34 - fulgte KL op med endnu en mail. Nu havde en kontorchef hos interesseorganisationen ændret i Helene Probsts citater i Sundhedsstyrelsens færdige udkast til en pressemeddelelse.

Ændringen i pressemeddelsen betød, at lyntest af plejepersonale ikke længere optrådte som en aktuel anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, men i stedet som noget, der kunne anvendes ”på sigt”.

Kontorchefen i KL skrev til Helene Probst i Sundhedsstyrelsen:

”Kære Helene, Jf din snak med Chr tidligere, har jeg et forslag til en mindre ændring til nyhedsteksten. Dette så, ansatte på plejehjem ikke nævnes først i dit citat.”

I mailen havde KL direkte udstreget og omskrevet i citatet fra Sundhedsstyrelsens vicedirektør, selvom pressemeddelelsen allerede var godkendt hos Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probst godkendte ifølge de mails, DR har fået aktindsigt i, KL's omskrivninger uden protester.

Klokken 22:01 den 17. december svarede hun Christian Harsløf og kontorchefen i KL, at Sundhedsstyrelsen ville ændre sine anbefalinger, så de matchede det, der stod i den nu KL-redigerede pressemeddelelse:

”Det er meget fint, så justerer vi anbefalinger så de flugter. Og så lægger vi en plan efter jul.

Næste dag, den 18. december, offentliggjorde Sundhedsstyrelsen sine "Anbefalinger for brug af hurtigtest". Nu var den 25 siders lange udgivelse omskrevet, så to ugentlige lyntest af plejehjemspersonale ikke længere optrådte som styrelsens førsteprioritet, men som prioritet nummer otte. I stedet havde test af unge mellem 15 og 25 år fået førsteprioritet.

Herunder kan se dokumentation for nogle af de ændringer, Sundhedsstyrelsen lavede i sin udgivelse om anbefalinger af brug af lyntest mellem 17. og 18. december.

  • Fra indholdsfortegnelsen på det 25 siders lange udkast om anfalinger for brug af hurtigtest sendt til KL fra Sundhedsstyrelsen 17. december 2020. Her er anbefalingerne ”Personale på plejecentre mv.” Sundhedsstyrelsens allerførste anbefaling for hurtigtest.
  • Fra indholdsfortegnelsen i Sundhedsstyrelsens endelige udgivelse om anbefaling af hurtigtest offentliggjort 18. december efter dialog med KL. Her er anbefalingerne ”Personale på plejecentre mv.” ændret til at blive nævnt senere i anbefalingerne.
  • I den oprindelige version af anbefalingerne om lyntest fra 17. december fremgår det, at ”Sundhedsstyrelsen anbefaler regionerne at starte med prioritering af ansatte på plejecentre (…)”
  • I den endelige version af anbefalingerne udsendt 18. december er afsnittet om, at Sundhedsstyrelsen anbefaler regionerne at starte med prioritering af ansatte på plejecentre helt forsvundet. I stedet er det erstattet med et afsnit om, at man hurtigt kan kommunikere de nye anbefalinger ud via appen ”SmitteStop”, men at de øvrige anbefalinger ”vil blive implementeret løbende.”
1 / 4

Den 18. december udsendte Sundhedsstyrelsen også som planlagt en pressemeddelelse om de nye anbefalinger. Her udtalte vicedirektør Helene Probst sig med de ord, som KL havde formuleret aftenen forinden.

Samme dag gav både Helene Probst og Christian Harsløf interview til DR om det arbejde, som nu skulle i gang i kommunerne med at bruge lyntest til at stoppe smittespredningen.

I interviewene understregede de begge, at lyntest af personale på plejehjem ikke stod først for, fordi anbefalingerne i første omgang fokuserede på at få testet 15-25-årige.

’Det er overraskende’

DR har vist de interne mails mellem KL og Sundhedsstyrelsen til professor i global sundhed, Christine Stabell Benn, fra Syddansk Universitet.

- Dokumenterne viser, at Sundhedsstyrelsen havde plejehjemspersonalet som den primære målgruppe for lyntestene, hvilket ville have været en rigtig god idé. Men de viser også, at den beslutning bliver omstødt efter en dialog med KL af grunde, som jeg ikke forstår, siger hun.

Trods KL's ændringer står der jo trods alt stadigvæk i de anbefalinger, at plejepersonale skal testet, bare ikke som førsteprioritet. Så er de her anbefalinger ikke gode nok?

- Nej, de er ikke gode nok. For man skulle have startet med plejehjemspersonalet, siger Christine Stabell Bell.

Professor i sundhedspolitik, Kjeld Møller Pedersen, er overrasket over, hvor stor indflydelse KL virker til at have haft på de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen sendte ud 18. december om, hvem der skulle lyntestes først.

Herunder kan se dokumentation for, hvordan lyntest af personale på plejecentre rykker ned i prioriteringen i Sundhedsstyrelsens udgivelse om anbefalinger om brug af lyntest fra det færdige udkast fra 17. december til den endelige version, der bliver udgivet 18. december.

Det færdige udkast:

I Sundhedsstyrelsens udkast til anbefalinger om hurtigtest, sendt til KL 17. december, er ”Hyppig screening (2 gange ugentligt)” af personale på plejecentre den førstplacerede anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Den endelige version:

I den endelige version er anbefalingerne opdelt i dem, der skal implementeres ”umiddelbart” og dem, der gradvist vil blive implementeret til en række andre grupper. To ugentlig test af personale på plejecentre er nu rykket ned som den allersidste af de anbefalinger, der skal implementeres gradvist.

- Indflydelsen er ganske betragtelig. Det har jo med en gruppe af borgere at gøre, som der hele tiden har været gjort alt for at beskytte, og så rykker man dem pludselig ned på en ottendeplads fra en førsteplads, siger Kjeld Møller Pedersen og fortsætter:

- Det er stærkt bekymrende, og det er overraskende, at det kan ske i forbindelse med sådan en udveksling af synspunkter mellem Sundhedsstyrelsen og KL.

Men er det ikke rimeligt nok, at KL, der jo skal sørge for, at de her kviktest bliver implementeret, også har indflydelse på, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler?

- Jo. Det er faktisk naturligt. Det problematiske er der, hvor KL påvirker en prioritering og dermed en sundhedsfaglig prioritering, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Jeg ville da have ønsket hurtigtest inden jul

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, afviser, at KL skulle have haft indflydelse på Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger.

- Jeg står fuldstændig på mål for de faglige anbefalinger, der kommer, og KL ændrer ikke noget i de faglige anbefalinger.

- KL påpeger, at det her kan ikke ske den dag, vi kommer ud med anbefalingerne, den 18. december. Det kan ikke ske før jul, for den testkapacitet, vi har, er ikke udgående. Den kan ikke komme ud på plejehjemmene.

Vi kan i mailkorespondancen se, at KL er inde og ændre i dine citater. Du kvitterer ved at skrive, at du justerer anbefalingerne.

- Sådan er det nogen gange. Vi kommer med nogle anbefalinger. men vores anbefalinger skal jo også passe til virkeligheden. De skal kunne omsættes til noget håndterbart, og det er den dialog, vi har.

Eksperter, vi har talt med, mener, at det er ret kritisk, at man ikke fik sat hurtigtest på plejecentre i gang i december, fordi der var smittestigning med rekordmange dødsfald på plejehjem, og de vurderer, at anbefalinger kan have betydet flere dødsfald...

- Det havde været rigtig godt, hvis vi havde fået implementeret de her hurtigtest allerede før jul, hvor vi kom med anbefalingerne. Men det var simpelthen ikke ladesiggørligt af logistiske grunde.

Føler du dig sikker på det?

- Det føler jeg mig selvfølgelig sikker på. Det er det, som vores samarbejdspartnere har oplyst os om, at det var simpelthen ikke praktisk muligt.

Kommuner var ikke klar til at lynteste plejepersonale

KL's direktør Christian Harsløff forklarer til DR, at man ikke var klar til at lynteste plejepersonalet to gange om ugen tilbage i december måned. Og at det afspejles i de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen endte med at sende ud.

- Det er rigtigt, at det er beskrevet i den seneste version af retningslinjerne, at det er noget der kan gøres på sigt. Det er jo noget, der bliver beskrevet, fordi vi på det tidspunkt ikke har en mobil testkapacitet, og ældreområdets personale og beboere er ikke velegnet til hyppige test i faste testcentre, siger Christian Harsløf.

KL's hensigt med at foreslå ændringer i Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse var ifølge Christian Harsløf, at den skulle stemme overens med de anbefalinger, den skulle sendes ud sammen med.

- Vi syntes, at pressemeddelelsen fokuserede rigtig meget på ældreområdet, men anbefalingerne handlede jo om meget. Derfor anbefalede vi, at der kom en større overensstemmelse mellem det, der stod i retningslinjerne, og det der stod i pressemeddelelsen. Det vil sige, at man fokuserer på alle kommunale institutioner, forklarer direktøren.

Gentagne opråb om lyntest

Flere af regeringens egne eksperter har gentagne gange i de forløbne uger opfordret til, at der blev indført lyntest til plejehjem. Det samme har fagforeningen FOA, der organiserer plejepersonalet. Og det har været uklart, hvorfor det ikke er sket før.

Først da justitsminister Nick Hækkerup (S) den 20. januar henvendte sig direkte til landets borgmestre og kraftigt opfordrede dem til at komme i gang med at bestille lyntest til blandt andet plejecentre, kom der skred i tingene.

Samme aften opfordrede KL kommunerne til at rekvirere så mange lyntests som muligt til blandt andet plejepersonalet. Og fra 1. februar – seks uger efter at Sundhedsstyrelsen egentlig planlagde det - har plejehjemmene officielt fået første prioritet til lyntest. Det gælder, indtil plejehjemsbeboerne er færdigvaccineret.

Efter denne artikel blev udgivet, har Statens Serum Institut den 5. februar på grund af en tidligere fejl opdateret sine tal over plejehjemsbeboere, der er bekræftet døde med coronavirus. Grafikken øverst i artiklen er baseret på de tidligere tal og viser derfor et lavere antal døde end det opdaterede tal. De nyeste tal viser, at der døde 474 plejehjemsbeboere med coronavirus frem for 325 fra 20. december 2020 til 1. februar 2021. Tallet i teksten øverst i artiklen er rettet fra 325 til 474 den 5. februar.

Facebook
Twitter