Licensbetalerne er på vagt, når DR afprøver grænser. De nyeste tal fra klagefunktionen ‘Kontakt DR' på dr.dk viser en øget utilfredshed med DR, når det kommer til at overholde de etiske spilleregler.

I 2014 rykkede klagerne over programetikken op på en andenplads efter ‘generel kritik af DR' set i forhold til det samlede antal klager. De seneste 10 år har etikken ellers fyldt mindre i danskernes hoved end den generelle DR-kritik og tekniske vanskeligheder.

De 1.991 skriftlige klager over DR's programetik svarer til knap en tredjedel af de samlede klager i 2014, mod de gennemsnitlige 22 procent over 10 år. Samtidig er det det højeste antal klager over etikken i 10 år.

Skyldes ikke altid fejl

Klager over programetik falder i flere kategorier, men kritikken går i næsten en tredjedel af tilfældene på ‘unfair og tendentiøs dækning'.

I 2014 var 48 procent af klagerne i denne kategori, og ifølge lytternes, seernes og brugeres redaktør i DR, Jacob Mollerup, skyldes det Deadlines dækning af Gaza-konflikten.

- Det gav én af de største klagebølger i de senere år. Martin Krasnik interviewede blandt andre en norsk læge, der havde været i Gaza, og gik til ham. Det var der mange, der ikke kunne lide, siger han.

Kritikken er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der begås flere fejl, og DR har da heller ikke oplevet en markant stigning i kritik fra Pressenævnet. I 2014 fik DR kritik fem gange, mens tallet var henholdsvis seks, syv og fire fra 2011-2013.

- Det, at mange klager, er et udtryk for et engagement. Og gode klager er et meget nyttigt redskab til forbedring, siger lytternes, seernes og brugeres redaktør i DR, Jacob Mollerup, der forventer ekstra klager i år, da 2015 er et valgår.

Et særligt presseetisk ansvar

Ifølge Vibeke Borberg, der er mediejurist og forskningschef i medieret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, betyder DR's public service-status på den ene side, at journalisterne skal teste og udvikle fagets metoder.

- Ind i mellem prøver man jo grænser af for journalistiske metoder, og det synes jeg, at man må have respekt for, at de prøver - og acceptere, at det giver klager, siger hun.

Tilsvarende er forpligtelsen til at holde sig på den etisk rene sti større for DR's journalister - særligt når det kommer til kritik fra Pressenævnet.

- Det er uheldigt at få kritik for noget, som man godt ved er uetisk. Den type klager bør et public service-medie overhovedet ikke få, for det har en udvidet forpligtelse til at holde sig inden for de presseetiske regler, siger Vibeke Borberg.

Ret til at være kritiske

Public Service forpligter, og DR må forholde sig til selv mindre klager fra licensbetalerne, siger Henrik Søndergaard. Han er lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på København Universitet og forsker i public service-medier.

- Det er en del af at være public service at være åben over for forbrugerne, siger lektoren.

DR har åbnet mere op for klager end hidtil, forklarer Henrik Søndergaard.

- En public service-funktion vil få mange klager, fordi vi er tvunget til at betale. Hvis man er utilfreds med BT, kan man bare skifte avis. DR bliver skydeskive for politiske sager, som man ikke vil se i andre medier, siger Henrik Søndergaard.

- DR er en del af vores egen hverdag, og det giver en særlig ret til at forholde os kritiske.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:55167f0aa11f9f1508e3a10a

I elsker at hade os her på DR. Så meget, at temalørdag i aften klokken 20 på DR2 handler netop om alle klagerne. Foto: DR

På trods af, at det ikke altid er lige nemt at mægle mellem DR's brugere, bestyrelse og ansatte, arbejder Jacob Mollerup på, at det skal være let for DR's brugere at gribe til tasterne eller telefonen.

- Der er en god idé i at fortælle folk, at vi er glade for klager. For der er en række områder, hvor der er sket noget, siger han.

Blandt andet har 130 klagere de seneste fem år valgt at anke deres klage til Jacob Mollerup, efter at den blev afvist i én af DR's afdelinger. 59 klagere endte med at få helt eller delvist medhold af Mollerup. DR er ikke forpligtet til at følge redaktørens afgørelser, men DR's generaldirektør har efterfulgt alle afgørelserne på nær to.

Den 1. april er det 90 år siden, at Statsradiofonien, som DR hed dengang, for første gang sendte toner ud i stuerne. Fra den 28. marts og 10 dage frem markerer DR 90-året.