'Klamme perker' og 'bøsserøv' - for få anmelder had på gaden

Politiet advarer om store mørketal for hadforbrydelser og iværksætter kampagne.

Politiet håber på flere anmelders om hadforbrydelser efter ny kampagne. (Foto: Zoubeir Souissi © Scanpix)

'Skrid hjem, hvor du kommer fra', 'I lugter ligesom rotter' og spyt i ansigtet.

449 gange blev der registreret hadforbrydelser sidste år, viser en ny rapport fra Rigspolitiet. I 2017 var der 446 registrerede hadforbrydelser.

Men antallet af hadforbrydelser i rapporten stemmer slet ikke overens med af virkeligheden. I hvert fald hvis man spørger politiet. De regner med, at der gemmer sig et stort mørketal bag årsrapporten fra 2018, og det vil de gerne have frem i lyset.

Derfor lancerer de i dag en kampagne, der minder folk om, at hadforbrydelser er ulovlige og skal anmeldes.

- Antallet af hadforbrydelser er selvfølgelig bekymrende, men det tyder på, at der er flere hadforbrydelser derude end dem, vi kender til i vores tal, siger Tenna Wilbert, der er politiinspektør i Rigspolitiets nationale forebyggelsescenter.

For få anmelder

Ifølge Tenna Wilbert er det en hadforbrydelse, når man krænker nogen med vold, hærværk, trusler eller ytringer på baggrund af personens tro, etnicitet, hudfarve, seksualitet eller kønsidentitet.

Der kan være flere grunde til, at mange holder sig tilbage med at anmelde hadforbrydelser til politiet.

For eksempel kan man være i tvivl om, om man overhovedet er blevet udsat for noget ulovligt. Det kan også være grænseoverskridende at skulle fortælle det til andre.

Men slet ikke nok anmelder det, hvis de for eksempel bliver slået i hovedet og får af vide, at de 'ikke skal komme her til landet og stjæle arbejde', som det er sket i en konkret sag.

- Vi ved, at vores tal ikke nødvendigvis afspejler, hvordan kriminalitetsområdet ser ud, siger politiinspektøren.

Tryghed på gaden og derhjemme

Det er vigtigt for Rigspolitiet at få flere anmeldelser ind, så de kan lære mere om, hvad det er for nogle hadforbrydelser, der bliver begået.

Så vil politiets efterforskning nemlig også blive mere effektiv.

For i sidste ende handler det om, at alle skal kunne føle sig trygge både derhjemme og i offentligheden.

- Man skal kunne føle sig tryg og sikker i de rum, man færdes i. Uanset om man er hjemme, i det offentlige rum eller i sociale sammenhænge, siger Tenna Wilbert.

Derfor håber hun, at det her kan være medvirkende til, at der vil ske færre hadforbrydelser samlet set.

Tager ikke anmeldelser seriøst nok

Halima El Abassi er forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter og forsker til daglig i negativ social kontrol.

Hun tror, at grunden til at så få anmelder hadforbrydelser skyldes forskellige faktorer.

Men en forhindring er, ifølge Halima El Abassi, at anmeldelserne ikke bliver taget seriøst nok.

- Jeg kender til flere eksempler på, at folk har prøvet at snakke med politiet om det, hvor det egentlig ikke bliver taget særligt alvorligt, fordi det er svært at bevise, fortæller forkvinden.

En anden forklaring er, at man som offer vender skylden ind mod sig selv tænker, at 'det var sikkert bare mig, der gjorde noget forkert'. Og det er en forklaring, som hun kan genkende fra sig selv.

Halima El Abassi har selv oplevet hadforbrydelser i en tidlig alder - men anmeldte det ikke.

- Der er også mange, der tænker, at det er fordi jeg går med tørklæde og ser ud som jeg gør. Så man påtager sig ansvaret for forbrydelsen og vender det indad i stedet for at sige: Det her er ikke i orden. Det bør anmeldes, siger hun.

Halima El Abassi har selv været udsat for en hadforbrydelse, da hun var omkring 12 år og bar tørklæde.

Hun blev stoppet af en mand, der hev tørklædet af hende, skubbede hende og spyttede på hende.

Manden sagde, at Halima og hendes familie skulle rejse ud af landet, og det kunne kun gå for langsomt - ellers ville både hende og hendes familie komme noget til.

- Det var en voldsom oplevelse. Jeg var i chok. Jeg var ikke særlig gammel og bange for, at der ville ske min familie noget, siger hun.

Men det var ikke noget, som Halima El Abassi anmeldte, fordi familien ikke tænkte, at det var en mulighed, eller at der var foregået noget ulovligt.

For at få flere til at anmelde de krænkende episoder tror hun, at det er helt essentielt, at politiet tager det alvorligt ved at efterforske sagen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk