'Klassens duks': Vejdirektoratet bliver færdig før tid og afleverer milliarder tilbage til staten

Mens de fleste anlægsprojekter overskrider budget og tidsplan, gør Vejdirektoratet det modsatte.

Vejdirektoratet bruger en database over ting, der er gået galt i tidligere projekter, så de ikke laver samme fejl igen. (Foto: Agnes Dalhoff © P1 Public Service)

Ti milliarder kroner. Så store summer sendte Vejdirektoratet tilbage til staten sidste år.

Nu er de igen i arbejdstøjet. Klar til næste kæmpe projekt.

Iført sikkerhedssko og refleksvest viser anlægsdirektør i Vejdirektoratet Erik Stoklund Larsen rundt på byggepladsen til Storstrømsbroen.

Storstrømsbroen skal forbinde Sjælland og Falster via Masnedø. Broen bliver Danmarks tredjestørste bro og forventes færdig i 2022. (Foto: Agnes Dalhoff © P1 Public Service)

Byggeriet er Danmarks tredjestørste anlægsprojekt nogensinde.

Anlægsprojekter af den størrelse har tradition for både at blive forsinkede og overskride budgettet, men i det her tilfælde er der grund til optimisme.

Vejdirektoratet er blevet duksen i 'anlægsklassen', fordi langt de fleste af dets projekter bliver billigere og hurtigere færdig end forventet.

- Vi har prøvet det før. Vi har en organisation, der ved, hvad den skal, så den agerer nogenlunde ensartet fra projekt til projekt, og det er helt klart vores force, siger Erik Stoklund Larsen.

- Vi er gearede til at håndtere den her slags projekter.

Vant til forsinkede byggeprojekter

Den netop åbnede Cityring i København sprængte både budgettet og blev mere end et halvt år forsinket.

Aarhus Letbane bliver mere end én milliard kroner dyrere end planlagt, og i Odense er letbanen foreløbig otte måneder forsinket.

Forskning viser, at ni ud ti store anlægsprojekter i ind- og udland går over budget.

Ifølge Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, handler det om, at man underbudgetterer fra starten for at få projekterne godkendt.

- Mange projekter ville ikke blive sat i gang til den korrekte pris. Bagefter ved alle, at budgetterne skrider. Det har de allerede regnet med, at de vil gøre. Det er en måde at få projekterne til at se kunstigt attraktive ud, siger han.

Letbanen i Aarhus endte med at overskride budgettet så meget, at der nu skal spares millioner på bybusserne. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Men det kan de umiddelbart ikke genkende i Dansk Byggeri, som har bygge- og anlægsentreprenørerne som medlemmer.

- Det er ikke vores erfaring, at der sker systematisk underbudgettering, siger advokat og afdelingsleder ved Dansk Byggeri, Louise Dahl Jensen.

Hun efterlyser et mere gennemarbejdet udbudsmateriale og mere realistiske tidsplaner fra bygherrernes side, så entreprenørerne ikke behøver at bryde budget og deadlines senere i processen.

- Vi mangler dialogen om kvalitet, fremfor at det altid skal være hurtigt og billigt, siger Louise Dahl Jensen.

Database med fejl gør (måske) hele forskellen

Vejdirektoratet mener selv, at det har opskriften på, hvad der fungerer.

Det arbejder systematisk med at trække på dets erfaring. Det har en database med tidligere projekter - herunder hvad der gik galt, og hvordan problemerne blev løst.

Den database kiggede vejdirektoratet i, før det skulle i gang med Storstrømsbroen.

- Vi har bygget en Storebæltsbro og en Vestbro, som jo egentlig ligner den her en lille smule - blot meget større. Vi søgte også prisinformationer i hele verden og fik sat en pris, vi troede på, da vi skulle lave et overslag på det her, siger anlægsdirektør i Vejdirektoratet, Erik Stoklund Larsen.

Vejdirektoratets eget bud på succesen

  1. 1

    Dygtige og erfarne medarbejdere: Mange af Vejdirektoratets medarbejdere har både en særlig faglighed eksempelvis inden for beton eller brobyggeri, og de er samtidig dygtige projektledere.

  2. 2

    Prissætning og budget: Byggeri af veje har givet meget viden om, hvad det kræver at lave store anlægsprojekter. Vejdirektoratet har en kæmpe database over tidligere projekter, som viser, hvad de har kostet, og hvad der er gået over budget.

  3. 3

    Damage control: Hver gang noget går galt i et anlægsprojekt, bliver det registreret i en database over problemer, og hvordan man løser dem.

Kilde: Vejdirektoratet

Ifølge professor i økonomi Christian Bjørnlund er databaserne helt essentielle, fordi Vejdirektoratet får en klar idé om, hvad ting egentlig koster, og på den måde kan man forhindre, at både direktoratet selv og dets entreprenører underbudgetterer.

- Helt fra starten ved alle, at Vejdirektoratet er omhyggelige omkring de her ting. Det betyder også, at deres entreprenører vil byde ind med det korrekte budget og ikke et fiktivt budget, siger han.

Vejdirektoratet lægger lige nu ti procent oven i den pris, som databasen giver. Anlægsdirektøren mener ikke, at det vil være et problem, hvis de i fremtiden skærer procenterne af.