Klima: Solen betyder endnu mere

Solen spiller en endnu større rolle for klimaet, end hidtil anteget, mener professor Henrik Svensmark, som i mange år har forsket i solens betydning for klimaet på jorden.

(© Scanpix)

I omkring hundrede år har der været ekstra blus på solen.

- Og det er sandsynligt, at den høje aktivitet spiller en endnu større rolle for klimaændringerne, end man hidtil har troet, siger professor på DTU Space, Henrik Svensmark til Dagbladenes Bureau.

Han har i flere år forsket i netop solens betydning for klimaet.

Direktøren for DTU Space, Eigil Friis-Christensen mener, at teorien er så velunderbygget, at FN´s klimapanel bør tage hensyn til den.

På Københavns Universitet advarer professor og ekspert i klimamodeller Ejgil Kaas, dog mod at tillægge resultaterne for stor betydning.

- Der er faktisk ikke så meget aktivitet i solen lige nu. Men alligevel stiger temperaturen, siger Ejgil Kaas.

Facebook
Twitter