Han er iklædt en blodrød dragt. Ansigtet er malet kridhvidt og er delvist tildækket.

Udseendet minder måske om noget fra Star Wars, mener manden bag udklædningen, der med små, taktfaste skridt bevæger sig fredeligt rundt i Viborgs gader.

Kim Hedestrand er hans navn.

Lysten til at klæde sig ud er ikke en futuristisk interesse, der involverer jedier og lyssværd i kamp om planeterne - og dog. For Kim Hedestand, der bærer et skilt med ordet 'klimakrise' på ryggen, kæmper for sin planet.

Han en del af den internationale aktivistbevægelse Extinction Rebellion, og dette er én af hans måder at minde omverdenen om klimaudfordringerne.

- Vi er nødt til at tvinge vores regering til handling. De er i gang med at slå os ihjel, siger Kim Hedestrand.

Det er langt fra første gang, at han iværksætter en begivenhed i klimaets tegn. Han foretrækker de mere fredelige metoder, som de fleste aktivister i Danmark, men kalder det uundgåeligt, at andre i fremtiden vil gøre brug af mere ekstreme metoder.

- Jeg har meget svært ved at forestille mig, at vi i Extinction Rebellion skulle begynde at lave sabotage og sprænge bomber og den slags. Men at der er andre, som vil dukke op på scenen, som vil have andre holdninger end det, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, siger Kim Hedestrand.

I en international undersøgelse blandt 10.000 unge fra ti forskellige lande svarer 59 procent, at de er meget bekymret eller ekstremt bekymret over klimaforandringerne. Denne bekymring kan føre til både sorg og angst og i sidste ende udløse handlinger foretaget i afmagt og frustration, mener psykolog Simon Nygaard, der har forsket i klimaangst.

- Jeg tør jo næsten ikke sige det, men der er en vis risiko for, at nogle af de mennesker, som reelt føler sig truet, reelt oplever at der ikke er håb i forhold til det, som politikerne gør, at de tyer til en mere voldelig eller mere saboterende ekstremisme, siger han.

I Norge advarer politiets efterretningstjeneste for første gang om risikoen for voldelig radikalisering blandt klimaaktivister. I Storbritannien er der eksempler på hærværk mod udvalgte virksomheders bygninger, og i USA har man i flere år set eksempler på radikale metoder inden for klimaaktivisme.

For eksempel blev klimaaktivisten Jessica Reznicek i juni 2021 idømt otte års fængsel for at ødelægge og forsøge at stikke ild til en olierørledning i delstaten Iowa.

Ulrik Myrtue er en af de danske klimaaktivister, der har mistet troen på symbolske protester og civil ulydighed. Han kæmper mod kapitalismen og hele det politiske system, og han mener, at sabotage er en del af løsningen.

- Vi står i en situation, som er svær at sammenligne med noget tidligere i historien, hvor vi bliver nødt til at gøre noget meget drastisk, siger Ulrik Myrtue.

Det er en holdning, man også finder i bogen ’Sådan sprænger man en rørledning i luften’, der netop er udkommet på dansk.

Den er skrevet af svenske Andreas Malm, der er lektor i humanøkologi ved Lunds Universitet, og han retter en skarp kritik mod nutidens klimaaktivister og deres metoder. Hvis man ønsker at påvirke magthaverne, kræver det ifølge ham, at man for eksempel saboterer fossilindustriens infrastruktur.

- Som klimaaktivist tror jeg, at man bliver nødt til at kigge meget mere på, hvad man kan gøre af konkrete ting, hvor man selv er med til at lave de ændringer, der skal til, og så tage sagen i egen hånd, siger Ulrik Myrtue.

Han deler flere af Andreas Malms pointer, hvor omdrejningspunktet er sabotage mod materiel og ikke vold mod enkeltpersoner.

- Man skal udvælge nogle steder, hvor man kan stoppe den ødelæggelse, der hvor man ser, at ødelæggelsen er størst, siger han.

Hvis man saboterer eller begår systematisk hærværk på andres materiel for eksempel for at skræmme dem ud fra en politisk agenda, er der så ikke tale om terror?

- Den terror, jeg ser, er, at vores politikere, og de ledere vi har, ikke gør, hvad der skal til for at beskytte vores muligheder for en god fremtid, siger Ulrik Myrtue.

Herunder kan du se eksempler på sabotage i klimaets tegn foretaget i USA. (Foto: We Are Iowa Local 5 News, Local 4 News og Democracy Now!)

Bag en computerskærm i Aarhus har Christian Mogensen bemærket en stigende ekstremistisk tilgang inden for klimabevægelsen. Han er ekspert i digital ekstremisme ved Center for Digital Pædagogik og undersøger blandt andet adfærden i forskellige grupper på internettet.

- Det, vi har set inden for den seneste håndfuld år, er, at der er kommet en ny bevægelse inden for klimaekstremismen, hvor man er klar til at udøve vold.

- Måske i første omgang mod udstyr, selskaber eller biler, men der er også nogen, som siger, at vi bliver nødt til at gøre den her vold mod andre mennesker, siger Christian Mogensen.

Debatten kan, som de fleste ved, hurtigt rase i kommentartrådene på de sociale medier, men ifølge Christian Mogensen, som følger understrømmen i blandt andet lukkede grupper, er tendensen tydelig og alvorlig indenfor klimaekstremisme.

- Rigtig meget af retorikken, som jeg ser i klimaekstremistiske miljøer, følger den samme skabelon eller opskrift som i fremmedfjendsk eller kvindefjendsk radikalisering.

- Der er et meget tydeligt call of urgency lige nu - altså vi bliver nødt til at gøre noget nu, siger Christian Mogensen, der i en anden forbindelse - og med afsæt i egne undersøgelser - indgår som vidne i en sag mod en 27-årig mand fra Aalborg, der lige nu er anholdt og tiltalt for blandt andet at forberede skyderier på flere skoler.

Klimaet er blandt de øverste politiske emner i år. Det har statsminister Mette Frederiksen (S) slået fast i sin nytårstale. Alligevel vil frustrationerne vokse hos nogle, mener psykolog Simon Nygaard, der som tidligere nævnt har forsket i klimaangst.

- Den spænding, som vi ser nu, hvor man på den ene side kan se, der er virkelig brug for handling, og man på den anden side kan se, at det, som politikere indtil videre er blevet enige om, helt klart ikke er nok, tror jeg kommer til at vokse, siger han.

Tilbage i Viborg tager Kim Hedestrand afstand fra brugen af radikale metoder og særligt vold, men samtidig kommer det bag på ham, at ingen endnu har krydset den 'grænse' i Danmark.

- Jeg undrer mig faktisk over, at det ikke allerede er i gang. Netop fordi nyhederne er så kulsorte. Der er ikke noget tegn på, at vores regering har tænkt sig at handle, siger han.

Han har tidligere begået civil ulydighed ved blandt andet at blokere et trafikkryds i Viborg, men han vil ikke gå skridtet videre og være en del af voldelige aktioner, selvom han er sikker på, at andre uden for Extinction Rebellion vil gøre det i fremtiden.

- Jeg tænker da hærværk, hvor man ødelægger fossil infrastruktur kunne være en mulighed. Jeg tænker også, at vold kan komme på tale. Men jeg vil sige, at jeg foretrækker ikke-vold fremfor vold, siger Kim Hedestrand.

Ulrik Myrtue mener ikke, at civil ulydighed længere er nok, da vi er i kapløb med tiden.

- Man må bare spørge sig selv, når man har været ude og klæde sig ud ti gange i løbet af mange år, om man kan blive ved med at lave teater, eller om man bliver nødt til at gøre nogle andre ting, siger han.

Er der ikke en fare for, at den brede befolkning vil blive skræmt og måske tage afstand til hele klimabevægelsen, hvis nogle begyndte at sabotere og begå hærværk?

- Jo. Alternativet er, at vi ikke får bremset klimakatastrofen tilstrækkeligt, og vi derfor vil gå en endnu sortere fremtid i møde, end vi allerede gør. Vi har simpelthen ikke noget valg, hvis vi vil beskytte os selv, siger Ulrik Myrtue.