Lynetteholmen er et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter, men det er også et byggeprojekt, der er ligeså omdiskuteret, som det er ambitiøst.

Og nu har historien om den heftigt debatterede ø, der skal huse 35.000 københavnere, taget en ny drejning.

Den klimaaktivistiske organisation Klimabevægelsen sagsøger Transportministeriet, fordi de ikke mener, processen forud for vedtagelsen er lovlig. Det kunne Politiken fortælle i går.

Lynetteholmen skal anlægges som en kunstig ø ud for Københavns havn og både fungere som kystsikring og en ny bydel i København med boliger og arbejdspladser. Men hele projektet er ikke klima- og miljøvurderet, og det er det, der har fået Klimabevægelsen til at skride til handling, forklarer sekretariatschef i organisationen Frederik Roland Sandby

- Vi ved simpelthen ikke, hvilke konsekvenser det får for hverken klimaet eller miljøet at lave det her projekt, siger han.

Og det er stik imod lovgivningen, mener Klimabevægelsen.

- Vi kan ikke i 2021 have politikere, som siger, de vil det grønne og den gode fremtid for børn og klimaet, men som ikke engang undersøger, hvordan det kommer til at påvirke klimaet og miljøet, når man skal lave danmarkshistoriens største byggeprojekt.

Klimabevægelsen har af Civilstyrelsen under Justitsministeriet fået fri proces til at føre sagen. Det vil sige, at de får dækket deres sagsomkostninger af staten.

Hør Frederik Roland Sandbys reaktion på den frie proces.

Salamimetode er imod EU-regler

Klimabevægelsens vurdering får opbakning fra Peter Pagh, som er professor i miljøret ved Københavns Universitet.

- Jeg synes, at de har en meget stærk sag, siger han.

- Ved vedtagelsen af anlægsloven omkring Lynetteholmen, tilsidesatte man efter min opfattelse ret centrale dele af de krav til miljøvurderinger, som følger af EU-regler.

Problemet ligger i den såkaldte salamimetode. Projektet Lynetteholmen er nemlig blevet delt op i mindre dele - eller skåret i mindre skiver for at blive i salami-analogien - hvor kun noget af det er blevet miljøvurderet.

Den ene del er selve anlæggelsen af halvøen, som skal sikre København mod stigende vandstande. Det er den eneste del af projektet, som er miljøvurderet, forklarer Ellen Margrethe Basse, som er professor i miljøret ved Århus Universitet.

Derudover består projektet også af boliger og arbejdspladser til 35.000 mennesker og anlæggelsen af transportmuligheder for alle de mennesker - det gælder mindst én vej, som skal etableres under jorden, og metro.

Og man må ikke på den måde dele projekter op, mener både Peter Pagh og Ellen Margrethe Basse.

- Vi har nogle EU-domstolsafgørelser, der siger, at man ikke må dele et projekt op i enkeltelementer, men at man skal foretage en samlet vurdering af hele projektet, siger Ellen Margrethe Basse.

- I projektet med Lynetteholmen har man kun foretaget en vurdering af øen og ikke det, den skal anvendes til, selvom det er meget tydeligt - i forhold til økonomiaftaler og andet politisk, der ligger - at det ikke er meningen, at det bare skal være en ø, siger hun og henviser til de mange boliger, arbejdspladser og infrastrukturen, der skal etableres.

EU-domstolenes praksis på området er ifølge Ellen Margrethe Basse “ret klar”, så derfor burde Klimabevægelsen have en god sag, mener hun. De danske domstoles praksis trækker dog i en anden retning.

- Vi har generelt nogle domstole, der er meget tilbageholdende i forhold til at kritisere, hvad Folketinget vedtager, siger hun.

Ikke kun salamimetoden er et problem med planerne om at lade Lynetteholmen vokse op af Øresund. Også sårbare arter i havet kan komme i klemme, og dem har der ikke været en tilstrækkelig vurdering af, mener Ellen Margrethe Basse.

Frygter en skelet-ø i Øresund

Planerne om Lynetteholmen blev præsenteret af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 og blev endeligt vedtaget denne sommer, med støtte fra alle Folketingets partier - bortset fra Enhedslisten og Alternativet.

Byggeriet kan gå i gang den 17. november i år - dagen efter kommunalvalget - men projektet bør sættes på pause, mener Frederik Roland Sandby fra Klimabevægelsen.

Hvis projektet sættes i gang før domstolene har vurderet sagen, frygter han, at der vil stå en halvfærdig ø ud for København, der både har ødelagt livet for nogle af de arter, der lever i havområdet, og som har påvirket klimaet.

- Vi er bange for, at hvis man begynder at stikke spaden i jorden den 17. november, så vil man ikke kunne trække i land bagefter. Så vil man komme til at have den her halvfærdige, grimme, skeletagtige ø ude foran København, som man er nødt til at bygge færdig. Uanset hvilke konsekvenser det får for klimaet og miljøet

En retssag af det her omfang kan trække ud, og det er Frederik Roland Sandby godt klar over. Men det burde ikke være afgørende, om projektet bliver udskudt i nogle år, påpeger han.

- Det er et projekt, der tager 70 år at bygge. Jeg kan ikke rigtigt se den store problematik i, at man lige skal vente et-to år ekstra med at få lavet den her miljø- og klimaredegørelse, siger han.

Også Ellen Margrethe Basse mener, at det vil give god mening at bremse projektet, indtil der er faldet dom i sagen, fordi skaderne ellers kan være sket.

- Man kan jo ikke bruge dommen til så meget bagefter, hvis øen er anlagt. Man kan selvfølgelig forhindre, at det udvides yderligere med beboelse, men anlæggelsen af øen er i sig selv også problemet.

Det lader dog ikke umiddelbart til, at der er politisk opbakning til det.

Sophie Hæstorp Andersen er Socialdemokratiets spidskandidat til overborgmesterposten i København ved kommunalvalget 16. november. Hun vil ikke forholde sig til stævningen, da hun ikke kender dens indhold, men mener ikke at projektet skal forsinkes.

- Lynetteholmen er for mig et meget vigtigt projekt for København, fordi det handler om at sikre vores by mod de kommende vandmasser. Og så handler det også om, at vi skal skaffe flere boliger, siger hun og fortsætter:

- Derfor er det selvfølgelig vigtigt at vi overholder alle miljøhensyn og al lovgivning, men det er også vigtigt at vi kommer i gang med at klimasikre.

I sidste uge foreslog Enhedslisten og Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation, at projektet bliver sat på pause. Men det blev stemt ned blandt andet af Socialdemokratiet med nuværende overborgmester Lars Weiss i spidsen.

- Vi bliver frem mod 2050 cirka 130.000 flere københavnere. Hvis der skal være plads til os alle sammen skal vi have mere land – mere plads til grønne områder og mere plads til boliger, så vi ikke skal presse os sammen i den eksisterende by, sagde han i den forbindelse.

Socialdemokratiet vil desuden ikke være med til at forsinke projektet uden grund, lød det fra Lars Weiss.

Vil have stoppet projektet

Men der er god grund til at sætte projektet på pause, mener Enhedslisten, der hele tiden har været modstandere af den kunstige ø.

Partiet har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget med ønske om, at opførelsen af Lynetteholmen skal sættes på pause, indtil at der er blevet lavet miljøvurderinger af det samlede projekt.

- Det gør vi for at få stoppet projektet og sat det på pause. Det er ikke ordentlig gennemanalyseret, siger transportordfører Henning Hyllested.

Selvom Enhedslisten er indædte modstandere af projektet, er der ikke tale om et forsøg på at forhale processen af den grund, forsikrer han.

- Vi synes, at projektet er håbløst i sig selv, men man må i hvert fald som minimum kræve, at projektet bliver belyst, som det skal.

Det kan dog umiddelbart blive svært for Enhedslisten at finde den nødvendige opbakning i Folketinget, til at sætte projektet på pause.

- Det bliver op ad bakke, men jeg synes, at Folketingets medlemmer skal have mulighed for at tænke sig om en ekstra gang, siger Henning Hyllested.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til DR Nyheder, at han "noterer" sig, at Klimabevægelsen har indgivet en stævning.

- Det har været klart for enhver, der har fulgt debatten, at det var deres erklærede hensigt, så det bør ikke komme som en overraskelse for nogen, skriver ministeren.

- Det er klart, at der skal være mulighed for sagsanlæg ved domstolene, det følger blandt andet af Århuskonventionen, men da ministeriet endnu ikke modtaget stævningen, har jeg ikke nogen konkrete kommentarer til sagsanlægget.

Opdateret med kommentar fra Socialdemokraiets spidskandidat til overborgmesterposten i Københavnskommune, Sophie Hæstorp Andersen.