Klimaforandringer vil få vandstanden til at stige mere end 100 gange om året

Vandstanden ved de danske kyster vil i fremtiden overstige et kritisk niveau oftere end i dag.

Her kan man se, hvordan et kraftigt skybrud næsten har skyllet bilerne væk i Aalborg. Vand i gaderne kan blive hverdag mange steder, hvis DMI's prognoser holder stik. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Rettelse: Tidligere fremgik det, at DMI i fremtiden vil varsle flere skybrud, stormfloder og oversvømmelser, men det nye værktøj ser alene på forhøjet vandstand. I en faktaboks blev de højeste værdier inden for DMI's usikkerhedsinterval brugt, og der står nu i stedet middelværdierne.

Sikrer du dit hus med sandsække, når DMI varsler forhøjet vandstand? Så kan det være, at sandsækkene skal i brug oftere i fremtiden.

Nye beregninger fra DMI's Klimaatlas viser, at vandstanden ved de danske kyster i fremtiden vil overstige et kritisk niveau langt oftere end i dag.

Vandstanden vil nå et faretruende niveau over 100 gange om året i slutningen af dette århundrede. Det gælder særligt for Lillebælt og Kattegat.

Varslerne vil altså komme mere end hver tredje dag.

I dag bliver der de fleste steder kun varslet en til to gange om året.

Det er ikke ny viden, at havniveauet i fremtiden vil stige. Det nye ved DMI's beregninger er, at man har sammenholdt data med lokale forhold. Og forudsigelserne er baseret på, at vi i fremtiden stadig vil have en høj udledning af drivhusgasser.

Her kan du se forskellen på antallet af varslinger, når vi har et højt CO2-niveau sammenlignet med et mellem CO2-niveau ved udgangen af dette århundrede.

Trækker du pilen til højre, vil du se et billede, der viser antallet af varslinger på et højt CO2-niveau. Trækker du pilen til venstre vil du se et billede, der viser antallet af varslinger ved et mellem CO2-niveau. Klik her for at se forskellen.

Farveskalaen går fra blå til rød. Den røde farve viser de steder, hvor man vil opleve over 50 varsler om året. Den blå viser de steder, hvor man vil opleve 0-2 varsler om året. (Foto: Grafik: Søren Winter Nørbæk © (DR Grafik/Søren Winther Nørbæk) / Foto: Grafik: Søren Winter Nørbæk © DR Grafik/Søren Winter Nørbæk)

Da Mark Payne, der er faglig leder for DMI's Klimaatlas, første gang så resultatet af beregningerne, sagde han alvorligt til sin kollega:

- Vi er nødt til at tjekke det her, for det er virkelig noget, der stikker af, fortæller han.

Men den var god nok, resultatet holdt stik, og det stod klart, at Danmark vil gå en våd fremtid i møde med udsigt til markant flere varsler end hidtil.

Helt konkret vil vandstanden stige med en halv meter, hvis vi fortsætter med at udlede drivhusgasser. Det får den betydning, at der kommer flere oversvømmelser og stormfloder i fremtiden, som vil ramme meget hårdere end i dag på grund af stigningen i vandstanden.

Man kan forvente at se flere ødelagte bygninger, veje og naturområder.

Der vil dog være store forskelle på tværs af landet for, hvornår man anser vandstigningen som bekymrende og dermed udsender et varsel.

For eksempel vil man ved Roskilde Fjord anse et vandniveau på 90 centimeter som en trussel, mens man ved Esbjerg først vil vurdere det som bekymrende, når vandniveauet er steget med 200 centimeter.

- Lokalområder vil have forskellig følsomhed over for forhøjede vandstande, forklarer Mark Payne.

'Det bliver kun værre og værre'

Et af de områder, der bliver særlig hårdt ramt, er Randers Fjord. Her kan man ifølge DMI's beregninger forvente at få varsler 140 gange om året.

- Vi forventer, at Randers Fjord vil være det mest udsatte område i Danmark på grund af den specielle geografi, siger Mark Payne.

Randers Fjord er smal og strækker sig over 30 kilometer. Den starter ved byen Udbyhøj ved Kattegat. Her løber den igennem Randers by og passerer både Randers Havn og områder med marker og tæt bebyggelse. Den støder til sidst sammen med Gudenåen, der løber ned igennem Jylland.

- Hvis vinden blæser fra den rigtige retning, vil der blæse virkelig, virkelig meget vand ind i fjorden, som har svært ved at løbe ud, siger Mark Payne.

Mark Payne mener, at man allerede nu vil kunne måle klimaforandringernes påvirkning på Randers. Og det gælder også for andre lavtliggende byer, der ligger ud til kysten.

- Det bliver kun værre og værre, understreger Mark Payne.

Spørger man Emma Thor Eckberg, der er bosat i Randers Kommune, hvad hun synes om DMI's forudsigelser, er meldingen klar.

- Det er da lidt uhyggeligt. Jeg ved godt, at vi har haft mange oversvømmelser i forbindelse med regnvejr, men jeg vidste ikke, at det var så slemt, siger hun og tilføjer, at det bør der gøres noget ved.

Wagn Christensen, der også bor i kommunen, stemmer i.

- Hvis det er rigtigt, så har vi travlt. Vi skal til at have fundet ud af, hvordan vi skal afvande hele det vandsystem, vi har ind til Randers fra fjorden, siger han.

Borgmester i Randers Kommune Torben Hansen (S) forstår godt bekymringen.

- Det er ikke længere et spørgsmål om, hvis vandet kommer. Det er et spørgsmål om, hvornår vandet kommer, siger Torben Hansen.

- Det siger sig selv, at hvis der kommer så meget vand så mange gange, vil det ødelægge vores byer og vores infrastruktur, siger borgmesteren

Han understreger, at de i byrådet har en vigtig opgave i at lave deres klimahandlingsplan "robust" nok til at stå imod vandmasserne, så det i fremtiden ikke bliver nødvendigt at sende beredskabet ud hver tredje dag.

Den vigtigste opgave er at finde en løsning til, hvor vandet kan løbe hen. Det vil man for eksempel gøre ved at lave diger langs Gudenåen og Randers fjord, siger han.

Derudover vil man lave en dæmning ved havnen og bygge en såkaldt 'klimabro' på tværs af fjorden. Den skal sikre bedre bevægelsesmuligheder for beboerne i byen og være et værn mod oversvømmelser.

Løsningen er at mindske CO2-udslippet

- Man vil godt kunne forberede nogle byer på vandmasserne i fremtiden, men der er steder, hvor havniveauet allerede er et problem, siger Mark Payne.

- De her resultater understreger, hvor vigtigt det er, at vi kommer i gang med at mindske og begrænse vores udledning af drivhusgasser, fordi hvis vi opfylder målene i Parisaftalen, kan vi faktisk forvente, at antallet af de her høje vandstande kommer til at være markant færre, end hvis vi ikke gjorde det, siger Mark Payne.

Borgmester Torben Hansen understreger, at de i Randers byråd også forsøger at finde løsninger på at mindske CO2-udledningen.

- Vi forsøger at være firstmovers på eksempelvis affaldsbehandling. Og så er vi den kommune, der har flest landbaserede vindmøller, lyder det fra Torben Hansen, der understreger, at de tager klimaudfordringen på sig, men han pointerer også, at de ikke kan løse den alene.

Mark Payne mener, at der skal mere til.

- Vi har brug for at handle på verdensplan og forhindre udledning af drivhusgasser. Det er det, som er den allerbedste løsning på det her problem på lang sigt, siger han.

FacebookTwitter