Klimaforandringerne spøger også i Danmark: 'Der var nærmest bølger på væggen inde i soveværelset'

Lige nu forhandler topledere fra hele verden ved COP27 om, hvad vi skal gøre for at mindske klimaforandringerne.

Klimaforandringerne hærger også Danmark. Billedet er taget, efter at stormen Bodil i efteråret 2013 hærgede pensionisten Bent Frederiksens hjem i Reersø. (Foto: © Bent Frederiksen)

- Det var nærmest som om, at der var nytårsfest nede ad gaden. Indtil jeg konstaterede, at det jo var el-standerne, der simpelthen eksploderede, efterhånden som de fik vand.

Sådan lyder det fra pensionisten Bent Frederiksen. Han sidder ved spisebordet i det blåmalede træhus på halvøen Reersø, der ligger lige ud til Storebælt mellem Korsør og Kalundborg.

Et træhus, der på mange måder minder om et klassisk dansk sommerhus med flagstang i haven og brændeovn i stuen.

Her flytter Bent Frederiksen og hans nu afdøde kone ind i foråret 2006 efter i mange år at have boet i Grønland.

Men et halvt år efter - en sen novemberaften i 2006 - rammer en kraftig stormflod Reersø, og det mørkeblå træhus på Lærkevej er et af de huse, der står for skud.

Bent Frederiksen husker tydeligt den aften og nat i 2006, da en stormflod hærgede hans hus. (Foto: © Lærke Bøgeholt Baltsen)

- Man kan bare kigge på det i afmagt

Stormfloden oversvømmer Reersøs eneste hovedvej, fordi kystens diger ikke kan holde de kraftige bølger tilbage, og flere huse bliver ramt af kraftige oversvømmelser.

- Man kan bare kigge på det i afmagt, siger Bent Frederiksen, der husker, hvordan vandet begynder at sive ind fra et hjørne af det blå træhus, hvor man den dag i dag stadig kan se skjolder fra det salte havvand.

Bent Frederiksen viser, hvor skjolderne fra oversvømmelsen i 2006 stadig kan ses i hjemmet. (Foto: © Lærke Bøgeholt Baltsen)

Da vandet står højest, dækker det ti centimeter af gulvet overalt i huset, og det splinternye trægulv i stuen står ligesom meget andet ikke til at redde.

Med en spærret hovedvej er det ikke muligt at komme væk, og så er der ikke andet at gøre end at gå i seng, fortæller Bent Frederiksen om den aften, der står særligt stærkt i hans hukommelse.

- Der var nærmest bølger på væggen inde i soveværelset. På et tidspunkt spørger min kone mig: "Stiger det stadigvæk", og så kunne jeg række hånden ud over sengekanten og stikke den ned i vandet, siger han.

I efteråret 2013 frygter Bent Frederiksen, at det samme vil ske igen, da stormene Allan og Bodil rammer Danmark. Heldigvis når vandet lige akkurat ikke ind i huset.

Billedet er taget, efter at stormen Bodil i efteråret 2013 hærgede Bent Frederiksens hjem. (Foto: © Bent Frederiksen)

I dag hænger de fleste af Bent Frederiksens reoler på væggene rundt omkring i det blå træhus, hvis nu en en stormflod skulle finde vej ind gennem sprækkerne igen.

Og det er måske ikke helt dumt at tænke i det scenarie.

Sådan så det ud i 2013, da diget blev overmandet af havet omkring Reersø. (Foto: © Bent Frederiksen)

Stigende vandstand og stormfloder flere gange årligt

Lige nu forekommer en stormflod statistisk set hvert 20 år i Danmark. Det er det, vi kalder en 20-års hændelse. Det fremgår af DMI’s Klimaatlas, som er en klimaberegner, der kan måle fremtidige ændringer i klimaet i Danmark.

Ifølge klimaberegneren står vi i fremtiden lige netop i området omkring Reersø over for to mulige scenarier, der afhænger af de globale CO2-udledninger.

I det ene scenarie ser vi ind i en fremtid med reducerede globale udledninger, der betyder, at vandstanden i år 2100 - altså allerede om 78 år - vil stige med 0,31 meter i området omkring Reersø. Samtidig vil stormfloder statistisk set forekomme ti gange oftere end i dag.

Og så er der det andet og mere dystre scenarie.

Her ser vi ind i en fremtid med stigende udledninger, som vil fortsætte efter år 2100. Med det scenarie vil vandstanden stige med 0,52 meter, samtidig med at stormfloder statistisk set vil forekomme én til to gange om året i området omkring Reersø.

Betongulv og vandstøvsuger

Nede ved Reersø Havn bor væveren Anne Bodil Fonfarra i et gult bindingsværkshus fra 1800-tallet. Det er det sidste hus på højre hånd, inden man når vandet.

Sammen med sin mand flytter Anne Bodil Fonfarra ind i huset i 2007 - kort tid efter den store stormflod i 2006. Og selvom hverken de tidligere ejere eller ejendomsmægler nogensinde nævner det, er hun ikke i tvivl om, at frygten for flere oversvømmelser er årsagen til, at de ender med at flytte.

Det er også derfor, at hendes nabo er flyttet, fortæller Anne Bodil Fonfarra.

Anne Bodil Fonfarra fotograferet på altanen på husets 1. sal. I baggrunden kan man ane Reersø Havn. (Foto: © Lærke Bøgeholt Baltsen)

Det er tydeligt at se, at det er et hus, der er forberedt på eventuelle oversvømmelser. Køkkenet står på stolper, og overalt er der beton- og flisegulv - skulle skaden nu ske igen.

Anne Bodil Fonfarra er ikke helt sikker, men hun mener, at det var vinteren i 2009, at de sidst havde oversvømmelse i huset.

Dengang havde de trægulv i stuen. Et nyt fyrretræsgulv, der var blevet lagt i 2006, inden de flyttede ind, som de måtte fjerne og i stedet lave flisegulv. Og så har de også investeret i en vandstøvsuger, siger hun med et skævt smil og uddyber:

- Man flytter ikke hertil, hvis man frygter oversvømmelser.

Men at forestille sig at huset en dag potentielt kan forsvinde, har Anne Bodil Fonfarra svært ved at forholde sig til.

- Jamen, det er et scenarie, jeg slet ikke kan se i øjnene… Altså det kan jeg ikke.

Omvendt er Bent Frederiksen ikke i tvivl om, at Reersø en dag vil være væk.

- Jeg har snakket lidt med min datter om, hvad hun siger til det, og det er vi ikke færdige med at snakke om. Det bliver hende, der arver aben, om man så må sige.