Klimakaos: De skulle have været færdige, men er rygende uenige

Tre knaster betyder, at forhandlingerne stadig er i gang ved FN's klimatopmøde i Madrid.

Forhandlingerne fortsætter til COP25 i Madrid, selvom de ellers skulle være færdige i går. (Foto: CRISTINA QUICLER © Scanpix)

I aftes skulle COP25 være slut. Og de mange klimaministre og forhandlere, der er repræsenteret ved klimatopmødet i Madrid, burde vende næsen hjemad efter to ugers forhandlinger.

Men de må vente.

For det er tilsyneladende svært at blive enige igen i år. Derfor fortsætter forhandlingerne hele dagen i dag.

Ifølge DR’s klimakorrespondent, Thøger Kirk, er der især tre knaster.

- Alle ved jo godt, hvad hinanden vil. De har jo været sammen i 14 dage. Der er bare ikke nogen, der vil give sig, fordi der er så mange penge på spil, siger han.

1

Fattige lande vil have penge

Den her gang har ulandene haft mulighed for at fortælle, hvor hårdt klimaforandringerne rammer dem. Det kan være for eksempel ørkendannelse eller oversvømmelse, som plager landene.

- De vil gerne have nogle penge på bordet. For de siger, at klimaforandringerne skyldes de drivhusgasudledninger, som kommer fra de rige lande, fortæller Thøger Kirk.

Mange af de rige lande anerkender problemet, men nu er spørgsmålet, hvordan det så skal løses.

- Ulandene vil gerne have nogle penge på bordet, siger Thøger Kirk.

- Men de rige lande foreslår i stedet, at der skal nedsættes et udvalg, der skal kigge på problemerne, fortæller han.

Og det sætter så gang i en ny diskussion. Hvad skal udvalget så kigge på? Derfor er det ifølge Thøger Kirk svært at nå i mål med den forhandling.

Klimaminister Dan Jørgensen meldte ud i går, at Danmark hæver støtten til de mindst udviklede lande fra 150 til 210 millioner kroner næste år.

2

Nyt kvotesystem

En anden knast er køb og salg af CO2-kvoter. De enkelte lande har med ordningen mulighed for at handle med sine kvoter.

Det betyder, at fattige lande kan sælge kvoter og tjene penge på at udsende færre drivhusgasser, mens rige lande kan købe kvoter og derfor ikke behøver skære i deres udledning selv.

- Det kvotesystem vi har i dag, fungerer ikke, konstaterer Thøger Kirk.

- For rigtig mange af de kvoter, der er til salg i dag, tæller både med i det nationale klimaregnskab hos de lande, der sælger dem, og hos de lande, som køber dem, forklarer han.

Og så er der nogle lande, der har svært ved at se, hvordan et nyt kvotesystem skal se ud.

- Nogle lande – for eksempel Brasilien – de har en masse særaftaler. Og når man så sætter sig sammen og vil lave et nyt kvotesystem, så siger Brasilien, at de gerne vil have særaftalerne med over i det nye system. Og så er det, at resten af verden siger, at det kan de ikke, fortæller Thøger Kirk.

3

Ikke ambitiøse nok

Landene til klimatopmødet skal næste år levere nogle ambitiøse mål, der skal reducere udledningen af drivhusgasser.

- Der er stor uenighed om, hvor ambitiøse landene skal være næste år, fortæller Thøger Kirk.

Selvom verdens ledere i 2015 indgik en global klimaaftale i Paris, stiger udledningen af drivhusgasser stadig med cirka 1,5 procent om året.

I 2017 var den globale udledning af drivhusgasser på 53,5 gigatons. I 2018 var den steget til 55,3 gigatons.

Det betyder ikke overraskende, at det bliver sværere og sværere at nå Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til “et godt stykke under 2 grader og helst 1,5 grader” i år 2100.

- Det er et kæmpe klimakaos, der står fuldstændig stille lige nu på de her tre store områder, siger Thøger Kirk.

- Lige nu er det et pokerspil om, hvem giver sig og hvem vil i virkeligheden bare gerne hjem og få det her overstået. Det er sådan, det er her til sidst, slutter han.

Rettelse: Artiklen er rettet siden sin udgivelse. Før fremgik der desværre en forkert formulering om CO2-kvoter. Det er nu præciseret, at de ikke sætter et loft for de enkelte landes CO2-udledning. Vi beklager fejlen.