Klimarådet foreslår kæmpeafgifter: Oksekød, mælk og benzin skal være dyrere

Dansk Industri og landbruget afviser blankt en afgift på drivhusgasser, som Klimarådet foreslår.

Et halvt kilo oksekød vil om ti år koste 13 kroner mere end i dag. Ifølge Klimarådet er det det samme, som det koster at fjerne den CO2 fra atmosfæren, som det halve kilo har udledt. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Der er følelser i kød.

Så mange følelser, at klimaminister Dan Jørgensen (S) flere gange har lovet, at der ikke må lægges en afgift på det.

Men store prisstigninger på oksekød, mælk og benzin er præcis det, eksperterne i Klimarådet, som rådgiver regeringen i klimaspørgsmålet, nu foreslår.

For vi skal producere og forbruge mere klimavenligt, hvis vi skal nå målet om at reducere vores udledninger med 70 procent i 2030, siger formand for Klimarådet Peter Møllgaard.

- Vi mener, det er helt nødvendigt at indføre en drivhusgasafgift for at nå i mål i 2030, og det er klart, at den har til formål at ændre danskernes og danske virksomheders adfærd.

13 kroner dyrere for oksekød

Klimarådet præsenterer i dag deres længe ventede rapport med anbefalinger til, hvordan Danmark skal nå det erklærede mål om at nedbringe udledningerne af drivhusgasser med 70 procent inden for de næste ti år.

Det centrale element i den 150 siders lange rapport er en bred afgiftdrivhusgasser, som blandt andet vil betyde, at et halvt kilo oksekød om ti år vil koste 13 kroner mere end i dag, mens mælk vil blive to kroner dyrere, og benzin og diesel bliver fire til fem kroner dyrere.

1.500 kroner for et ton

Princippet i Klimarådets forslag til en afgift er, at forureneren skal betale. Derfor skal det koste mere at udlede CO2 og andre drivhusgasser.

Regningen skal betales af både virksomheder, landmænd og forbrugerne.

Helt konkret vil rådet over de næste ti år hæve prisen på udledninger, så det i 2030 kommer til at koste 1.500 kroner at udlede et ton.

Afgiften gælder ikke kun CO2, som danske virksomheder allerede i dag betaler omkring 170 kroner for at udlede et ton af.

Den nye afgift gælder alle drivhusgasser og dermed også metan og lattergas, som primært er drivhusgasser, landbruget udleder.

'Det vil ødelægge os fuldstændig'

Landbruget står i dag for 21 procent af de samlede danske udledninger, men betaler i dag stort set ingen afgifter. Men en dansk afgift vil ikke gøre landbruget grønnere, hvis man spørger brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer.

- En afgift vil fuldstændig ødelægge vores konkurrenceevne. Det vil gøre, at danske varer bliver dyrere, det vil fremme grænsehandlen, og så tror jeg også, at det bliver meget vanskeligt overhovedet at administrere, siger formand Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer.

Samme melding kommer fra Dansk Industri.

- Vi vil gerne advare meget kraftigt imod en meget høj dansk afgift. Det kommer til at betyde, at arbejdspladser forsvinder ud af landet sammen med hele forureningen, og det er jo ikke det, der er tanken, siger direktør Kent Damsgaard.

Klimarådet er opmærksom på problemet og kommer i rapporten med forskellige forslag til at dæmme op for, at danske virksomheder flytter deres produktion til udlandet, eller at forbrugerne begynder at købe billigere udenlandske varer.

Blandt andet foreslår de, at udsatte virksomheder og landbruget kan få et fradrag, så regningen bliver mindre. Fradraget skal I stedet betales af danskerne, når vi handler. For eksempel i form af dyrere oksekød.

Klimarådet giver i deres rapport anbefalinger til, hvordan Danmark skal nå det erklærede mål om at nedbringe udledningerne af drivhusgasser med 70 procent inden for de næste ti år. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

Landbruget er også med til at forurene, og I er indtil nu gået fri af afgifter på området. Er det ikke fair, at I også skal bidrage lidt mere?

- Vi har flyttet os rigtig meget. Vi er et af de lande, der har den mest klimavenlige produktion, og der er stadig mange muligheder, som betyder, at vi kan fortsætte i den retning, siger Martin Merrild.

Han henviser til de forslag til omstilling, som landbruget og andre erhverv selv snart kommer med. De såkaldte partnerskaber.

- Hvis afgiften bare betyder, at produktionen flytter til udlandet, så hjælper det her jo intet på den globale indsats, der er nødvendig i forhold til klimaet. Vi bliver nødt til hele tiden at huske, at den klimaindsats, der virker, er en global indsats. Det er ikke en dansk indsats, siger han.

Tab kan ikke undgås

I Klimarådet erkender man også, at problemet med udflytning ikke kan undgås helt.

- Det bliver umuligt at regulere, så det bliver helt neutralt. Vi undgår ikke, at nogle dele af samfundet vil mærke et tab af arbejdspladser, men andre dele vil så til gengæld vinde på omstillingen, siger Peter Møllgaard.

- Vi har lavet afgiften, så det er muligt at tilpasse sig over tid. Vi siger ikke, at det skal koste 1.500 kroner fra i morgen.

Regeringen siger nej til dyrere oksekød

Klimaminister Dan Jørgensen siger, at man helt sikkert vil se på afgifter som et redskab, men at han som industrien er bekymret for, at produktion vil flytte ud.

- Jeg bliver bekymret, når store dele af industrien siger, at hvis man gør det blindt og indfører en høj afgift, så vil det føre til tab af arbejdspladser i stor stil, og man vil flytte forureningen til andre lande, siger han.

Til gengæld ser han positivt på forslaget om, at en afgift skal ramme andet end CO2.

- CO2 er vigtigt, men de andre drivhusgasser som metan og lattergas er meget mere potente. Derfor skal de selvfølgelig være med i regnskabet. Det er en meget fornuftig måde at gå til tingene på, siger han.

Og han holder fast i, at dyrere oksekød og mælk ikke er vejen frem.

- Jeg tror ikke på, at det at lægge en afgift på kød er en vej frem. Det er i dag allerede meget billigere at spise grøntsager end kød, så handlede det kun om pris, ville folk allerede gøre det i dag, siger han.

- Så jeg synes, at man hellere skal se på andre måder at få danskerne til at spise mindre kød, for det kan være en fin idé også af hensyn til sundheden.

Bud på samlet pris

Klimarådet giver i rapporten også et bud på den samlede pris for den grønne omstilling.

Ifølge deres beregninger vil prisen stige op gennem 2020'erne, så det i 2030 vil koste 15-20 milliarder årligt.

- Det er et stort tal, men det er ikke noget skræmmende tal. Det er under en procent af BNP. Så vi kan gøre det på en måde, hvor det ikke belaster danskernes hverdag i unødig grad, siger Peter Møllgaard.

Facebook
Twitter