Klinikchefer fejrer sløjfet sparekrav: Men i morgen skal der findes en løsning

Suspenderingen af det omstridte produktionskrav bremser sundhedsvæsenets deroute - men der er lang vej endnu, siger klinikchefer.

De hospitalsansatte har længe advaret om, at produktivitetskravet går ud over deres arbejde og dermed patienterne. Billedet er et arkivfoto. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

I knap 15 år har hospitalerne været underlagt et krav om, at antallet af operationer og kontroller skal stige hvert år.

Men næste år skal lægerne, sygeplejerskerne og andre hospitalsansatte ikke længere løbe to procent hurtigere uden at få tilført flere penge.

Fra januar suspenderes det omstridte produktivitetskrav nemlig som følge af en ny, politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Det er en god nyhed, men der er lang vej endnu, siger Søren Ziebe, der er klinikchef på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet i København og professor ved Københavns Universitet.

- Det er meget vigtigt, at vi får bremset den deroute, som det danske sundhedsvæsen har været på de seneste mange år, siger han.

Fakta: Produktivitetskravet

  • Produktivitetskravet trådte i kraft i 2003.

  • Samtidig blev der oprettet en tilhørende aktivitetspulje.

  • Siden har hospitalerne hvert år skullet levere mere for de samme penge for at få del i aktivitetspuljen, som i år er på knap 1,4 milliarder kroner.

  • Når en region ikke det fastlagte aktivitetsniveau, mister den en del af sine budgetterede midler.

  • Siden 2007 har kravet lydt på to procent øget aktivitet. Tidligere var kravet 1,5 procent.

- Aftalen giver ikke bedre forhold

Opgøret med sparekravet har været undervejs i flere år.

Særligt de hospitalsansatte og deres fagorganisationer har været hårde og vedholdende i deres kritik og har omtalt produktivitetskravet som et af hovedproblemerne i det danske sundhedsvæsen.

Så sent som i august offentliggjorde samtlige klinikledelser på Rigshospitalet i København et fælles nødråb, hvor de opfordrede politikerne til at finde en løsning på manglende tid til patienterne, længere ventelister og et presset arbejdsmiljø.

Her var Søren Ziebe en af medunderskriverne.

Han håber på, at suspenderingen af produktivitetskravet vil betyde, at forholdene på de danske hospitaler som minimum ikke bliver værre, end de er i dag.

- Men aftalen betyder desværre ikke, at forholdene bliver forbedret, for den ser ikke ud til at tilføre ressourcer til sundhedsvæsenet, som kan kompensere for de mange års besparelser, vi har været igennem, siger han.

- Så i dag skal vi glæde os over, at forringelserne bliver bremset. Men i morgen skal vi tale om, hvordan vi gør det danske sundhedsvæsen bedre, for det er under kolossalt pres og behøver genoprettelse på alle områder.

Færre penge - flere patienter

Klinikchef og professor Henrik Sillesen fra Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet glæder sig også - med forbehold - over aftalen.

- Måske kan nogle af de særligt pressede afdelinger komme op på et niveau, hvor såvel behandling som arbejdsmiljø vil være tilfredsstillende. Men det vil nok ikke gælde alle afdelinger, siger han.

Henrik Sillesen er enig med sin kollega fra Rigshospitalet i, at produktivitetskravet har været med til at tvinge sygehusvæsenet i knæ.

- Det har været et problem for de fleste sygehusafdelinger i hele landet, at vi er blevet pålagt at lave mere for færre penge - sideløbende med en demografisk udvikling med flere ældre, siger han.

Når det alligevel er gået i en årrække, så skyldes det ifølge Henrik Sillesen, at det nogle steder har været muligt at spare på blandt andet service.

Men de senere år er kravet gået ud over kvaliteten af behandlingen og dermed patienterne, siger han:

- Vi kan godt leve med, at vores mad ikke er lige så pæn, eller at der ikke bliver gjort rent lige så tit, men som fagperson bliver man virkelig ramt, når man tænker: 'Jeg kunne godt have lavet denne behandling bedre, hvis ikke vi skulle spare så meget".

Hvad skal sundhedsvæsenet måles på?

Også på Christiansborg har der været utilfredshed med kravet, som både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF er modstandere af.

Derudover har regionerne i økonomiske forhandlinger gået hårdnakket efter at få produktivitetskravet afskaffet, hvilket sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og finansminister Kristian Jensen (V) altså nu har aftalt med Dansk Folkeparti.

Næste år skal der udarbejdes en ny model for styringen af sundhedsområdet.

De to klinikchefer håber, at det helt centrale pejlemærke i det nye styringsredskab bliver faglig kvalitet og ikke kvantitet.

- Som fagfolk ser vi gerne, at der bliver målt på den behandling, vi leverer, snarere end på hvor tit vi ser patienterne, siger Henrik Sillesen.