Klippekort, fjumreår og 8.000 kroner - om året: Sådan har SU'en udviklet sig

Siden 1970 har Statens Uddannelsesstøtte vokset sig større og større - helt frem til i dag, hvor regeringen vil sætte en stopper for SU'ens vokseværk.

SU'en er gået fra at være en støtte til de få til nu at tildeles næsten 500.000 studerende. Nu vil regeringen ryste posen og snuppe 20 procent.

SU’en er blevet en så integreret del af den danske velfærdsstat, at der sjældent sættes spørgsmålstegn ved dens berettigelse. Nu vil regeringen skære i den, og det har ført til heftig debat.

Men hvornår kunne de danske studerende for første gang få økonomisk hjælp til studierne fra staten? Og hvordan har SU'en udviklet sig frem til i dag?

DR Nyheder giver dig her et overblik over SU'ens historie, der handler om klippekort og fjumreår - og den danske Tipstjeneste.

Fra 0 til 20 milliarder kroner

Indtil 1950’erne havde de danske studerende ikke mulighed for at få uddannelsesstøtte fra staten, hverken i form af lån eller stipendier. I stedet måtte studerende i knibe sætte deres lid til private legater og fonde.

Siden 1913 har studerende eksempelvis kunnet søge om lån gennem Dansk Studiefond, der stadig eksisterer i dag.

I begyndelsen af 50'erne blev Ungdommens Uddannelsesfond, en forløber til Statens Uddannelsesstøtte, oprettet med det formål at tilbyde støtte til studerende.

- Herefter skal der til eleverne ved en række uddannelsesanstalter uddeles ca. 1,5 mill. kr. årligt i stipendier, stod der i lovforslaget.

Stipendierne tog man fra Dansk Tipstjeneste, nu Danske Spil, der var blevet oprettet kort forinden i 1948. Støtten skulle tilfalde de ”mest trængende studieegnede unge”, der maksimalt skulle kunne modtage 3.675 kr. - årligt, vel at mærke.

- Det var først med Ungdommens Uddannelsesfond, at der for alvor kom fokus på uddannelse som en investering, forklarer Jacob Nielsen Arendt, der er programleder for arbejdsmarked og uddannelse hos Kora og har forsket i SU'en og dens betydning.

Senest som en af fem forskere i en undersøgelse på vegne af Dansk Magisterforening, der er blevet fremlagt i dag.

Den første "rigtige" SU blev uddelt i 1970, da Ungdommens Uddannelsesfond blev afløst af Statens Uddannelsesstøtte.

Stipendium og lån udgjorde hver sin halvdel af det maksimale beløb på 8.050 kr. årligt. Det var dog muligt at søge om et statsgaranteret lån oveni, så beløbet årligt nåede 11.000 kr.

Ligesom i dag var målet med SU’en dengang at give alle unge mulighed for at tage en uddannelse uanset økonomisk stilling, ligesom støtten skulle sikre, at ingen studerende blev nødt til at arbejde så meget, at det gik ud over studierne.

- Man skulle være ret gammel, for at stipendiets størrelse var uafhængigt af forældrenes indkomst, nemlig 28 år. Den grænse blev så gradvist nedsat op igennem 70'erne og 80'erne, forklarer Jacob Nielsen Arendt.

I 1975 modtog godt 32.000 studerende på videregående uddannelser SU, svarende til en tredjedel af de studerende.

Den største udvidelse af SU’en til dato kom med en reform med Bertel Haarder som undervisningsminister i 1988. Han introducerede det såkaldte klippekort-system, hvor én måneds SU-støtte svarede til et 'klip'.

Det nye system betød, at studerende var berettigede til SU i den normerede studietid plus et år, det såkaldte 'fjumreår'. På den måde kunne studerende, der valgte at skifte studie eller dumpede en eksamen, stadig modtage SU, selvom de blev et år forsinket.

Den mest omfattende ændring var dog, at SU’en blev hævet betragteligt. For en udeboende studerende steg den årlige støtte fra 21.900 kr. til 36.000 kr.

- Reformen øgede antallet af studerende på de videregående uddannelser, og så fik den flere til at benytte sig af muligheden for at modtage SU, forklarer Jacob Nielsen Arendt om reformens samfundsmæssige betydning.

Dengang var det nemlig langt fra alle, der var berettiget til at modtage SU, som rent faktisk tog imod den, blandt andet på grund af reglerne om, hvor meget man måtte tjene ved siden af SU'en. Et højere beløb øgede dog incitamentet til at takke ja til støtten.

I 1992 modtog godt 111.000 studerende på de videregående uddannelser SU, svarende til mere end 80 procent.

Efter reformen fortsatte udviklingen: Flere uddannede sig, og flere uddannelser blev SU-berettigede. Derfor krævede SU-systemet også flere penge fra statskassen.

Fra 2006 til 2016 fordobledes udgifterne til SU fra 10 til 20 mia. kr. Samtidig steg antallet af studerende, der modtog SU, fra 315.000 til 486.000.

Jacob Nielsen Arendt forklarer dog, at det maksimale niveau for SU'en i reale priser er forblevet nogenlunde det samme siden reformen i 1988.

- Der har primært været tale om justeringer eller lapninger, og selvom de selvfølgelig kan have stor betydning for specifikke målgrupper, har det maksimale niveau været mere eller mindre uændret i det store billede, siger han.

I 2013 skabte en ny SU- og fremdriftsreform, der skulle få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, dog heftig debat.

Reformen betyder, at studerende kun kan være seks måneder forsinkede på deres studier, hvis de skal beholde SU'en, og venter man mere end to år på at starte på en videregående uddannelse, mister man "fjumreåret" og kan kun få SU svarende til studiets normerede tid.

Desuden gives der en økonomisk bonus til de studerende, der færdiggør deres uddannelse på under normeret studietid.

Og så er vi fremme ved nutiden og regeringens 2025-plan. Den lægger op til at skære SU’en med 20 procent, og derfor skal der tages 800 kr. fra det beløb, de studerende modtager hver måned.

Til gengæld vil regeringen tilbyde rentefrie SU-lån og øge fribeløbet. Desuden skal fjumreåret afskaffes, så SU’en begrænses til den normerede studietid.

Du kan læse mere om regeringens planer for SU'en her.

Kilder: undervisningsministeriet.dk, su.dk, ufm.dk

Facebook
Twitter