Knap 19.000 voksne er født og opvokset i Danmark, men er ikke danske statsborgere: 'Holdet vil helst ikke have dig'

Det giver kriser og chok, når efterkommere finder ud af, at de ikke er danske statsborgere.

Eldison Abulovic, Nadia Matoussi og Leonora Kostic er født og opvokset i Danmark, men er frustrerede over, hvor mange kræfter de bruger på at blive danske statsborgere. Nadia kan tidligst blive dansk statsborger, når hun er 35 år. (Foto: Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar)

Eldison Abulovic tænker i perioder hver dag over, hvorfor han ikke er dansk statsborger og føler sig udelukket fra sit land.

Han er født i Aalborg, opvokset på Als, er ikke kriminel og har gået i dansk børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse og fået en læreplads som speditør, hvor han arbejder med lastbiltransport.

Men lige som knap 19.000 andre voksne, der ifølge Danmarks Statistik er født og opvokset i Danmark, så er han ikke dansk statsborger.

Forklaringen er, at Eldison Abulovic' forældre flygtede fra krigen i Jugoslavien og ikke er danske statsborgere.

Derfor fik han at vide af Sønderborg Kommune, da han var 18 år, at han skulle søge om opholdstilladelse.

Efterfølgende har han brugt penge og tid på at tage indfødsretsprøven, hvor han blandt andet skulle svare på, hvilket land Danmark var i union med i 1814, og hvor stor en del af Danmark, der i dag er opdyrket landbrugsland?

Prøven er bestået, men han har fået at vide, at der cirka er 16 måneders ventetid, før der kommer svar på, om han er dansk statsborger.

- Hvorfor skal jeg bøvle så meget med at være dansk? Jeg kender intet til kulturen i Kosovo eller Serbien. Jeg har levet et almindeligt teenageliv i Danmark. Jeg tænker hver dag over, hvad der sker, hvis jeg bliver afvist, siger Eldison Abulovic, der i dag er 20 år.

Eldison Abulovic er i dag 20 år og i gang med at uddanne sig til speditør. Han begyndte processen med at søge dansk statsborgerskab, da han var 18 år og venter stadig på afgørelsen. Der er op til 16 måneders behandlingstid, plus ventetid til grundlovscermoni og behandling i folketingets indfødsretsudvalg. (Foto: PRIVATFOTO)

Eldison Abulovics danske venner har joket med, at hvis han ikke kommer på arbejde en dag, er det sikkert, fordi han er blevet smidt ud af landet. Selv griner han ikke af sin situation.

- Det føles som at være med på holdet, men holdet vil helst ikke have dig, siger han og nævner, at der på hans pas står der ´fremmedpas´.

- Det viser, hvor lidt man er accepteret i Danmark.

Nej, du er ikke dansk statsborger

Mange efterkommere får en identitetskrise, når de finder ud af, at de ikke er danske statsborgere, fortæller Kristian Kriegbaum Jensen, der er lektor på Politik og Administration på Aalborg Universitet og forsker i statsborgerskab.

- Mange efterkommere er opvokset i troen på, at de er danske. De føler sig lige så danske, som etniske danskere. Men når de opdager, at de ikke har statsborgerskab, så får de at vide, at samfundet ikke ser dem som danske. Nogle bliver ekstremt frustrerede. Det vækker en følelse af uretfærdighed, hvor de tænker, at de ikke har gjort noget, så hvorfor skal de behandles anderledes, fortæller han.

For efterkommerne er der flere ulemper ved ikke at have et dansk pas.

Hvis du i stedet har et fremmedpas eller et pas fra nogle andre lande, så kræver det et visum at rejse.

Det gør det vanskeligt at tage på studieture, ferierejser eller have et job, hvor man rejser meget.

Det kan ikke lade sig gøre at blive politi- eller fængselsbetjent, med mindre man er dansk statsborger.

Der er ingen stemmeret til folketingsvalg.

Det er sværere at optage lån, hvis man ikke har permanent opholdstilladelse, fordi banker kan være bekymret for, at kunden forlader Danmark.

Og det kan tage flere år og koste de unge efterkommere tusindvis af kroner i gebyrer, før de måske kan blive statsborgere.

Det skyldes både, at sagsbehandlingstiden er lang. Men også lovgivningen, hvor man for eksempel skal være selvforsørgende i 3,5 år ud af 4 år, før man kan få permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. Dermed kan studerende på SU ikke blive danske statsborgere, med mindre at de i særlige tilfælde kan få en dispensation fra kravet.

- Det kommer som et chok for nogle efterkommere, hvor længe de skal vente på at blive statsborgere. Mange skal op i 20´erne og 30´erne, før det lykkes, fortæller Kristian Kriegbaum Jensen.

Nadia kan tidligst få dansk pas, efter hun er fyldt 35

Nadia Matoussi er 29 år, har boet hele livet i Danmark og er stadig ikke dansk statsborger.

Hun blev født i Aarhus af tunesiske forældre. Moderen er senere blevet dansk statsborger. Det samme er hendes yngre søskende.

Da Nadia Matoussi var 18 år og gik på gymnasiet, søgte hun den 23. juli 2010 om permanent opholdstilladelse, som er nødvendigt for senere at opnå dansk statsborgerskab.

Hun fik afslag med den begrundelse, at 'du ikke har oplyst, at du har været aktiv i foreningslivet'. Nadia Matoussi levede ikke op til at være en aktiv medborger, fordi hun ikke et år havde været aktiv i foreninger, bestyrelser eller været på højskole.

30. maj 2013 søgte hun igen og fik på ny afslag.

Denne gang lød begrundelsen, at hun ikke havde været i uddannelse eller arbejde i mindst tre ud af fem år. Godt nok have Nadia Matoussi bestået gymnasiet, men det talte kun to år og to måneder i beregninger. Ferie tælles nemlig ikke med.

Hun havde også været på sosu-skolen og var i gang med en uddannelse som klinikassistent, men det skulle ifølge reglerne først tælles med, når uddannelserne var afsluttet. Hun havde heller ikke haft et job, så hun kunne opfylde kriterierne.

- Det er fuldstændig grotesk at være opvokset i et land, som jeg føler er mit hjem. Jeg tænker på dansk og drømmer på dansk, men bliver ikke anerkendt i det samfund, jeg altid har bidraget til. Det er diskrimination på højeste plan, mener hun.

Nadia Matoussi har sin egen virksomhed og læser på Aarhus Universitet. Hun kan tidligst blive dansk statsborger i Danmark, hvor hun er født, når hun er omkring 35 år. (Foto: (C) DR)

I dag læser Nadia Matoussi innovation og entreprenørskab på erhvervsakademiet i Aarhus og har virksomheden CurlsByM.

Hun vil tidligst kunne blive dansk statsborger om seks-syv år, fordi hun først skal forsørge sig selv i 3,5 ud af 4 år for at få permanent opholdstilladelse, derefter skal hun bestå indfødsretsprøven og så er der ventetider på over et år på afgørelsen.

Nadia Matoussi føler sig magtesløs over at leve i Danmark på midlertidig opholdstilladelse.

- Jeg har været rigtigt bange for, om politikerne en dag kunne sige, at alle med midlertidig opholdstilladelse skulle rejse hjem igen. Jeg er megaræd for, at hvis jeg bare træder lidt ved siden af, så får jeg at vide, at nu er du ikke dansk nok. Jeg skal være påpasselig med alt, hvad jeg gør og siger for ikke at blive udelukket fra mit land, siger hun.

Integrationsminister Mathias Tesfaye (S) ønsker ikke at deltage i et interview, men henviser til Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen. Han mener, at reglerne om statsborgerskab er rimelige.

- Man kan godt have et godt liv i Danmark, selvom der går nogle år, før man bliver dansk statsborger. Hvis ens forældre har valgt ikke at blive dansk statsborger, og man ikke selv har søgt, da man var 18 år, så tager det nogle år, siger han.

Det lykkes først for mange at blive danske statsborgere i slut 20´erne og 30´erne, oplyser Kristian Kriegbaum Jensen fra Aalborg Universitet, der forsker i statsborgerskab.

Lars Aslan Rasmussen ser det dog anderledes på sagen.

- Det skal gå så hurtigt og smertefrit som muligt. Det gør det også. For langt de fleste er det ikke noget problem, siger han og peger på, at unge mellem 18 og 19 år følger lempelige regler.

Lov om lettere adgang til statsborgerskab stemt ned

Før sommerferien foreslog de Radikale, at det skulle være lettere for børn, der var født og opvokset i Danmark, at blive statsborgere. Men kun hvis de ikke har begået kriminalitet og havde bestået mindst 9.klasses eksamen.

- Det er et forhindringsløb at få statsborgerskab, og det gavner ikke integrationen, siger Susan Kronborg, der er indfødsretsordfører.

Forslaget faldt til jorden, da kun SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bakkede op.

Det ærgrer Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund.

- Det er helt absurde og rigide regler, der er for statsborgerskab i dag. Folk oplever det som en kafkask proces, siger han.

Statsborgerskab er en gave, ikke en ret

Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige mener omvendt, at loven gerne må være endnu strammere.

De Konservatives indfødsretsordfører, Marcus Knuth, bakker på ingen måder op om, at ´bare fordi man er født i Danmark, skal man have dansk statsborgerskab´.

Blev loven ændret, ville det tiltrække flere flygtninge og indvandrere, mener han.

- Man gør Danmark til en magnet, hvis børn bare får dansk statsborgerskab ved fødslen.

Det er forældrenes ansvar, at mange tusind ikke er danske statsborgere, selvom de er født og opvokset i landet, mener Marie Krarup, der er indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti.

- Hvorfor er forældrene i Danmark, når de ikke har en plan for deres børn? De har svigtet deres børn ved at rejse rundt i verden uden at forsøge at høre til et sted, siger hun og peger på, at børn bliver danske statsborgere, hvis det lykkes forældrene at blive det.

Marie Kraup mener, at det er en unormal og forkert situation, at så mange er født og opvokset i Danmark og ikke har statsborgerskab.

- Danmark skulle ikke have haft så stor indvandring. Der er for mange familier, som kunne være rejst hjem, men det krav blev ikke stillet på det tidspunkt, siger hun.

Mette Thiesen fra Nye Borgerlige siger, at man sagtens kan have et fint liv i Danmark uden at være dansk statsborger. Partiet ønsker, at der kun tildeles statsborgerskab til 2-300 om året.

- Et dansk statsborgerskab er en meget stor gave, som skal gives til de ganske, ganske få. Det er ikke en ret at blive dansk statsborger, mener hun.

FacebookTwitter