Vi danskere er ikke for gode til at passe på os sig, når vi skal motionere.

Det fastslår en ny stor undersøgelse, som konkluderer, at hver femte dansker har været ramt af en skade inden for de seneste 12 måneder.

Undersøgelsen, som er delt i børn og vokse, viser, at det hos de voksne primært er folk som deltager i håndbold, fodbold og som løber på skateboard, som har den største risiko for at pådrage sig en idrætsskade.

- Nogle idrætsgrene er mere risikobetonede end andre. For de voksne gælder det, at håndbold, fodbold og skateboard er meget risikobetonet, siger en af forfatterne til rapporten, Rasmus Østergaard Nielsen, post.doc. ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Hos børnene er det primært fodbold, basketball og volleyball, som står som den hyppigste årsag til, at børn pådrager sig en idrætsskade.

Undersøgelsen viser kun antallet af skader, men fortæller intet om, hvorfor folk bliver skadet. Ifølge Rasmus Østergaard Nielsen handler det om to ting:

- Overordnet set er der enten tale om et akut problem, som hvis man eksempelvis træder ned i et hul eller bliver tacklet i en kamp. Ellers kan der være tale om overbelastning, altså at man har trænet mere, end kroppen kan holde til, siger Rasmus Østergaard Nielsen.

Kvinder bedre end mænd til at passe på kroppen

I gennemsnit pådrager hver femte dansker sig en idrætsskade. Men antallet af skader er langt højere hos mændene, end det er hos kvinderne. Ifølge rapporten har 23 procent af de mænd, som har deltaget i undersøgelsen haft en skade.

Til sammenligning har kun 13,8 procent af kvinderne i undersøgelsen pådraget sig en skade inden for de seneste 12 måneder.

- Jeg har ikke forklaringen på, hvorfor mænd er mere skadet end kvinder, men jeg kunne forestille mig, at det nok har noget med præstationer at gøre. Mænd kan være mere konkurrenceorienterede end kvinder, og måske presser mændene så kroppen mere til det ekstreme, end kvinderne gør, siger Rasmus Østergaard Nielsen.

Undersøgelsen ’Danskernes idrætsskader’ er lavet i samarbejde mellem Idrættens Analyseinstitut og Aarhus Universitet.

Den bygger på svar fra 3498 ud af 10.000 mulige voksne respondenter, mens 3221 børn svarede på skemaet ud af 6500 mulige respondenter.