To knivstikkerier på Vesterbro

To mænd blev i aftes stukket ned på Vesterbro i København. Begge berningsmænd er blevet anholdt.

To mænd blev i aftes stykket med kniv på Vesterbro. En mand og en kvinde er anholdt sigtet for vold. (© DR)

En 35-årig mand fremstilles i formiddag i grundlovsforhør sigtet for kvalificeret vold samt vidnetrusler.

Manden stak under et slagsmål i Viktoriagade i aftes en 43-årig mand i ryggen med en kniv.

Efter knivstikket forsvandt gerningsmanden, men efter afhøring af en række vidner, lykkedes det i nat politiet at finde den 35-årige, der umiddelbart før politiet anholdt ham havde truet et vidne i en straffesag. Han sigtes nu for både vidnetrusler og vold.

Uenighed om fix

Kort forinden anholdt politiet en 35-årig kvinde, der havde forsøgt at stikke en mand ned i Istedgade. Kniven ramte dog kun manden trøje, som fik nogle huller. Knivstikkeriet skyldes formentlig uenighed om et fix, oplyser Københavns Politis centrale efterforskningsleder.

Kvinden fremstilles i formiddag i grundlovsforhør, hvor hun sigtes for vold.

Facebook
Twitter