Købemani og ludomani er det samme, men kun ludomaner får gratis behandling

Misbrugseksperter opfordrer til at anerkende købemani som en sygdom.

Shopaholics opnår en rus ved at shoppe. Lige præcis som ludomaner får et kick ud af at spille, mener misbrugseksperter. (arkivfoto) (Foto: sigrid nygaard © Scanpix)

Et par nye sko, du ikke har brug for eller et godt kup, hvor du sparer mange penge.

Mange kender nok følelsen af glæde ved at købe noget nyt til sig selv. At forkæle sig selv lidt. Men over 200.000 af danskerne er afhængige af netop den følelse – de lider af købemani og er shopaholics.

Afhængighedslidelsen ligner ludomani, men alligevel er købemani ikke anerkendt som en sygdom. Hvor ludomaner kan få gratis behandling, må shopaholics selv betale de over 30.000 kroner, som et behandlingsforløb koster.

- Når vi ser på de her personer, så kan jeg ikke skelne mellem den person, som lider af købemani og den person, der lider af ludomani. Sådan siger Thomas Ramsøy, som er Ph.d. i neurobiologi og har undersøgt og sammenlignet shopaholics og ludomaner.

- Det er fuldstændig de samme ting, de fortæller. Fuldstændig det samme rush, den samme skyldfølelse og de samme dårlige beslutninger, de træffer, siger han.

- I de svære tilfælde ser vi ligesom hos ludomaner, at de kan stjæle, oprette falske konti eller finde på andre måder, de kan skaffe penge på. Der er meget, der tyder på, at det vi ser, er sammenligneligt med ludomani eller stofmisbrug.

Den nyeste danske forskning på området er fra 2010, og da fandt man, at 5,8 procent af den voksne befolkning har decideret købemani. På baggrund af sine undersøgelser skønner Thomas Ramsøys dog, at helt op til ti procent af voksne danskere har problemer med deres købsmønstre.

Halvdelen har selvmordstanker

Hos Dansk Misbrugsbehandling behandler de både ludomaner og shopaholics. Søren Skensved, som er direktør på centeret så gerne, at folk med købemani fik samme behandlingstilbud som folk med spilafhængighed.

- Det er to grupper, der har lige stor brug for hjælp. Det ville være fantastisk, hvis der var hjælp til shopaholics, det synes jeg, der burde være. Rigtig mange af de shopaholics vi får i behandling -mere end halvdelen - har haft selvmordstanker.

Lige som Thomas Ramsøy mener han, at købemani og ludomani er to sider af samme sag.

- De mennesker der kommer har typisk en stor gæld og belastede familieforhold. Ligesom med ludomani hører løgn, uærlighed og manipulation med til det at være shopaholic.

Den største forskel på de to grupper er kønnet på dem, der lider af afhængighedslidelserne, fortæller han.

- Med en bred pensel kan man sige, at mænd spiller, og kvinder køber. Men vi ser et bredt udsnit af kvinder, yngre og ældre, og jeg vil gerne slå et slag for, at vi gør op med billedet af, at en shopaholic er en ung kvinde i tyverne, som køber Guccitøj, for penge hun ikke har. Det er langt mere nuanceret. Det er også ældre kvinder, der køber ting til hjemmet, og mænd der samler på elektronik.

Sygdom eller manglende selvkontrol?

’Hvorfor lader du ikke bare være med at gå i butikker?’ og ’er købemani overhovedet en afhængighed – du dør jo ikke af at købe en taske!’. Dem, som lider af købemani møder mange misforståelser og fordomme, og både Thomas Ramsøy og Søren Skensved oplever, at danskerne er langt mere tilbøjelige til at se ludomani som en sygdom.

Selv er de ikke i tvivl.

- Hvis du ser på det helt faktuelt og objektivt, så har vi jo at gøre med en psykisk lidelse, siger Thomas Ramsøy.

Han tror, at ludomani er lettere at acceptere som en sygdom end købemani, fordi forbrug er så stor en del af normal adfærd i den vestlige kultur.

- Ludomani er mere tydeligt. Du tager hen et fysisk sted, som er dedikeret til at spille poker eller gamble. Købemani foregår i alle de købe-beslutninger, vi træffer dagligt. Når jeg skal købe tøj, mad, bil eller forsikringer, så kommer det til udtryk. Vi har ikke et klart skel, om hvad der er abnorm adfærd i den sammenhæng, så derfor er det svært at sige, hvornår et tilfælde er galt, siger han.

Det betyder også, at man ikke nødvendigvis lider af købemani, bare fordi man svinger dankortet lidt mere, end man måske reelt behøver. Det siger Søren Skensved.

- En ting er, at man har en økonomisk uansvarlighed, men det der kendetegner de her mennesker er, at det drejer sig om at købe ting - ikke om at eje ting. Shopaholics har tit skabe, skuffer og kældre fyldt med ting, de aldrig får brugt.

Thomas Ramsøy mener heller ikke, at alarmklokkerne behøver ringe, hvis kæresten kommer hjem med endnu et par sko til samlingen.

- Men bruger du flere penge, end du har råd til? Det skal måles op mod, at du kan betale mad og husleje og andre basale nødvendigheder. Hvis du går ud over det, så begynder de tasker og sko at koste for meget.

Facebook
Twitter