København og Aarhus tegner sig for næsten halvdelen af de optagne - igen

Minister opfordrede unge til at søge bredere geografisk, men det har ikke rykket ved de store studiebyers popularitet.

Rekordmange er blevet optaget på de videregående uddannelser i 2020. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

- Søg i hele landet. Søg bredt.

Sådan lød opfordringen fra uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) inden fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb.

Men de unge har ikke haft en større lyst til at læse en uddannelse, der ligger udenfor de to store uddannelsesbyer København og Aarhus.

For selvom der i år er optaget rekordmange studerende, så tegner København og Aarhus’ andel af optaget sig for 48,45 procent af samtlige optagede. Præcis som det har gjort det siden 2016, hvor andelen har svinget mellem 48,06 og 48,48 procent.

Det viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding, som DR har analyseret.

Ser man på søgemønstret bliver det endnu tydeligere, at interessen for uddannelserne i København og Aarhus ikke er mindsket.

Hvor uddannelserne placeret i de to byer i 2016 tilsammen modtog 125.310 ansøgninger, er det tal steget med 14.321 i år. Og andelen af ansøgninger, der er rettet mod uddannelserne i de to studiebyer, er steget fra 48,97 i 2016 til 51,25 procent i år.

Den udvikling har Tobias Høygaard Lindeberg, udviklingschef i Tænketanken DEA, der har fokus på forsknings- og uddannelsespolitik, også bidt mærke i.

- Især i København har der været en markant stigning i antallet af ansøgere, som ikke er blevet fulgt af en tilsvarende stigning i antallet af optagne. Så København tegner sig for flere afviste ansøgere. Og det samme gælder i Aarhus, men i noget mindre grad, siger han.

- Det er nogle af de store og meget kendte uddannelser, som stadig trækker. Medicin, psykologi og jura tegner sig stadigvæk for en væsentlig del af de afviste, og de ligger jo typisk i de store studiebyer. Og så tyder det jo også på, at der er rigtig mange unge, der er interesseret i at læse i de her to byer.

Flere end 10.000 afviste

At der er rift om uddannelserne i særligt København, afsløres også af et kig på, hvor der er ledige pladser.

Her ligger Region Hovedstaden nemlig i bund med blot 46 uddannelser med ledige pladser, mens der er 114 uddannelser i Region Midtjylland,, hvor der stadig er ledige studiepladser.

Oveni det viser tallene også, at mere end 10.000 kvalificerede ansøgere blev afvist – og 45 procent af dem havde kun én prioritet. En andel, der også har været stabil igennem de seneste år.

- Det vil sige, at de kun har haft én drømmeuddannelse, og dermed står de jo meget sårbart, hvis de bliver afvist. Så de har i hvert fald ikke søgt bredere, siger Tobias Høygaard Lindeberg.

Den enkeltes valg

Det var netop den situation, som Ane Halsboe-Jørgensen forsøgte at påvirke ved at opfordre til at søge flere uddannelser og flere steder i landet. Men det er altid den enkeltes eget valg, siger hun.

- Vi brug for rigtig gode uddannelser i hele landet. Det kræver, at der er nogen, som læser på dem. Derfor er vi så optagede af at få de unge spredt mere ud og få deres øjne op for, at man godt kan læse andre steder end eksempelvis i hovedstaden.

Det er dog ikke så lige til at ændre en så fasttømret tendens i samfundet, der bliver ved med at gentage sig.

- Det er nærmest en naturkraft, vi er oppe imod. Den søger mod hovedstaden, ligesom den gør i stort set alle vestlige lande. Det betyder ikke, at vi stopper med at tale om det og gøre, hvad vi kan, for at det også er muligt at uddanne sig i de mindre byer, fortæller Ane Halsboe-Jørgensen.

I sidste ende er der dog forskel på, hvor der bliver søgt, og hvor uddannelserne ligger, og hvor mange pladser, der er, siger uddannelsesministeren.

- Det er en politisk prioritering, at det er der, pladserne skal være. Ja, der er en stigende interesse for at læse i København, men det er ikke det samme som, at alle bliver lukket ind. Der er eksempler på, at folk får afslag i København og så tager de pladser, der er i resten af landet.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen håber, at mange af de afviste ansøgere søger nogle af de ledige pladser rundt omkring i Danmark. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Problem for arbejdsmarkedet

At de unge ikke i højere grad søger mod uddannelser uden for København og Aarhus, kan være problematisk, vurderer Tobias Høygaard Lindeberg.

- Det er et problem, at uddannelserne bliver meget geografisk koncentrerede, for vi ved, at de unge ikke altid flytter sig efter endt uddannelse, og det drejer sig både om uddannelser rettet mod det private arbejdsmarked, og det drejer sig også om velfærdsuddannelserne.

- Hvis vi skal sikre professionsbachelorer som pædagoger og lærere i hele landet, så er der noget, der tyder på, at de skal uddannes relativt bredt i hele landet, fordi der er en tendens til, at de ikke flytter sig så meget, efter de er færdiguddannede.

Derfor håber Ane Halsboe-Jørgensen også, at mange af de 10.000 vil søge ud i resten af landet, hvor der stadig er ledige pladser. Regeringen har blandt andet afsat 10 millioner kroner til bedre vejledning af afviste ansøgere.

- Jeg håber, at det betyder, at flere tusinder af dem, der har fået afslag, alligevel ender med en studiestart, fordi de får øjnene op for, at der kan være andre muligheder – enten på et andet studie eller et andet sted i landet.

Facebook
Twitter