København skal være vært for WorldPride i 2021

Der forventes at deltage en halv million i det store event WorldPride, hvor København bliver værtsby.

København har vundet værtskabet for WorldPride 2021. Det står klart efter den afgørende afstemning i organisationen InterPride. Det skriver Out and About på deres hjemmeside. Arkivfoto: Tirsdag den 15. august starter Copenhagen Pride ugen i København. Rådhuspladsen er rammet ind med regnbueflag.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

København har vundet værtskabet for WorldPride 2021. Det står klart efter en afstemning i organisationen InterPride.

Det oplyser organisationen Happy Copenhagen i en pressemeddelelse. Organisationen har stået i spidsen for at få arrangementet til København.

Arrangørerne forventer, at eventet vil tiltrække en halv million deltagere med tilskuere fra hele verden. Sekretariatschef i Happy Copenhagen, Lars Christian Østergreen, glæder sig over værtskabet.

Skal være et globalt megaevent

- Vi er ellevilde ved udsigten til at byde hele verden velkommen til København. Vi vil levere et globalt megaevent med mangfoldighed og inklusion i centrum, siger han i pressemeddelelsen.

Det er ambitionen, at WorldPride vil blive afviklet sammen med LGBTQ-sportseventet EuroGames. Men det vil først blive afgjort i marts 2018, hvor EuroGames skal afholdes.

LGBTQ er en betegnelse for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og queers.

Arbejdet med at få eventet til København har stået på siden 2015.

/ritzau/

Facebook
Twitter