Københavnere greb ind mod hærværk

Flere københavnere fik nok, da hærværksmænd onsdag aften begyndte at overmale rådhuset med grafitti til fordel for et nyt ungdomshus. De tilbageholdt en af gerningsmændene og overlod ham til politiet.

Civile borgere greb torsdag aften ind og anholdt en person der begik hærværk mod blandt andet Københavns Rådhus og rytterstatuen foran Christiansborg.

Den anholdte var med i en gruppe der blandt andet malede grafitti på flere bygninger i København. Ifølge politiet var aktionen en støtte til et nyt ungdomshus i byen.

- Men civile borgere fik tilsyneladende nok af hærværket, siger politiets centrale vagtleder John Hansen.