Københavns Hovedbanegård er åbnet igen

Efter to timers lukning er hovedbanegården netop åbnet igen.

Al togdrift til og fra Københavns Hovedbanegård stod stille, men kort før klokken 23 åbnede hovedbanegården igen. (Foto: Henrik R. Petersen © Scanpix)

Københavns Politi har afsluttet deres arbejde på hovedbanegården, og togene kører igen.

Det oplyser Banedanmark på Twitter.

Man skal dog forvente en del forsinkelser og mulige aflysninger.

Københavns Hovedbanegård var lukket, fordi politiet ledte efter en undvegen fange. Fangen er ikke farlig, oplyser politiet, men arbejdet betød, at hverken S-tog eller fjerntog kunne køre til eller fra hovedbanegården.

Kort før klokken 23 åbnede hovedbanegården igen, men den undvegne fange er stadig ikke fundet, oplyser Københavns Politi til DR.

Facebook
Twitter