Københavnsk EU-kontor besat af kurdere

I København besatte 26 vrede kurdere EU-kontoret i Østergade onsdag. Politiet har anholdt alle deltagerne i besættelsen. Aktionen skete i protest mod fængslingen af den kurdiske oprørsleder Abdullah Öcalan.

En gruppe på 26 vrede kurdere trængte ondsag eftermiddag ind påEU-kontoret i Østergade i København, i vrede over fængslingen afden kurdiske oprørsleder, Abdullah Öcalan. De kurdiske besætteretog blandt andet ansatte som gidsler.

Kort efter kl. 15.30 kunne politiet dog oplyse, at de 26 kurderealle var blevet anholdt.

Over hele Europa har kurderne aktioneret voldsomt. Blandt andethar demonstranter besat FNs Flygtningehøjkommissariats (UNHCR)hovedkvarter i Geneve.

Tre mennesker blev dræbt og 15 såret, da kurdiske demonstrantersøgte at trænge ind på Israels konsulat i Berlin. Det var israelskesikkerhedsfolk, som åbnede ild, oplyser det berlinske politi.

Kenya har lukket alle sine ambassader af frygt for aktioner,oplyser en talsmand for den kenyanske regeringen

Adskillige ambassader og konsulater over hele Europa er stadigbesat af kurdiske aktivister. Blandt andet i London fortsættervrede kurdere med at holde den græske ambassade besat. Der er 50kurdere inde i ambassaden og et par hundrede udenfor.

Herhjemme var Københavns Politi forberedt på kurdiskedemonstrationer efter tirsdagens aktion mod den græske ambassade iKøbenhavn. Her blev 48 kurdiske aktivister anholdt.

Den kurdiske kvinde, der satte ild til sig selv under aktionen,ligger fortsat i respirator på Rigshospitalet, hvor lægernebetegner hendes tilstand som stabiliseret.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk