Købt til stjernestatus på Instagram: Vildledende og forbudt

Influencere med købte følgere kan være i strid med markedsføringsloven, vurderer eksperter.

Antallet af følgere på sociale medier som Instagram kan gøre dig interessant som reklamesøjle for virksomheder. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)

10.000 følgere på Instagram for bare 399 kroner.

Det kan virke som et fristende tilbud, hvis du går med drømme om at blive berømt på sociale medier - såkaldt influencer - og tjene penge på at være online. Men du bør nok tænke over det en ekstra gang, inden du klikker dig til tusinder af nye, falske følgere.

Det vurderer Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor i IT- og Medieret ved Aalborg Universitet og som blandt andet har været med til at udforme udkastet til den nye markedsføringslov.

- Efter min vurdering så er det vildledning efter markedsføringsloven – og det er forbudt, forklarer han.

Bloggere skal ses som erhvervsdrivende

Samme vurdering har Jan Trzaskowski, der er professor MSO på Copenhagen Business School og siden 1997 har været professionelt beskæftiget med markedsføringsret og de juridiske aspekter af elektronisk handel.

Markedsføringsloven gælder for private erhvervsvirksomheder og offentlige virksomheder i det omfang, der udbydes produkter på markedet. Og det omfatter altså også influencere, vurderer Jan Trzaskowski.

- Der er ingen tvivl om, at en influent kan være erhvervsdrivende i markedsføringslovens forstand, siger han.

- Domstolene har endnu ikke taget stilling til, hvor meget, der reelt skal til, men man kan argumentere for, at hvis en influent modtager produkter eller har tilrettelagt sin aktivitet med henblik på at modtage produkter, sponsoraftaler, betaling og lignende, så vil det være naturligt at vurdere dem som erhvervsdrivende.

Derfor vil du som håbefuld influencer heller ikke kunne forsvare dig med, at din Instagram-profil blot er et hobbyprojekt, hvor der engang i mellem falder lidt gaver og sponsorater af, som kan forsøde tilværelsen. Det vurderer Søren Sandfeld Jakobsen

- Ikke desto mindre prøver du at drive en forretning, hvor du tiltrækker annoncører, sponsorer, og de betaler dig for at du leverer en modydelse typisk ved at omtale forskellige produkter prisværdigt eller rosende, forklarer han.

- Og så er der en økonomi og en erhvervsdrift, der gør, at det falder ind under markedsføringsloven.

Bloggere kender til problematik

Det potentielle lovbrud i køb af falske følgere og likes har tilsyneladende ikke afholdt nogle danske influencere fra at gøre det alligevel.

I en stikprøve blandt 40 af de mest populære bloggere, der er tilknyttet bloggingtjenesten BloggersDelight, som DR Nyheder har lavet, svarer 37 nemlig, at det er deres indtryk, at der findes danske influencere, der booster deres Instagram-profil ved hjælp af falske følgere og likes.

30 af de 40 kender endda specifikke influencere, som har gjort det.

Men det er ikke kun de influencere, som køber sig til populariteten, som kan være på kant med loven. Både Søren Sandfeld Jakobsen og Jan Trzaskowski vurderer, at sælgerne også bryder loven, fordi de medvirker til vildledning.

- Man kan naturligvis også vurdere, om der er tale om god markedsføringsskik både hvad angår at bruge de her falske følgere, men også at udbyde dem til salg, siger Jan Trzaskowski.

Følg vores dækning af problematikken omkring falske følgere og likes her på dr.dk eller på Instagram-profilen @falskefolgere