Køen til muslimske friskoler vokser

Kritikken af de muslimske friskoler har i årevis været hård. Alligevel vokser køen af elever. En skole har 700 på venteliste og har - for at begrænse tilstrømningen - indført, at man først må skrive sit barn op, når det er fyldt tre.

Undervisningsministeriet holdt sidste år et vågent øje med Al Quds skole i Københavns Nordvestkvarter. Ministeriet mente ikke, at undervisningen var god nok. (© Scanpix)

Kritikken af de ca. 20 muslimske friskoler for manglende faglighed og socialt ansvar har i årevis været hård, men køen af elever vokser.

- Vi har 700 børn på venteliste og har været nødt til at indføre en regel om, at man først må skrive sit barn op, når det er fyldt tre år, fordi vi blev opsøgt af gravide kvinder, som ville have deres ufødte børn på listen, siger Mohammed Khatib, leder af DIA Privatskole i København til Urban.

Han mener, at det er gode afgangsresultater og modersmålsundervisning, der får muslimske forældre til at vente i over fire år på at få en af de eftertragtede pladser.

Respekt

Lederen af Den Marokkansk-Danske Skole, der ligger i København, er enig.

- Det er i hvert fald ikke vores faciliteter, der får ventelisterne til at vokse. Vi er den fattigste skole i hovedstaden, men kan udover respekt tilbyde garanti for, at her hverken er indvandrerhadere eller fjendtlighed mod islam, siger AbdAllah J. Tolstrup.

Ifølge landsformanden for Dansk Friskoleforening er det netop respekten, der spiller en central rolle, når muslimske forældre dropper den lokale folkeskole.

- På indvandrerskolerne tager man i høj grad udgangspunkt i det enkelte barn. Møder det, hvor det er og inddrager forældrene, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen.

Noget bras

På Danmarks Pædagogiske Universitet kalder professor Niels Egelund den voksende kø til de muslimske friskoler for noget bras.

Han har i mange år kæmpet for at få flere til at vælge folkeskolen. Men erkender nu, at nederlaget er til at få øje på.

- Det er ærgerligt. Folkeskolen har brug for alle, siger han.

Facebook
Twitter