Køkkentrappen fik Arne til at droppe drikkeriet

Arne Qvist var oppe på 10-15 stærke øl om dagen, da han drak mest. Der skulle en ulykke til, før han kunne se, at der var noget galt.

Da Arne Qvist stod uden arbejde, blev der alt for god tid til at drikke øl. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Dagene i de år, hvor Arne Qvist drak mest, fortaber sig lidt i tågerne.

- Det er sgu svært at forklare. Den ene dag tager den anden, og det hele glider ud, fortæller den 69-årige pensionist fra Frederiksberg i København.

I mere end 10 år var han beruset mere eller mindre hele tiden.

- På sådan en typisk dag kunne det godt komme op på 10-15 stykker. Plus det løse, siger han.

Når han havde fået de første af dagens stærke øl, havde han det godt - lige indtil næste dags tømmermænd truede.

- Jeg havde som mange andre en tendens til at skubbe det væk og i hvert fald ikke erkende over for andre. Jeg tror nok, jeg selv var klar over, at det var galt.

Alligevel skulle der en ulykke og et hospitalsophold til, førend Arne Qvist fik lysten til at lade være med at drikke.

Altid et stort forbrug

Arne Qvist havde altid drukket meget.

- Jeg var 13-14 år, da jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide øl. Der var væltet en ølvogn nede på Strandvejen, og en kammerat og jeg snuppede et par flasker med, fortæller han.

Som ung mand drak han en masse alkohol, når han gik til fest, som unge mennesker jo ofte gør det. Og fester var der mange af.

- Det begyndte med fest og farver fredag, lørdag og søndag. Og når man så lægger det sammen med det, jeg fik i hverdagene, så blev det alt for meget. Det har hele tiden været for meget, siger Arne Qvist.

Forbruget af alkohol holdt ved igennem årene.

- På et tidspunkt glider det så over i et decideret misbrug, fortæller han.

Hele dagen til at drikke

Problemerne opstod for alvor, da Arne Qvist holdt op med at arbejde i sit job som revisor.

- Der får man jo masser af tid. Jeg skulle jo lave et eller andet, og da jeg i forvejen havde en tendens til godt at kunne lide nogle øller, så kunne jeg jo udfylde tiden med det.

Dagene startede med kvalme og rastløshed, der dog fortog sig hurtigt, når Arne fik hul på de første øl.

- Derefter var det ned til købmanden for at hente avisen og købe nogle flere øl. Så sad jeg og sludrede med ligesindede på en bænk. Det var jo faktisk meget hyggeligt, fortæller han.

Om eftermiddagen gentog Arne Qvist udflugten til købmanden efter forsyninger. Og sådan tog øllene og dagene hinanden.

- En mærkelig tilværelse, men sådan var det, siger han.

Trappestyrt og delirium

En solrig eftermiddag for seks år siden blev begyndelsen til enden på Arne Qvists makkerskab med alkoholen.

- Jeg havde siddet i gården og sludret med naboerne. Og nydt øl, naturligvis, fortæller han. På vej op ad køkkentrappen fik jeg overbalance på køkkentrappen og slog min ryg ret alvorligt. Og måske også mit hoved.

Arne Qvist fik overbalance på vejen op fra en eftermiddag i sin gård. Det blev begyndelsen til afslutningen på et årelangt alkoholmisbrug.

Arne Qvist blev indlagt på hospitalet og fik ikke de daglige øl. Han fik hallucinationer. Og det kom for alvor for en dag, hvor svækket hans krop var.

- Man bliver simpelthen ødelagt for at sige det mildt, siger Arne.

Lægerne kunne fortælle ham, at problemerne skyldtes det årelange misbrug af alkohol.

- Det var delirium, jeg trådte ind i, fortæller han.

Delirium tremens eller ”drankergalskab” er den tilstand, alkoholikere kan træde ind i, hvis de holder op med at drikke uden at trappe ned. Arne Qvist så ting, der ikke var der, og kunne ikke finde ud af, hvor han befandt sig.

- Jeg var virkelig sløj, siger Arne Qvist.

Ingen lyst til øl

Under opholdet på hospitalet indså Arne Qvist, at han havde et problem med øllene. Da han var udskrevet, begyndte han til behandling hos den kommunale alkoholrådgivning. Og siden da har han ikke rørt alkohol.

- Selve drikketrangen tror jeg ikke, alkoholrådgivningen har hjulpet med. For det var en beslutning, jeg havde truffet. Men det har hjulpet med at få mit selvværd i orden, fortæller han.

- Jeg har indset, at det ikke er nødvendigt for mig at drikke for at være til og begå mig. Jeg klarer mig udmærket.

I dag bruger Arne Qvist meget af sin tid på at gå lange ture. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

I dag går dagene med at gå lange ture i alle retninger fra lejligheden på Frederiksberg.

- Jeg får set en helvedes masse, som jeg ikke har set før. Jeg har været på stort set alle gader inden for en radius på 15 kilometer, fortæller han.

Arne Qvist går fortsat til gruppesamtaler hos alkoholrådgivningen, selvom han nu føler sig sikker på, at alkohol er et færdigt kapitel.

Han har flere gange mødt de gamle bekendte, som han plejede at drikke med. Men har fået en danskvand i stedet for en øl.

- Mærkeligt nok har jeg ikke haft lyst til alkohol. Der står masser af rødvin ude i køkkenet – og jeg tænker ikke engang på det, når jeg går forbi, siger han.

Facebook
Twitter