Når musikken brager ud over dansegulvet. Når alkoholen har fået godt fat i kroppen. Så er der flere unge, der sniffer eller ryger kokain.

- Kokain er et feststof.

Det fortæller Mads Uffe Pedersen, som er professor ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

- Kokain er det mest populære stof efter hash, siger han.

En ny rapport fra centret viser, at dobbelt så mange unge tager kokain som for fem år siden, skriver Politiken.

I 2014 var det 1,6 procent af de unge mellem 15 og 25 år, der havde taget kokain inden for den seneste måned. I dag er det tre procent, som svarer til 24.600 unge.

- Hvor det tidligere var en gruppe unge med sociale og psykiske vanskeligheder, der tog kokain, så breder det sig nu. Det er også blandt unge ned til 9. og 10. klasse og unge på de videregående uddannelser, fortæller Mads Uffe Pedersen.

Let at få fat i

Unge stofbrugere kan i dag relativt let få fat på kokain. Der findes nemlig mange kanaler.

- Man kan købe det på mørkenettet og gennem de sociale medier, fortæller lektor Thomas Friis Søgaard, der også er fra Center for Rusmiddelforskning.

Han forsker i illegale stofmarkeder.

Men det er ikke de nævnte steder, at de fleste får fat i kokainen. Det er gennem de mere traditionelle kanaler.

- Man køber det fra gaden, fra lejlighedssælgere eller sender en sms til et bud, som kommer med stoffet inden for en halv time - så behøver man ikke forlade festen, fortæller Thomas Friis Søgaard.

Og så er kokain et stof, som man deler mellem venner.

- Det er sådan en social ting. Man deler de her feststoffer. Der er både en forventning om og en lyst til at dele. Logikken er lidt som i alkoholkulturen, hvor man også kan give en drink til udvalgte venner, siger han.

500 kroner for et gram

Prisen for et gram kokain har ligget nogenlunde stabilt de seneste 15 år. Tal fra Rigspolitiet viser, at et gram koster mellem 500 kroner og 900 kroner i dag.

Går vi tilbage til halvfemserne, var prisen for et gram mellem 1.000 og 1.200 kroner. Og i firserne kostede det over 2.000 kroner.

Til gengæld er kvaliteten af kokainen steget markant. Kvalitet er lig med koncentration af kokain.

Ifølge Rigspolitiet var koncentrationen af den kokain, der blev beslaglagt i 2018, på 61 procent.

I 2010 var koncentrationen kun på 24 procent. Det vil sige, at kokain bliver stærkere og mere rent.

Højt at flyve, dybt at falde

Kokain giver godt humør. Mængden af dopamin i hjernen øges nemlig.

- Det betyder, at man bliver mere vågen og aktiv. Man føler sig som en mester, fortæller overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom. Han arbejder hos stofrådgivningen Novavi.

Problemet er bare, at man meget hurtigt bliver afhængig af det.

- Jo bedre humør, man kommer i ved at tage kokain, jo dårligere får man det, når man ikke tager kokain. Og når man er i dårligt humør, får man lyst til kokain. Det er en forfærdelig glidebane, siger Henrik Rindom.

De fleste, der tager kokain, drikker alkohol samtidig. Men kokain gør, at man ikke føler sig fuld, og det betyder, at man kan få alkoholforgiftning.

Kokain øger også risikoen for hjerteanfald, åndedrætssvigt og hjerneblødninger. Og for personer, der sniffer stoffet op i næsen, er der også risiko for at ødelægge næsevæggen.

Hos Center for Rusmiddelforskning mener professor Mads Uffe Pedersen, at kokainforbruget hænger sammen med, at flere unge - på tværs af sociale lag - mistrives.

- Vi ser nu en gruppe af unge, som ikke tidligere tog illegale stoffer, men som altså gør det nu, fortæller han.