Dansk-italieneren Francesco Gullino har i næsten 20 år opereret som bulgarsk spion i Danmark. Det har DR fundet beviser for.
Men selvom han blev sigtet for spionage, blev han aldrig retsforfulgt.
I arkivet for den bulgarske sandhedskommisson i Sofia har DR fået adgang til Francesco Gullinos sagsmappe, der er arkiveret under hans agentnavn 'Piccadilly'. Der ligger blandt andet den troskabsed, som Gullino skrev under på i 1971, da hans lod sig hverve som agent. Efter uddannelsen som spion, rejste Gullino til København, hvor han bosatte sig og begyndte at skaffe sig venner.
DR finder blandt andet dokumentation for det netværk af hemmelige "signalsteder" rundt om i København, hvor Gullino kunne kommunikere med sin kontaktperson fra den bulgarske ambassade. I mappen ligger også masser af information, som Gullino indsamlede om danske statsborgere og videregav til den bulgarske sikkerhedstjeneste.
Her kan det ses, at hans føringsofficer opfordrede ham til at udbygge relationerne til nogle af personerne, fordi de måske kunne være til gavn for det kommunistiske styre i Bulgarien.
Berømt for medvirken til paraplymordet
Francesco Gullino er først og fremmest berømt for sin involvering i det berømte såkaldte paraplymord i september 1978, hvor den bulgarske forfatter og afhopper Georgi Markov blev dræbt på spektakulær vis.
En person skød en lille kugle med den meget stærke gift ricin ind i benet på Markov, som døde kort tid efter. Giftkuglen blev angivelig affyret ved hjælp af en paraply, som drabet altså fik navn efter.
I 1993 blev Francesco Gullino afhørt på Københavns politigård om sin rolle i paraplymordet af Scotland Yard og PET.
Scotland Yard var efter DR’s oplysninger i besiddelse af store dele af det materiale, DR nu har fundet i arkivet i Sofia. PET sigtede efterfølgende Gullino for spionage og landsforræderi, men mørklagde hurtigt sagen.
Gullino blev aldrig tiltalt, og i årene efter rejste den tidligere spion frit ud og ind af Danmark, selv om det fremgår af spionen Piccadillys sagsmappe, at hans arbejde blandt andet bestod i at infiltrere organisationer, som bulgarerne fandt interessante. Det kan ses, at Gullino forsøgte at knytte kontakter til blandt andet en oversætter i det danske politi, til folk fra forskellige ambassader samt en person i NATO.
PET vil ikke kommentere
DR har bedt PET om en forklaring på, hvorfor man ikke retsforfulgte Gullino, men efterretningstjenesten vil ikke kommentere sagen.
Strafferammen for spionage og landsforræderi er helt op til livstid, forklarer Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET. Han understreger, at han ikke har haft noget med Gullinos afhøring at gøre.
- Umiddelbart lyder det som om, der er dokumentation for, at Gullino fungerede som spion, men det er svært at sige, om beviserne ville holde i retten.
- Udfordringen med mange af disse sager fra før Murens fald er, at der i mange tilfælde var en uvillighed til at føre dem ved retten. De fleste mente, at man skulle lade fortiden ligge. Desuden endte mange af dem med at være forældede, så det er meget få sager, der har ført til dom, siger han.
Ifølge DR’s oplysninger forsøgte den danske ambassadør i Bulgarien gennem 1990’erne efter Murens fald flere gange at få det nye styre i Bulgarien at udlevere Francesco Gullinos agentmappe, men uden held.