Kollega til dræbt betjent: Vi er magtesløse over for vanvidsbilister i muskelbiler

- Der sker virkelig ikke noget på det her område, siger politiassistent.

Politiet har mere end svært ved at få bugt med vanvidsbilister, der kører rundt i store, leasede biler i København og området omkring hovedstaden. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Hverken politikere, anklagemyndighed eller politiledelse giver betjentene de rigtige værktøjer til at løse problemer med hensynsløs kørsel i de københavnske gader.

Dermed svigter retsstaten reelt sit ansvar over for borgerne

Sådan lyder det fra politiassistent Henrik Schmeisser ved Københavns Færdselspoliti i et indlæg i Berlingske.

Indlægget kommer efter den ulykke, der tirsdag 23. juli førte til, at en 35-årig politibetjent mistede livet midt i København.

Ulykken skete, da en person i en leaset Audi kørte over Langebro fra Rådhuspladsen i tilsyneladende meget høj fart. Bilen kom over i modsatte kørebane og kørte frontalt ind i betjentens blå Hyundai i30, der kom fra Amager-siden.

Problemerne med store, leasede biler, der kører råddent i København og på motorvejsnettet omkring hovedstaden, er store, konstaterer Henrik Schmeisser - og meget svære at løse.

- Ganske ofte må vi konstatere, at vi simpelthen ikke kan fange dem. Hvis man bliver taget og får frakendt kørekortet eller aldrig har erhvervet et kørekort, så har vi mulighed for at konfiskere køretøjet tredje gang, det sker.

- Men den har nogle regnet ud. Så de køretøjer, de kører i, er ofte registreret hos en stråmand. Så vi står magtesløse og kan ikke gøre noget. Vi må tage nøglerne fra dem, men vi må efterfølgende udlevere nøglerne igen til rette indehaver, siger Henrik Schmeisser.

Juridisk svært

Han efterlyser øgede beføjelser til at konfiskere de store, leasede biler.

- Der sker virkelig ikke noget på det her område. Vi har efterlyst det i mange år. Man kunne forestille sig, at der blev lavet ændringer, så biler, der blev brugt til disse gerninger, blev konfiskeret. Det vil også lære leasing-selskaberne, at det er bad luck, hvis de her grupperinger bliver taget, siger politiassistenten.

Problemet med en lov, der gør det let at konfiskere en bil, er, at den ikke kun rammer den gruppe, man gerne vil ramme, men potentielt alle, påpeger FDM, der er bilejernes organisation.

- Et eksempel: Du låner din bil ud til en veninde og tænker, at hun kører fint bil. Men så får hun i overført betydning en hjerneblødning og kører med 150 kilometer i timen henover Langebro i København og slår nogen ihjel. Er det så rimeligt, at du skal miste din bil?

- Det er konsekvensen, hvis man uden videre kan konfiskere en bil første gang, der sker noget, uanset om føreren ejer bilen eller ej. Man skal være opmærksom på, at der kan komme en negativ konsekvens for alle andre end dem, man lige prøver at ramme, siger juridisk konsulent Dennis Lange fra FDM.

Banderåd sat i søen

Politikerne på Christiansborg erkender da også, at det er svært at finde en model, der ikke risikerer at gå ud over uskyldige mennesker. Retsordfører Jeppe Bruus (S) afviser dog at give op.

- De kører rundt i biler, der ikke er deres egne, så det her med at beslaglægge noget, som er en anden mands ejendom, gør det lidt svært for os.

- Det er jo ikke den, der ejer bilen, der kører bilen. Jeg vil gerne være med til at se på, om man kan konfiskere bilerne, men vi må være realistiske og sige, at det kiggede den tidligere regering også på, og når det ikke er gennemført endnu, så er det udtryk for, at det er svært det her, siger Jeppe Bruus.

Hvem er det, I er bange for at træde over tæerne, hvis I konfiskerer de biler?

- Det her er svært, når vi har at gøre med en begrænset målgruppe. Så vi skal lave en juridisk model, der afgrænses til at ramme den målgruppe. Og problemet er, at det ikke er deres biler, siger Jeppe Bruus.

I SF vil retsordfører Karina Lorenzen også gerne stramme op på området, men hun erkender også, at der er væsentlige juridiske problemstillinger. Hun har nu ifølge BT sendt en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S).

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.

I forbindelse med aftalen om bandepakke 3 fra 2017 blev der nedsat et råd, der skulle undersøge mulighederne for "at sætte ind mod rockeres og bandemedlemmers leasing af statussymboler som eksempelvis luksusbiler".

Det har blandt andet affødt lanceringen af et nationalt banderåd, der samler forskellige myndigheder i jagten på at gøre livet surt for bandemedlemmerne.

Facebook
Twitter