Kom med under jorden: Sådan er far og søns hverdag

Vores liv er ret normalt, bortset fra at min søn ikke kommer i skole, siger far til dreng under jorden.

En plakat med Starwars hænger på væggen. Sengen er fyldt med plyssede bamser, og i vindueskarmen står forskellige actionhelte i plastik side om side.

På den måde ligner Kaspers værelse enhver anden otteårig drengs. Forskellen er bare, at han ikke kan invitere klassekammerater hjem for at lege. Faktisk må kun de færreste vide, at det her er hans værelse.

De sidste 15 måneder har Kasper levet under jorden med sin far Flemming. Han valgte sammen med Kaspers mor Sanne, at han skulle gå under jorden med deres søn, da Lolland Kommune i juni 2012 besluttede, at Kasper skulle tvangsfjernes.

- Uretfærdig dom

Afgørelsen lød på, at Kasper skulle i plejefamilie, og at Flemming og Sanne kun måtte se ham under overvåget samvær en gang hveranden uge.

Begrundelsen var ikke vold eller seksuelt misbrug, men at forældrene ikke var i stand til sikre Kasper en tryg og forudsigelig tilværelse, og at der ville være alvorlig risiko for hans udvikling og trivsel, hvis Sanne og/eller Flemming skulle tage vare på ham.

Sanne og Flemming har delt forældremyndighed, men har altid boet hver for sig. De fortæller dog, at Flemming altid er kommet meget hos Sanne og haft en tæt relation til Kasper.

(Foto: Laura Marie Sørensen)

De er begge førtidspensionister og har hver for sig fire voksne børn med andre partnere. Børn, som har haft en hård opvækst. Det lægger de ikke skjul på og erkender, at Sanne ikke magtede at få Kasper i skole, da han begyndte i 0. klasse, at hendes lejlighed kunne ligne en "losseplads", og at Kaspers sprog heller ikke var alderssvarende.

Alligevel kunne de ikke acceptere dommen. Til DR Nyheder fortæller de, at de begge følte sig uretfærdigt behandlet kommunen og derfor måtte tage det drastiske skridt.

Ingen forældreevneundersøgelse

Sanne og Flemmings kritikpunkter går på, at kommunen ikke undersøgte Kaspers trivsel og udvikling ordentligt, at Sanne blev stemplet ud fra en forældet forældreundersøgelse fra 1998, at hun ikke havde fået ordentlig støtte.

(Foto: Laura Marie Sørensen © Må ikke viderebringes uden aftale med Laura Marie Sørensen (lmas))

Deres største anke er, at Flemming aldrig har fået muligheden for at få undersøgt sine evner som forælder, men er dømt ud fra en arbejdsevnerapport. Og det forhold, at han før Kaspers fødsel blev idømt et års fængsel for hashhandel og for at have slået en mand ihjel i selvforsvar.

Derudover har Sanne - ifølge Flemming og Sanne - hos Lolland Kommune skrevet under på, at Flemming har et stofmisbrug. En påstand Flemming benægter, og som kommunen ifølge Flemming aldrig har tjekket hos ham.

Deres vrede har ført til, at de gennem advokater har anket Lolland Kommunes afgørelse, men den er blevet stadfæstet hos både Ankestyrelsen, byretten og landsretten. Ankestyrelsen påpegede dog, at Flemmings forældreevne skulle undersøges inden for et år.

Kaffe og kanelgifler

DR Nyheder møder Kasper og Flemming for første gang, kort efter at landsretten i september har stadfæstet, at Kasper skal fjernes.

Den dag er de på Christiania, som er et af de steder, de gerne vil fortælle, at de kommer. Flemming giver kaffe og kanelgifler, mens Kasper leger rundt i solen i nærheden med en anden dreng.

Han skiller sig ikke ud, som han løber rundt der og bygger hus af en papkasse og klatrer i et træ. Han er ren i tøjet, har kulør i kinderne og kommer fra tid til anden hen til sin far for at fortælle ham noget.

Flemming svarer ham stille og roligt som enhver anden far. Det eneste bemærkelsesværdige er, at det er svært at forstå, hvad Kasper siger. Spillemaskinen Xbox bliver for eksempel til "ebo". Det er tilsyneladende umuligt for ham at sige lyde med s.

- Han har svært ved at sige nogle konsonanter, men hans sprog er blevet meget bedre, mens han har været hos mig, siger Flemming.

- Jeg er en god far

Flemming er frustreret. Han mener, at han er en god far og er overbevist om, at Kasper vil have det bedst hos ham. Men som landet og juraen ligger kan han ikke få lov til at bevise det for myndighederne.

Det betyder, at Kasper ikke kommer i skole, men i stedet har en hverdag, hvor han stort set er sammen med Flemming hele tiden.

Flemming fortæller, at dagen for det meste begynder i den lejlighed, hvor de skjuler sig.

Det er her, DR Nyheder møder Kasper og Flemming for anden gang. Lejligheden har to værelser, et køkken og et toilet. Flemming sover på sofaen, mens Kasper har værelset med plysdyr og actionhelte for sig selv.

Der er mange ting i lejligheden. Fjernsyn, computere, tøj, legesager og en bunke med skolehæfter. I køkkenet står en daggammel opvask, men ellers er der ikke beskidt.

(U)normal hverdag

De står op ved ottetiden, fortæller Flemming, og herefter er hverdagen normal, som er det ord, han bruger.

- Det eneste, der ikke er normalt, er, at Kasper ikke kommer i skole, så lad os hellere tage det, der ikke er normalt, siger han og uddyber:

- Kasper skulle jo gerne gå i skole, men det gør han ikke. I stedet går han i skole sammen med mig. Det vil sige, at vi laver lektier to til tre timer om formiddagen.

Journalist:JAJA

Flemming siger, at han har lært sin otte-årige søn at tælle, at skrive sit eget navn, og at de øver sig på alfabetet. Kasper vil ifølge Flemming gerne lære, og han slukker tit for fjernsynet og spørger, om de skal lave lektier.

- Han ved, hvad skole er, fordi han ser Ramasjang. Han vil gerne gå i skole ligesom børnene i fjernsynet.

Kasper burde være på et langt højere fagligt niveau, og det kan undre, hvordan Flemming kan forsvare, at det er bedre for hans søn at være sammen med ham under jorden end at give ham til en plejefamilie, hvor Kasper kan komme i skole, få jævnaldrende venner og gå til fritidsaktiviteter som andre børn.

Kan du forstå, hvis der er mange, der sidder derhjemme og tænker, at du svigter din søn ved at gå under jorden med ham?

- Ja, det kan jeg godt. Og det føler jeg også selv. Men det er ikke kun mig, der svigter ham. Det er ligeså meget systemet. Jeg prøver jo at beskytte ham mod det system, som hellere vil ødelægge ham. Hvis han bare skal fjernes, så ødelægger man ham.

I seng klokken otte

Når dagens hjemmeskole er færdig, kan de tage udenfor, hvor Kasper kan lege med nogle børn eller steder, hvor Flemming kan lave frivilligt arbejde, forklarer Flemming.

- Bagefter kører vi hjem, laver aftensmad som alle andre. Og så har vi vores hyggestunder, og så kommer han i seng mellem klokken otte og ni hver aften, fordi der skal han i seng. Så vi har en ganske normal hverdag. Bortset fra at vi lever som vi gør.

Et liv med paranoia

Hvad gør I for at holde jer skjult?

- Vi gør ikke så meget andet end at leve på andre adresser. Jeg lever af en indkomst på knap 12.000 kroner. Vi prøver at leve det liv, vi kan, siger Flemming.

Kan du mærke, at Kasper er påvirket af den måde, I lever på?

- Hvis jeg ikke er der, og politiet kommer forbi, så kan han få lidt paranoia på. Det er lidt, hvis han møder noget, der er farligt som politiet. Men han skal ikke gå rundt og være angst.

(© DR)

Flemming håber fortsat, at myndighederne vil give ham en chance for at vise, at han godt kan tage sig af Kasper, men han tør ikke aflevere ham af frygt for, at myndighederne vil fjerne ham for altid.

- Jeg vil svigte hans tillid. Han har jo tillid til mig som far. At jeg passer på ham og er der for ham. Det kan jeg ikke få lov til, hvis jeg går op og afleverer ham.

Kasper, Flemming og Sanne er opdigtede navne. De rigtige navne er DR Nyheder bekendt.I videoen øverst i artiklen kan du se DR Nyheder på besøg hos Flemming og Kasper.

Facebook
Twitter