Kommission afviser hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste

Hjemsendte medarbejdere fra efterretningstjeneste kan vende tilbage til tjeneste.

Kommission frikender FE-chef Lars Findsen og andre hjemsendte medarbejdere for kritik. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen Grafik: Morten Fogde Christensen)

Der er ikke grund til at kritisere Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Sådan lyder konklusionen fra en særlig kommission, som det seneste år har undersøgt FE.

Kommissionen blev nedsat, efter der i 2020 blev rettet historisk hård kritik mod efterretningstjenesten.

Kritikken kom fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det er et uafhængigt kontrolorgan, som holder øje med, at de danske efterretningstjenester overholder loven.

Et af tilsynets kritikpunkter var, at FE muligvis havde "igangsat operationelle aktiviteter", som var i strid med dansk lovgivning. Herunder ved at indhente og videregive en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere.

Men det afviser kommissionen.

- Kommissionen har ved sin undersøgelse fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven, står der i en sammenfatning af kommissionens beretning.

Det konkluderer kommissionen:

  • Kommissionen afviser, at FE generelt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere i strid med loven.

  • Kommissionen afviser, at FE har tilsidesat pligter i forhold til ministre eller tilsynet.

  • Kommissionen medgiver, at en medarbejder i FE i en samtale med en anden medarbejder uberettiget har videregivet oplysninger om en ansat i tilsynet. Men det giver ikke anledning til tjenstlige reaktioner.

Medarbejdere kan vende tilbage

Kritikken af FE kom til offentlighedens kendskab, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 udsendte en højst usædvanlig pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen beskrev tilsynet i overordnede vendinger en række forhold, som tilsynet havde fundet kritisable i kontrollen af FE.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) reagerede på tilsynets kritik ved at hjemsende ledende medarbejdere i FE, herunder den øverste chef, Lars Findsen.

Den tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel, der var på vej til at blive Danmarks ambassadør i Tyskland, blev også hjemsendt.

Vil alligevel ikke være ambassadør

Efter dagens konklusion fra kommissionen kan de hjemsendte medarbejdere vende tilbage til tjeneste.

- Det er glædeligt, siger forsvarsadvokat Lars Kjeldsen, der har været bisidder for tidligere FE-chef Lars Findsen i kommissionen. Han har ikke yderligere kommentarer.

Tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel skriver til DR Nyheder:

- Jeg er naturligvis meget tilfreds med konklusionen, og at kommissionen ikke finder anledning til at udtrykke nogen kritik oven på de meget alvorlige anklager, der blev rejst for snart halvandet år siden.

Thomas Ahrenkiel oplyser derudover, at han er blevet tilbudt at blive ambassadør, men at det ikke er aktuelt for ham, da han i mellemtiden har fået et andet job.

Fungerende forsvarsordfører for Venstre Christoffer Aagaard Melson vil nu kalde forsvarsministeren i samråd for at få en redegørelse for forløbet.

- For selvfølgelig skal vi kunne undersøge mistanker. Men vi skal simpelthen kunne formå at gøre det på en måde, hvor det ikke får så store negative konsekvenser, som det har fået i denne sag, siger han.

Hvad laver FE?

  • FE er Danmarks udenrigs- og militærefterretningstjeneste.

  • FE's opgave er at identificere, rådgive om og modvirke udefrakommende trusler mod Danmark og danske interesser.

  • Som den eneste danske myndighed må FE tage særlige metoder i brug for at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører holder hemmeligt.

  • For eksempel må FE spionere ved at føre kilder i udlandet, lave målrettede aflytninger og masseindsamle data.

  • Men der er også klare grænser for, hvad FE må. FE må som udgangspunkt ikke indhente oplysninger mod danske statsborgere eller virksomheder, organisationer og foreninger, der har deres overvejende tilknytning til Danmark.

Tapning af internetkabler

DR og flere andre medier har afdækket, at tilsynets kritik omhandlede et samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af internetkabler, der går ind og ud af Danmark.

DR har blandt andet beskrevet, at det i første omgang var en lille arbejdsgruppe i FE, der granskede, hvordan NSA brugte den danske adgang til kablerne.

Det fremgår ikke af sammenfatningen fra kommissionen, om efterretningstjenesternes tapning af internetkabler er blevet undersøgt.

Undersøgelse bag lukkede døre

For ikke at afsløre nogen af efterretningstjenestens hemmeligheder, har kommissionen arbejdet bag lukkede døre.

Og det er et meget begrænset antal personer, der får indblik i kommissionens fulde beretning.

Forsvarsordfører for Enhedslisten Eva Flyvholm er ikke betrygget, efter hun har læst den fire sider lange sammenfatning, som er blevet offentliggjort.

- Min altovervejende bekymring er, at kommissionen ikke er lagt bredt nok op. At der er en lang række af tilsynets alvorlige kritikpunkter, som formentlig slet ikke er blevet undersøgt. Og det er dybt problematisk, at vi ikke har mulighed for at få indsigt i det, siger hun.

Ingen kommentarer fra tilsynets formand

Formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Michael Kistrup, har ingen kommentarer.

Forsvarsminister Trine Bramsen stiller heller ikke op til interview, men udtaler i en pressemeddelelse:

- Når det uafhængige tilsyn rejser en så alvorlig kritik af FE, så skal det undersøges – i denne sag såvel som i tidligere tilsvarende sager. Kommissionen har nu fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik af hverken af FE eller af nogen medarbejdere. Den konklusion er jeg selvsagt meget tilfreds med.

Forsvarets Efterretningstjeneste har ingen kommentarer.

FacebookTwitter