Reformkommissionen præsenterer i dag sin tredje og sidste rapport, hvor de har set på, hvordan gruppen på omkring 200.000 unge og voksne, der mere eller mindre permanent er på offentlig forsørgelse, kommer i job eller uddannelse.
Her ser Reformkommissionen potentiale til at øge beskæftigelsen med mellem 3.500 og 4.500 fuldtidspersoner blandt knap 200.000 personer på kanten af arbejdsmarkedet.
- Det kan lyde af lidt i forhold til gruppens størrelse, men vi taler om en gruppe, der i årevis har været milevidt fra arbejdsmarkedet og i mange tilfælde ikke kan arbejde 37 timer om ugen, lyder det fra kommissionen.
I deres rapport er 48 anbefalinger - her kommer tre af dem:
- •
Kommissionen anbefaler, at samarbejdet mellem kommuner, staten og arbejdsgivere skal styrkes.
- •
Derudover anbefaler de en jobpræmie til kommunerne, som skal gøre det mere attraktivt for kommunerne at investere i indsatsen til udsatte borgere.
- •
Og slutteligt anbefaler de, at den arbejdsløse møder færre krav på jobcentrene samt et større fokus på job under samtaler - i stedet for fokus på regler og rettigheder.
Reformkommissionen ledes af Nina Schmidt, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, der kalder den danske beskæftigelsespolitik for et "paradoks".
Et brud med den sociale arv
Kommissionen ser sine anbefalinger som en måde at bryde med den sociale arv.
- Der er imidlertid andre gode grunde til at have fokus netop på denne gruppe: nemlig de udsatte voksnes børn, der får mulighed for at se mor og far gå på arbejde og tjene en rigtig løn hjem.
- Det handler om at bryde fødekæden fra udsat ung til voksen på kanten af samfundet – og øge den sociale mobilitet, lyder det i rapporten.
Et forslag til indvandrere og efterkommere
Et af kommissionens forslag retter sig mod indvandrere og efterkommere i Danmark.
Her forslår kommissionen, at en forsøgsordning indføres, hvor der ved jobrekruttering til statslige stillinger skal indkaldes mindst én kvalificeret ansøger med invandrerbaggrund til samtalen.
Det handler om at få arbejdsgiverne til at gå forrest mod diskrimination i rekrutteringen.
- Hvis der er gode resultater med forsøgsordningen, kan det være med til at inspirere private arbejdsgivere, kommuner og regioner til at implementere lignende ordninger, lyder det fra kommissionen.
De anbefaler også en anden forsøgsordning, hvor statslige myndigheder har en anonymiseret proces frem til første jobsamtale. Det vil sige, at oplysninger om køn, navn og etnicitet ikke skal fremgå i ansøgninger eller CV.
Ikke tilfredshed hos alle
Flere organisationer er glade for Reformkommissionens anbefalinger. Blandt andet Danmarks Almene Boliger og Dansk Industri, der ser dem som en god måde at få udsatte unge i job eller uddannelse.
Men 3F kalder anbefalingerne i Reformkommissionens rapport for både "surt og søde". Her hentyder de til anbefalingen om at lette på jobcentrenes proceskrav. Men derimod er de imod en nedlæggelse af seniorjobordningen, som kommissionen anbefaler.
- En nedlæggelse, der vil smide vores medlemmer over på ydelser med ringere vilkår, skriver 3F i en pressemeddelelse.