Vælger man en videregående uddannelse med matematik på skemaet, ændrer det markant på ens kommende løn.

Produktivitetskommissionen har regnet på, hvad matematik i studerendes uddannelser betyder for deres løn i et senere job.

Se kommissionens eksempel her:

Anne og Julie er søstre. De har begge gået i gymnasiet, hvor de begge har haft matematik og har opnået det samme karaktergennemsnit. Efter gymnasiet vælger Anne en universitetsuddannelse, hvor matematik er et adgangskrav, mens Julie vælger en universitetsuddannelse uden matematikkrav.

Hvem kan se frem til den højeste indkomst?

Produktivitetskommissionens analyse peger på, at Anne vil tjene 74.000 kroner mere om året end Julie. Det svarer til cirka 6000 kroner mere før skat hver måned.

Det til trods for, at søstrene ellers er ens på så mange punkter. Hvis Julie heller ikke havde haft matematik i gymnasiet, så ville indtægtsforskellen have været endnu større.

Det skyldes, at kandidater fra matematisk tunge uddannelser er efterspurgte på arbejdsmarkedet, fordi de har høj produktivitet. Unges studievalg har altså stor betydning både for dem selv og for samfundet.

Kilde: Produktivitetskommissionen

/ritzau/