Kommission: Regeringens internet-mål vil koste kassen

Man kan ikke regne med en gevinst ved, at alle danskere får adgang til hurtigt internet, lyder det.

Produktivitetskommissionen anbefaler blandt andet, at virksomheder slår gravearbejdet sammen, når der skal anlægges internet. (Foto: MidtVest Bredbånd © DR Midt & Vest)

Det bliver dyrt, hvis regeringens mål om at alle danske husholdninger og virksomheder i 2020 skal have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse til internettet med en såkaldt downstream-kapacitet på 100 megabite i sekundet og en upstream-kapacitet på 30 Mbit/s.

Det er meldingen fra Produktivitetskommissionen, der onsdag har fremlagt sine anbefalinger på områderne for transport og såkaldt digital infrastruktur, altså udbredelsen af internet.

Downstream er det, man ”henter ned” fra internettet, for eksempel udsendelser eller musik, mens upstream er det, man ”lægger op”.

- Vores vurdering er, at der vil være betydelige anlægsomkostninger forbundet med opgradering af den digitale infrastruktur i hele landet uanset befolkningstætheden. Den kan ikke forventes at realiseres uden en eller anden offentlig støtte, siger kommissionsformand Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet og tidligere overvismand.

Selv om Danmark efter internationale standarder i dag har en veludbygget såkaldt digital infrastruktur, hvor 65 procent af husstandene og virksomhederne har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på de 100 Mbit/s downstream, og hvor 39 procent kan få en upstream-kapacitet på 30 Mbit/s, er det altså regeringens målsætning, at det skal gælde for alle.

Efterspørgslen er lille

En analyse viser dog ifølge kommissionen, at de muligheder, der er tilgængelige, varierer betydeligt mellem landsdelene. Men det hænger ikke nødvendigvis sammen med, hvor mange mennesker der bor der.

- Det er bemærkelsesværdigt, at tilgængeligheden af de højeste kapaciteter er størst i Sønderjylland og Midtjylland, hvor befolkningstætheden er forholdsvis lav, hedder det i rapporten fra Produktivitetskommissionen.

Spørgsmålet er dog også, om der overhovedet er efterspørgsel på det hurtigere internet.

Som det er i øjeblikket, er efterspørgslen på højhastighedsinternet i hvert fald noget mindre end udbuddet, lyder det fra kommissionen. Det er således kun 1,4 procent af bredbåndsabonnenterne, der abonnerer på en forbindelse på de 100 Mbit/s eller mere, og det er typisk store virksomheder, som selv får etableret deres internetforbindelser.

- Der kan vi ikke se, at en udbygning i det her omfang kan begrundes ud fra et produktivitetshensyn. Vi anbefaler, at man fastholder de eksisterende ordninger, siger Peter Birch Sørensen.

Han henviser til, at international forskning viser, at der er "klare gevinster" forbundet med at flere hjem og virksomheder får adgang til bredbånd, men at det er usikkert, hvad gevinsten er ved at øge hastigheden af internetforbindelserne.

Internetudbydere skal arbejde sammen

Der er dog nogle muligheder for at gøre omkostningerne forbundet med udbredelsen af internetforbindelser mindre.

Da det herhjemme er private virksomheder, der står for etableringer af internetforbindelser ved for eksempel nedgravning af kabler, foreslår kommissionen, at virksomhederne i højere grad slår pjalterne sammen.

En anbefaling fra kommissionen lyder således, at det offentlige mere systematisk skal stille krav om, at de forskellige virksomheder koordinerer deres gravearbejde, når de udbygger den digitale infrastruktur.

Derudover skal man tænke det med som en mulighed, når der bygges nye boligområder og for eksempel nedgrave rør, som der siden kan trækkes kabler igennem, så der ikke skal sættes gang i et helt nyt gravearbejde.