Kommunal vækst nede på 0,4 procent

Samlede kommunale nedskæringer på børnepasningen for 500 millioner, mens folkeskolen får 400 millioner mere næste år. De kommunale budgetter er talt sammen, og viser en samlet vækst næste år på kun 0,4 procent.

Samlede kommunale nedskæringer på børnepasningen for 500millioner, mens folkeskolen får 400 millioner mere næste år. Dekommunale budgetter er talt sammen, og viser en samlet vækst næsteår på kun 0,4 procent.

Skattestop og vækstloft

Kommunernes budgetlægning for 2003 var underlagt to strammebetingelser: samlet skulle de overholde skattestoppet og væksten iudgifterne skulle holdes under 0,7. Begge betingelser er overholdt,konstaterer Kommunernes Landsforening efter at have gennemgået demange kommunale budgetter. På den baggrund konstaterer KL atkommunerne har skåret så hårdt, at væksten kun er på 0,4procent.

Årsagen er, at der er et misforhold mellem de penge kommunernefår fra staten over bloktilskuddet, og de mange opgaver kommunernepålægges af staten, mener KL.

-Regeringen skulle have givet kommunerne flere penge ibloktilskud til at løse alle de opgaver, den pålægger dem, sigerKL's formand Eigil Rasmussen.

Budgetterne vil mange steder i landet blive mærket somforringelser. Især på skolerne. For godt nok bruger kommunerne 400millioner mere end i år, men elevtallet vokser også med 10.000, såprisen pr. elev falder. På børnepasningen sparer kommunerne ikkemindre end en halv milliard. Men ifølge Eigil Rasmussen er det ikkemere end at det svarer til faldet i antallet af små børn.

KL-formanden indrømmer dog at gennensnitstallene dækker over, atman i "nogle kommuner" vil opleve direkte forringelser, der er tilat tage og føle på.

KL-formanden mener at kommunerne har holdt deres del af aftalenmed regeringen, men at regeringen ikke har holdt sin del, fordi derikke kom et folkeskoleforlig med stor kommunal indflydelse. Ogfordi der ikke kommer en reform af den kommunale udligning frajanuar 2004.

Minister ikke bekymret

SFs socialordfører Villy Søvndal kalder det "den største socialemassakre i 20 år", men det afviser socialminister Henriette Kjær(K).

"På børnepasningsområdet skal udgifterne falde og pengenefølge med over i folkeskolen. Selv om gennemsnitsprisen pr. barnbliver lavere, behøver det jo heller ikke at være udtryk forringere kvalitet - det kan jo bare være, at institutionen har åbenti færre timer," siger minsteren ifølge Politiken.