Kommunalpolitikere: Vi har store måge-problemer

Måger er så stort et problem, at det i højere grad skal være muligt at nedskyde dem, lyder det fra kommunalpolitiker.

Ivar Høst fra Naturstyrelsen og en medarbejder fra Mortalin bekæmper måger i Aalborg. (Foto: Christian Jessen DR Nordjylland)

Større havnebyer som Aalborg, Aarhus, Fredericia og København har denne sommer været ramt af støj fra usædvanligt mange måger. Det har skabt en stor folkelig modstand, hvor beboere har opfordret kommunen til at få mågerne helt ud af byerne.

Et nyt forslag fra Vildforvaltningsrådets betyder, at måge-arter som svartbag og sildemåge kun kan skydes med en helt særlig tilladelse, hvor man skal påvise gener i form af eksempelvis farer på menneskers sundhed, hvis de larmende fugle skal udryddes. Fredningen omhandler dog ikke sølvmågen, der har skabt støjgener i byerne.

En af byerne, hvor lokalpolitikerne er blevet bestormet af klager, er Aalborg.

- Folk skal kunne sove om natten. Vi har haft en varm sommer, hvor mågerne har holdt en hel bydel vågen, siger han.

Midlertidigt problem?

Enhedslistens byrådsmedlem i Aarhus Jette Jensen bor selv tæt på havnen og er vant til måge-larm.

Aarhus Havn er i øjeblikket lavet om til én stor byggeplads, og ifølge Jette Jensen kan det være en af årsagerne til problemerne med mågerne.

- Vi bygger så massivt på havnen, at der kan være tale om et midlertidigt problem, hvor mågerne søger væk fra havnen, fordi der ikke er ro, siger det aarhusianske byrådsmedlem.

Hun peger også på skrald som en mulig årsar til de mange måger.

Jagtsæson i efteråret

Aarhus Kommunes magistratsafdeling for teknik og miljø har afsat 300.000 kroner til mågebekæmpelsen og er lige nu ved at lægge sidste hånd på et forslag.

Jagtsæsonen på måger er hidtil gået ind, når ynglesæsonen er slut 1. september og ender allerede 31. januar igen.

Tidligere har det fremgået af artiklen, at sølvmågen var en del af det nye fredningsforslag. Det er i imidlertid ikke tilfældet oplyser Dansk Ornitologisk Forening til DR Nyheder.