Kommunalt ansat tager bladet fra munden: Kørselsordninger er et totalt kaos

Ingen kan finde rundt i havet af kørselsordninger, og kommunerne fortolker paragrafferne forskelligt, mener en kommunalt ansat.

Det er enormt svært at bestyre de mange kørselsordninger til gangbesværede. Kristian Sørensen i Aabenraa Kommune gør, hvad han kan. Men både han og borgerne har svært ved at forstå, hvad der er op og ned. (Foto: Line Schmidt Jensen © DR)

I 2007 blev fem kommuner sammenlagt til Aabenraa Kommune, og sygeplejersken Kristian Sørensen fik til opgave at få et overblik over kommunernes kørselsordninger.

- Jeg blev bedt om at tage hånd om alle de her kørselsordninger, og jeg må sige, at jeg blev overrasket og tænkte: Kan det virkelig passe, at systemet er så uigennemskueligt skruet sammen?, siger Kristian Sørensen.

I dag visiterer han kommunens borgere til handicapkørsel. Han slår fast, at det ikke er Aabenraa Kommune, som der er noget i vejen med. Det er lovgivningen, som er helt hen i vejret:

- Borgerne ringer ofte ind til mig, fordi rigtigt mange kender mig i forvejen. De spørger, hvad de skal gøre, fordi det ikke er til at forstå. Det er forvirrende, siger de. Det giver jeg dem ret i - det er forvirrende, det er helt rundt på gulvet, siger han.

Ingen kørsel til forebyggende tilbud

Han nævner et eksempel på transporten til sygehuset. Her kan ikke-pensionister køres hen, hvis der er et behov. Men kun til indlæggelse eller efterbehandling. Ikke hvis borgeren skal til en ambulant undersøgelse.

- Borgerne kan ikke forstå det. Er det efterbehandling, jeg skal til, eller hvad er det? Lovgivningen er simpelthen ikke til at gennemskue, siger Kristian Sørensen og kalder det dårligt lovarbejde.

Det betyder, at en gangbesværet, som er visiteret til handicapkørsel, ikke kan komme til mammografiscreening, som er en undersøgelse af mulig brystkræft. Til gengæld kan patienten godt blive kørt til efterbehandling, hvis den har fået konstateret kræft.

Den ordning kritiserer Dansk Handicap Forbund hårdt:

- Når skaden er sket, er der kørselsmuligheder. Men jeg fatter ikke, at mammografiscreeninger ikke hører med, siger Susanne Olsen, formand for Dansk Handicapforbund.

- Man opfordrer folk til at være opmærksomme på forebyggelse af sygdomme. Men det kræver, at man kan komme hen til, hvor laboratorier er, fortsætter hun.

Forskellige fortolkninger i kommunerne

Selv om Kristian Sørensen har brugt snart ti år på at nærstudere de forskellige kørselsordninger, er det stadig ikke lykkedes ham at få det fulde overblik.

Det skyldes ikke mindst, at hver kommune har sin egen måde at tolke reglerne på. Selv på hans eget område, handicapkørsel, som omkring 53.000 danskere er visiteret til, er der vidt forskellige måder at læse loven på:

- Den er bevidst forskellig. I loven står der, at man skal være afhængig af gangredskaber. Men nogle steder har man sagt, at man gerne vil have blinde og demente med i ordningen, fordi de kan have svært ved at komme med en bus for eksempel, siger han.

DR Nyheder har i en uges tid behandlet handicapkørselsordningen og har modtaget flere henvendelser fra læsere, der ikke forstår, at deres blinde bekendte er tvunget til at tage bussen, fordi de ikke er omfattet af handicapkørselsordningen.

Kristian Sørensen oplever, at borgere visiteret til handicapkørsel flytter til Aabenraa Kommune, hvor de fratages ordningen. Ikke fordi Aabenraa ikke overholder loven. Men fordi den læses så forskelligt.

- Samtidig kommer tolkningen ind fra de seks trafikselskaber, og så bliver det jo bare totalt kaotisk. Der er ikke nogen, der har et overblik, siger han.

Ingen beskyttelse

Fordi handicapkørslen hører under Transportministeriet, er den at betragte som en trafiklov. Det betyder, at der ikke er en beskyttelse af borgeren.

- Jeg sidder og visiterer til noget, der ikke har en ankeinstans. Det burde det høre under socialforvaltningen. Men det er en trafiklov, så der er ingen klageinstans og ingen database, jeg kan støtte mig op af, siger han.

Er man visiteret til handicapkørsel i Odsherred Kommune, er der ni forskellige numre at ringe til, afhængig af hvor den ældre skal køres hen.

At der ikke er en instans, som kan gribe en borger, der er blevet fejlvisiteret, betyder, at Kristian Sørensen sidder med en stor magt. Men den magt ville han helst undgå:

- Det er ikke spor rart at være dommer. Det er formentlig i strid med retssikkerhedsloven, siger han.

Dansk Handicapforbund er chokeret over den manglende kontrol med kommunernes visitation.

- Det synes vi ikke, er i orden. Man skal jo kunne prøve det af i en anden instans, så man kan få at vide, om det er den rigtige beslutning, der er truffet. Hvis man får et nej, når man har søgt, vil man altid have svært ved at forstå afgørelsen, siger Susanne Olsen, formand for Dansk Handicapforbund.

-  Som udgangspunkt må handicapkørsel gerne ligge i Transportministeriet. Afgørelsen skal ikke rykkes, men man skal indrette loven, så man får mulighed for at anke afgørelsen til anden instans, siger Susanne Olsen.

Facebook
Twitter