En tidlig sommermorgen for tre år siden ringede Malenes telefon fra et nummer, hun ikke kendte. Først ignorerede hun opkaldet.

Så ringede telefonen igen.

Opkaldet kom fra en medarbejder i Guldborgsund Kommune, der informerede Malene om, at der var sket en fejl.

Malene, som vi kalder kvinden, var flere år forinden med hjælp fra kommuner og politi gået under jorden med sin søn og datter.

Hun og børnene havde alle fået nye navne, fordi de skjulte sig for et familiemedlem, som familien havde et polititilhold mod.

Men i telefonen kunne medarbejderen fra Guldborgsund Kommune fortælle, at kommunens afdeling for familie og forebyggelse havde sendt et brev til familiemedlemmet med oplysninger om datteren.

- Jeg blev noget nær hysterisk. Jeg græd, blev frustreret, jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af det. Jeg kunne slet ikke rumme alle de informationer, jeg havde fået på kort tid. Jeg troede heller ikke, det var muligt, at man bare kunne komme til at lave sådan en fejl, siger Malene.

3.345 sager om brud på datasikkerhed

Det sker igen og igen, at borgernes følsomme og fortrolige personoplysninger bliver lækket af kommunerne, viser en aktindsigt, som DR har fået i anmeldelser til Datatilsynet.

Fra april sidste år til september i år har kommuner indberettet 3.345 tilfælde af brud på datasikkerheden, viser DR's aktindsigt.

I samme periode har Datatilsynet anmeldt seks kommuner til politiet og indstillet dem til bøder for at have sløset med borgernes personoplysninger.

'Vi var helt blottede og sårbare'

I sommeren 2018 vækkede Malene kort efter opkaldet fra Guldborgsund Kommune sine børn og fik dem i tøjet, hvorefter de forlod deres hjem.

Malene vidste på det tidspunkt ikke, hvornår familiemedlemmet havde fået kommunens brev med oplysninger om hendes datter, eller hvad kommunen præcis havde skrevet i brevet.

- Vi tog ikke noget med. Vi skulle bare væk, siger hun.

De første dage blev Malene og hendes børn indlogeret på et hostel i den by, hvor de boede. Det føltes utrygt at være på hostellet, hvor der var "et rend af mennesker", fortæller Malene.

- Vi var helt blottede og sårbare. Man får jo ikke bare et tilhold og går under jorden med hjælp fra kommuner og politi, hvis der ikke er sket noget, siger hun.

Efter noget tid flyttede familien videre til et sommerhus.

Sikkerhedsplan lagt for børnene

De første uger efter opkaldet fra kommunen holdt Malene sine børn hjemme fra skole og børnehave. Det blev dog vurderet, at børnene ville have bedst af at vende tilbage til deres hverdag.

- Jeg var ræd. Virkelig, virkelig, virkelig bange for at aflevere dem, siger Malene.

Der blev lagt en midlertidig sikkerhedsplan, så børnene kunne komme af sted igen med løftet om særligt opsyn i skolen og børnehaven.

- Og så gik jeg hjem og sad bare med telefonen og ventede på at... om der skulle ske noget. Jeg var helt paralyseret. Det handlede kun om overlevelse, fortæller Malene.

Efterlyste svar fra kommunen

Imens forsøgte Malene at få svar på, præcis hvilke oplysninger Guldborgsund Kommune havde sendt til familiemedlemmet.

Det kunne hun dog ikke få at vide af kommunen.

Først da Ankestyrelsen gik ind i sagen, modtog Malene i slutningen af juli 2018 et brev i sin E-boks, hvor kommunen oplyste, hvilke informationer kommunen havde udleveret om dem over en måned tidligere.

Kommunen havde oplyst, hvor Malenes datter skulle gå i sprogskole samt tidspunkt og ugedag for undervisningen. Datterens nye navn og fulde cpr-nummer fremgik af brevet, ligesom der stod, hvilken kommune familien boede i. Endelig fremgik navn og kontaktoplysninger på lederen af datterens børnehave.

'Det er ikke godt nok'

Familiemedlemmet har ikke brugt oplysningerne fra Guldborgsund Kommune til at opsøge Malene eller hendes datter.

Alligevel er Malene fortsat rystet over, at kommunen ikke passede bedre på familiens fortrolige personoplysninger.

- Når vi som borgere ikke selv kan vælge, om kommunerne har vores oplysninger, så har de et større ansvar end andre for at varetage oplysningerne og for at sikre, at der ikke sker datalæk. Det kan ikke bare fejes af med, at det er en menneskelig fejl eller andet. Det er ikke godt nok, siger hun.

Malene forsøgte at anmelde Guldborgsund Kommune til politiet, men sagen blev afvist. Siden har Datatilsynet politianmeldt kommunen:

Kommunaldirektør: Det er helt utilstedeligt

Kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune Søren Bonde erkender, at kommunen har fejlet ved at dele oplysningerne om Malenes datter.

- Det er helt utilstedeligt, og det har vi lært meget af, siger kommunaldirektøren.

Siden har kommunens medarbejdere modtaget undervisning i databeskyttelse, og der er blevet strammet op på arbejdsgangene for at undgå gentagelser.

Guldborgsund Kommune har de seneste 15 måneder lavet 71 indberetninger til Datatilsynet og ligger dermed på en ottendeplads over kommuner, der har indberettet flest datalæk.

- Det viser, at vi tager det her seriøst. At vi vitterligt finder de steder, hvor der er nogle brud, og at vi så hellere indrapporterer for meget end for lidt, siger Søren Bonde.

DR kender Malenes rigtige navn.

Det fremgik tidligere af artiklen, at der var tale om personfølsomme oplysninger. Dette er rettet til fortrolige personoplysninger.