Kommune havde ikke styr på beredskabsplan før pædofilisag

Albertslund Kommune har ikke levet op til lovgivningen om beredskabsplan.

På baggrund af to kommuners håndtering af en omfattende pædofilisag skal Socialstyrelsen nu tjekke alle landets 98 kommuner for, om der er styr på beredskabsplanerne i tilfælde af overgreb.

På flere områder har Albertslund Kommune ikke levet op til den lovgivning, der skal sikre, at en kommune er parat til at handle, hvis der sker et overgreb mod et barn.

Det viser dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.

Albertslund Kommune har været involveret i en historisk stor pædofilisag, hvor en 48-årig pædagogmedhjælper og spejderleder gennem 20 år har misbrugt 28 børn.

23 børn er fra Albertslund, men kommunen havde ikke styr på beredskabsplanen, da sagen rullede og manden blev anholdt i marts 2017.

I februar 2017 var socialstyrelsen på besøg i Albertslund Kommune for at lave en forundersøgelse af kommunens vidensniveau og håndtering af sager om sekselle overgreb.

I kølvandet på det besøg skrev Ankestyrelsen ifølge en aktindsigt:

- Beredskabet er ikke offentliggjort og ses ikke at være godkendt af kommunalbestyrelsen, hvilket er lovkrav efter servicelovens § 19, stk. 4.

Af et referat fra et kommunalbestyrelsesmøde i april 2017 fremgår det, at kommunens Børne- og Skoleudvalg 'i oktober 2016 blev orienteret om, at kommunen ikke havde et politisk godkendt beredskab'.

Alligevel var beredskabet ikke politisk godkendt i foråret 2017.

Plan eliminerer usikkerhed

I 2013 blev det politisk besluttet, at kommunerne skal have en beredskabsplan at arbejde ud fra, hvis et barn bliver udsat for overgreb.

Beredskabsplanen skal sikre, at kommunens ansatte ved, hvad der skal gøres. Og den skal være offentligt tilgængelig og godkendt af kommunalbestyrelsen.

- Baggrunden for den regel er, at det kan være svært at arbejde sammen på tværs af myndigheder, fordi nogle har tavshedspligt og andre har et behov for viden. Så kan der opstå usikkerhed om, hvilke regler der gælder. For at eliminere den usikkerhed og skabe klarhed for alle, er det pålagt at lave et beredskab. Det siger sig selv, at det beredskab skal være bekendt af og indarbejdet hos medarbejderne i kommunen, siger jura- og socialretsekspert Hanne Hartoft, adjunkt på Aalborg Universitet.

Borgmester beklager

I Albertslund Kommune beklager borgmester Steen Christiansen, at der ikke var styr på beredskabsplanen. Han siger dog, at planen lå klar i skuffen, selv om den ikke havde været i kommunalbestyrelsen.

- Vi havde den liggende klar til godkendelse, og der var også en overvejelse om, hvordan man skulle agere i en sådan situation, der opstod. Men det ændrer ikke ved, at den ikke var godkendt, og det skulle være sket, siger Steen Christiansen.

Hvad er din forklaring på, at det ikke er sket? Det var en lov, der kom i 2013 som et vigtigt element af, hvordan man håndterer overgreb?

- Der har i administrationen været en manglende opmærksomhed på at få beredskabsplanen frem til politisk godkendelse. Men det er vigtigt for mig at sige, at man faktisk havde gjort sig nogle grundige overvejelser om det og var ved at gøre den klar til godkendelse i kommunalbestyrelsen, siger Steen Christiansen.

Det lyder, som om du negligerer det lovkrav, at den skal igennem kommunalbestyrelsen?

- Nej overhovedet ikke. Hvis jeg havde haft en viden om, at vi skulle have godkendt den politisk, så havde jeg også sørget for det, siger Steen Christiansen.

Minister vil sikre beredskabsplaner

For Børne- og socialminister Mai Mercado (K) betyder sagen, at hun nu beder Socialstyrelsen sørge for, at samtlige 98 kommuner har opdaterede, godkendte og offentliggjorte beredskabsplaner.

Sådan som loven foreskriver.

- Socialstyrelsen skal ind og sikre, at der bliver fulgt op i alle kommuner. Det er chokerende at opleve, at kommunerne ikke følger loven. Der skal bare være én kommune, der ikke har det, så vil mit fokus dreje sig derhen. Det her giver en alletiders mulighed for, at samtlige kommuner vender blikket indad og ser, om deres beredskab er godkendt og tilstrækkeligt, siger Mai Mercado.

Hos Socialdemokraterne mener socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, at det længe har haltet med kommunernes beredskab i overgrebssager.

- Jeg er desværre ikke overrasket. De fleste kommuner har ikke skyggen af en beredskabsplan. Det er så stor en undladelsessynd, at ministeren må slå hårdt i bordet. Jeg vil opfordre ministeren til at komme ind i kampen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og henviser til, at det er muligt at udstede dagbøder til kommunerne, hvis de ikke lever op til lovgivningen.

I første omgang tror ministeren ikke på, at dagbøder er løsningen.

- Jeg tror grundlæggende, at økonomiske sanktioner kun dur, hvis vi taler om egentlig ond vilje. Her er der for mig at se tale om dårligt socialfagligt arbejde og inkompetence, siger Mai Mercado.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk