Kommune overvågede handicappede Mikkel i seks dage. Men det var ulovligt, vurderer ekspert

Kommuner bryder menneskerettigheder og loven, når de overvåger handicappede unødvendigt længe, mener eksperter.

Mikkel Hansen blev overvåget i seks dage fra morgen til aften, da Skive Kommune ville undersøge, om han stadig havde ret til handicapmedhjælpere. (Foto: Jeppe Bruun Christensen- DR)

Da Skive Kommune ville finde ud af, hvor meget hjælp Mikkel Hansen, der har et handicap, havde behov for, fik de observatører til at holde øje med ham inde og uden for hjemmet.

Om mandagen overvågede de, hvad Mikkel Hansen foretog sig fra klokken 8 til 22.46.

Om tirsdagen fra kl. 9-22.05.

Om onsdagen fra kl. 9-22.45.

Om torsdagen fra kl. 8.30-22.30.

Om fredagen fra kl. 10-23.24.

Og om søndagen fra kl. 8-23.11, hvor den sidste note lød: ”Nu er M puttet og klar til at sove”.

I alt skrev observatørerne 18 sider om, hvad Mikkel Hansen gjorde og sagde i løbet af de seks dage.

Mange forskellige detaljer og tidspunkter blev noteret. Som for eksempel at Mikkel Hansen tissede i en kolbe, ikke selv kunne komme i tøjet og var i bad. Observatørerne skrev også, hvad Mikkel Hansen søgte på, mens han googlede på sin tablet, at han fik besøg af en veninde, hvad han talte om og fik på sin rugbrødsmad.

Mikkel Hansen har siden fødslen haft cerebral parese, svær spasticitet i benene og nedsat finmotorik og spasmer i hænder, arme og krop.

Han oplevede, at overvågningen i privaten viste, at kommunen ikke stoler på ham.

-Der er en mistillid. Jeg føler mig mistænkeliggjort fra starten, som om jeg bare vil rage til mig og snyde mig til mere hjælp, end jeg har behov for, siger han.

Mikkel Hansen husker, at privatlivet var væk, da han skrev en SMS, mens en observatør sad og kiggede på.

- Det var voldsomt de første dage. Det er specielt, at der kommer en fremmed i dit hjem, der skal observere dig. Du opfører dig ikke så privat og frit, som du ellers ville gøre, siger Mikkel Hansen.

  • Mikkel Hansen er uddannet skolelærer og har haft forskellige fleksjob. (Foto: Jeppe Bruun Christensen- DR)
  • Handicaphjælperne betyder meget for, hvilket liv han kan leve. (Foto: Jeppe Bruun Christensen- DR)
  • (Foto: Jeppe Bruun Christensen- DR)
1 / 3

Ekspert: Måden, Mikkel blev overvåget på, var ulovlig

Det er blevet mere almindeligt, at kommuner overvåger mennesker med handicap for at udmåle hjælp. Halvdelen af landets kommuner har siden 2017 observeret handicappede. Overvågningen tager alt fra få timer, til flere døgn og uger, viser DR´s aktindsigt til kommunerne.

Søren Blæsbjerg er juralektor på Aalborg Universitet og forsker inden for handicap, ældre og udsatte-området.

Men overvågning af Mikkel Hansen tog så lang tid, at den var ulovlig, vurderer Søren Blæsbjerg, juralektor på Aalborg Universitet, der forsker i handicap og underviser i socialret.

- Jeg mener, det er i strid med loven og reglerne, når man overvåger en person i så lang tid for at vurdere, hvilken hjælp man skal have, siger han.

Søren Blæsbjerg forklarer, at den sociale retssikkerhedslov og databeskyttelsesforordningen fastslår, at det offentlige kun må indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at behandle en sag, og der skal være et klart formål med at indsamle oplysningerne.

Det samme siger det såkaldte propotionalitetsprincip også: det offentlige skal vælge de mindst indgribende foranstaltninger i forhold til borgerne.

Søren Blæsbjerg har svært ved at se, at det er nødvendigt, når nogle kommuner observerer mennesker med handicap i flere døgn. Også fordi andre kommuner oplyser, at de godt kan bedømme sagerne uden at overvåge.

- Når observationer ikke er nødvendige, så er de ikke lovlige. Kernen i loven er, at man skal indsamle de nødvendige oplysninger. Hverken mere eller mindre. Bare fordi mennesker med handicap søger hjælp hos kommunen, skal man ikke åbne for en ladeport af private oplysninger, siger han.

Observationer kan stride med menneskerettighederne

Institut for Menneskerettigheder mener, der er stor risiko for, at lang tids overvågning krænker menneskerettighederne.

- Det er en menneskeret at have ret til privatliv. Det er en grundsten i retsstaten. Observationer er et meget intensivt indgreb i privatlivet, siger Nikolaj Nielsen, der er chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

Han fortæller, at man kunne få den mistanke, at kommuner har glemt, at de har med mennesker at gøre. Den overvågning, som sker på handicapområdet, ville vi ikke acceptere andre steder, mener Nikolaj Nielsen.

Nikolaj Nielsen er chefkonsulent på Institut for Menneskerettigheder.

- Man kan ikke forestille sig en situation, hvor folk kom til lægen og fortalte om smerter, og så sagde lægen: Ja, det er meget godt, men nu må vi lige sende én hjem til dig, der kan iagttage, hvor ondt du har. Hvor svært har du det, inden vi laver en dyr behandling på det offentliges regning.

KL: Det kan være lovligt at overvåge i mange døgn

Kommunernes Landsforening er dog ikke enige i, at kommuner handler ulovligt, hvis de observerer borgere hen over flere døgn. Konkrete sager kan være meget forskellige, så der kan være sager, hvor længere observationer er nødvendige.

- Kommunerne har ingen interesse i at overbelyse en sag. Det er grænseoverskridende for borgerne, og akavet for kommunens medarbejdere at observere, siger kontorchef Janet Samuel fra KL´s Socialpolitiske Kontor.

Når kommuner observerer mennesker med handicap, er det fordi, de har pligt til at undersøge sager grundigt og sagligt, fortæller Janet Samuel. Mangler der oplysninger i sager, kan kommunerne få kritik af Ankestyrelsen.

I flere år har Ankestyrelsen fundet fejl i omkring fire ud af ti sager om retten til handicaphjælpere. Ofte drejer det sig netop om, at kommunerne mangler at belyse det ene eller det andet.

Skive Kommune lytter til kritikken

Skive Kommune vil overveje, hvordan de vil bruge observationer fremover.

- Kritikken gør indtryk. Vi bruger ikke observationer særligt ofte. Der er behov for en debat om, hvordan bruger vi observationer på bedste måde, siger Heide Becker Rasmussen, der er socialchef i Skive Kommune.

Heide Becker-Rasmussen mener, at kommunerne står i et dilemma.

På den ene side skal de dokumentere. På den anden side skal borgeren have ret til privatliv og forholdet til kommunen være præget af dialog og tillid.

- Vi kunne godt have brug for en bedre vejledning. Hvad er en god observation, spørger socialchefen.

Mikkel fik lov til at beholde sin handicaphjælper

Tilbage i december 2018 besluttede Skive Kommune, at Mikkel Hansen ikke havde ret til handicaphjælpere og i stedet især måtte klare sig med hjemmehjælp og ledsagere.

Mikkel Hansen klagede til Ankestyrelsen, der nåede dog frem til, at den afgørelse var forkert.

Styrelsen bad kommunen undersøge, hvor mange timers hjælp Mikkel Hansen havde behov for til sine handicaphjælpere, og så kom overvågningen på seks dage.

- Hvis jeg havde sagt nej, så kunne jeg godt se på brevet, at sagen ville blive afgjort på det foreliggende grundlag. Det ville ikke være til min fordel, siger Mikkel Hansen, som håbede, at observationen ville give et grundigt billede af hverdagen.

Efter overvågningen nåede Skive Kommune frem til, at Mikkel Hansen skulle have hjælp af sine handicaphjælpere i færre timer, end han selv mener, der er behov for.

Ankestyrelsen godkendte dog opmålingen af timer.

Mikkel Hansen har haft sit handicap siden fødslen og har livet igennem haft hjælpere tæt på. Selvom overvågningen var ubehagelig i begyndelsen, vænnede han sig til den, som dagene gik.

Han tror, at overvågningen ville være mere indgribende og grænseoverskridende for folk, der er blevet handicappede senere i livet og håber, at Skive Kommune ikke vil observere på samme måde fremover.

- Det er ens privatliv, der bliver gået meget nær. Kommunen skulle stole mere på borgerne, og hvad de giver udtryk for, mener han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter