I grøftekanten kører en lille orange minigraver med skovl. Den strækker halsen frem, sætter tænderne i et stykke vejrabat og skræller græstørvene af.

Efter minigraveren kører to lastvogne: Den første samler græstørvene op, den næste smider næringsfattig, kalkrig jord i hullerne, hvor der før voksede græs.

Senere skal der plantes urter og blomster som kællingetand og limurt, som forhåbentlig kan lokke flere insekter til.

Der skal simpelthen mere biodiversitet i grøftekanten.

- Vi skal stoppe græsset, vi skal have blomstrende urter ind, og vi skal give vilde bier den næring, de ellers mangler i det her efterhånden golde landskab, siger driftsleder i Rudersdal Kommune Jens Galby, der har taget initiativ til projektet, til P1-programmet Public Service.

Det lyder ikke umiddelbart specielt naturvenligt at hive græs op ved rødderne, men målet er faktisk at skabe mere biodiversitet.

For mens planter som græs og brændenælder trives i muld og næringsrig jord, har mange blomstrende urter svært ved at komme op gennem en tyk dyne af græs. De trives bedre i næringsfattig jord.

Til spørgsmålet om, hvorfor man ikke bare lader være med at slå græsset, svarer Jens Galby, at det så ville tage meget lang tid at få andet end græs til at gro i grøftekanterne.

- Spørgsmålet er, hvor meget tid vi egentlig har til at skabe ordentlige forhold for urter, sommerfugle og bier, før de begynder at forsvinde som arter, siger Jens Galby.

Muld og græs langs vejene

Når der i dag vokser græs i grøftekanterne, skyldes det, at mange vejmyndigheder lægger muld ud og planter græs i grøftekanten, når de anlægger nye veje. Det sker blandt andet for, at regnvand ikke skal erodere overfladen.

Men det er ikke særlig godt, siger lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet Hans Henrik Bruun.

- Det der med at lægge muldjord ud er faktisk gift for biodiversiteten. Både for planter, svampe, insekter og de smådyr, der lever sammen med og på planterne. Så vi kunne godt gøre noget andet og smartere, siger han og opfordrer vejmyndighederne til i stedet at bruge mere næringsfattig jord langs vejene.

- Selv de steder, hvor man ikke har gjort noget, ligger vejrabatten ofte i tæt kontakt med de dyrkede marker. Der kommer altså meget gødning ind fra siderne, og så får man en næringsrig jord, hvor de næringskrævende hurtigvoksende græsarter styrer butikken, siger han.

Fra pæn 80’er frisure til moderne rod

Sidste gang, der blev anlagt en vej i Rudersdal Kommune, var for omkring ti år siden, og da den blev bygget, blev der også lagt muld ud på skråningerne og sået græs.

Derfor er driftsleder Jens Galby spændt på, hvordan borgerne vil tage imod de nye, næringsfattige grøftekanter.

- Det er svært, for vi har en kultur, hvor alting skal se pænt og friseret ud, og natur er ikke pæn og friseret. Natur er noget rod.

- Andre steder, hvor vi arbejder med biodiversitet og mere naturpræg, har folk har svært ved at tage til sig, at det bliver mere rodet og ikke ligner et velfriseret landskab fra midten af 80’erne, siger han.

Projektet omfatter omkring 600 kvadratmeter grøftekant i Rudersdal kommune og kommer til at koste omkring 30.000 kroner.

De første urter blomstrer til næste forår, og kommunen vil løbende holde øje med grøftekanterne og tælle antallet af insekter for at se, om de nye blomster og urter kan lokke flere til.