Kommuner bruger færre penge på de handicappede

I 2014 blev der brugt 1,7 milliarder kroner mindre på de fysisk og psykisk handicappede og udsatte voksne end i 2009, hvor udgifterne toppede.

Besparelserne har især ramt udviklingshæmmede og spastikere. (Foto: Colourbox)

Efter årtiers vækst i udgifterne til handicappede, er posten skrumpet de sidste fem år.

Sidste år blev der således brugt 1,7 milliarder mindre end i 2009, viser tal som Kommunernes Landsforening har hentet hos Danmarks Statistik.

Handicap-organisationer: Handicappede ekskluderes

Besparelserne har nu ramt smertegrænsen, mener handicaporganisationerne.

Udgiftsudviklingen på handicapområdet 2007: 28,8 mia.2008: 30,0 mia.2009: 30,6 mia.

 

2010: 30,3 mia.

 

2011: 29,1 mia.

 

2012: 29,3 mia.

 

2013: 29,0 mia.

 

2014: 28,9 mia.

Udgiftstallene er alle oplyst i 2015- pris og lønniveau samt opgaveniveau.

Kilde: Kommunernes Landsforening

- I praksis betyder den her besparelsespolitik, at man ekskluderer mennesker med handicap fra samfundet. Man låser os sådan set inde på institutionerne igen, siger Thorkild Olsen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Her oplever de, at der bliver sparet på hjælpemidler, aktiviteter og i muligheden for, at de handicappede kan komme ud.

- Kommunerne har tacklet besparelserne rigtig skidt. Jeg synes, man har gjort det på den dårlige måde, siger Thorkild Olsen.

Ringere mulighed for at komme ud

Ifølge handicaporganisationerne har det konsekvenser for blandt andre svage handicappede som spastikere og udviklingshæmmede.

De er afhængige af hjælp, hvis de vil uden for hjemmets fire vægge. De har fået sværere ved at komme ud og handle, tage på tur i weekenderne og komme på ferie.

- Jeg synes, det er en rigtig dårlig ide. Man har sparet på de forkerte, og det betyder, at borgerne får et dårligere liv, siger Thorkild Olsen.

Nødvendig reduktion

Hos Kommunernes Landsforening (KL) mener man, at det har været nødvendigt at reducere udgifterne til de handicappede, efter at de i mange år var skudt i vejret.

Besparelserne har kommunerne blandt andet opnået ved såkaldt rehabilitering, hvor borgerne lærer at klare flere ting selv, forklarer Thomas Adelskov, der er Borgmester i Odsherred kommune og formand for KL’s socialudvalg.

- At man bruger færre penge er ikke det samme, som at servicen er forringet. Hvis man kan levere samme service på en smartere og billigere måde, er det jo ikke en forringelse, men bare en anden måde at gøre tingene på, siger han.

"Overflødige" ydelser skåret væk

I nogle kommuner er de ydelser, man har skåret væk, nogle, som borgerne ikke har krav på.

- Derudover kan der være nogle borgere, som måske har oplevet forringelser i servicen, fordi de tidligere fik højere eller mere omfattende ydelser, end deres behov og lovgivningen tilsiger. Men nogle vil selvfølgelig opleve det som en serviceforringelse, siger Thomas Adelskov.

Når der har været mange år med vækst på et område som de handicappede, kan det være fornuftigt at se på, om der kan skæres noget fedt væk, forklarer Steen Bengtson, der er seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Sparsom viden

Men man ved alt for lidt om, hvad man skal spare på og hvordan.

- Kommunerne har skåret de steder, hvor de har set, at der var noget, de nemt eller inden for lovens rammer kunne skære væk. Men hvad der er mest nødvendigt for borgeren, er ikke med i den betragtning. Vi ved for lidt om, hvad der er vigtigst i borgerens tilværelse, til at vi på den måde kan skære intelligent, siger Steen Bengtson.

- Vi ved jo ikke så forfærdeligt meget om, hvad kommuner får for pengene. Det er meget lidt, vi har undersøgelser af, hvad borgerne får, forklarer han.