Kommuner efterlyser strategi, hvis ny bølge af ukrainske flygtninge bliver virkelighed

Både i København og Aarhus efterlyser man, at staten tager et større ansvar.

Ukrainske flygtninge på grænsen til Polen. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og i Ukraine gør de russiske luftangreb på landets infrastruktur ondt.

De giver problemer med at skaffe rent vand, og så lammer de landets energiinfrastruktur, hvilket kan gøre det umuligt at holde ukrainernes boliger varme gennem vinteren.

I Danmark er der registreret 36.983 flygtninge, og ud af dem har 34.945 fået midlertidig beskyttelse. Men kommer der flere, så begynder det at presse flere danske kommuner, som DR Nyheder har talt med.

Både Viborg, Aarhus og København efterspørger nemlig, at staten på den ene eller anden måde ændrer i den måde, flygtninge bliver fordelt i kommunerne på.

København: Lad kommunerne med plads tage flygtninge

I København lyder det fra beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) at man bør pille ved den fordelingsnøgle, der fordeler de ukrainske flygtninge, fordi der simpelthen ikke er flere ledige boliger i København.

- Jeg mener, at staten skal ændre på deres fordelingsnøgle. At man skal kigge på, hvor der er kommuner i landet med tomme huse, hvor man kan indkvartere folk, og så fordeler man efter det i stedet for at fordele efter kommunernes størrelse, siger Jens-Kristian Lütken.

I forvejen har det været så svært for Københavns Kommune at finde boliger til ukrainerne, at flere af dem er endt på hoteller i meget lange perioder. Og kommer der flere hen over vinteren, er det også der, de vil ende.

- Hvis der kommer en ny bølge af fordrevne fra Ukraine, så vil de i første omgang komme på hotelværelser, siger Jens-Kristian Lütken.

'Jeg synes i høj grad, staten burde se egne bygninger igennem'

Han efterlyser samtidig, at staten selv kigger på, hvilke boliger den kan smide ind i puljen for at komme boligmanglen til livs.

- Jeg synes i høj grad, at staten burde se sine egne bygninger igennem for at se, om der er nogle steder, hvor vi kan indkvartere fordrevne fra Ukraine i stedet for, at det er en opgave, vi næsten udelukkende står med i kommunerne, siger Jens-Kristian Lütken (V).

I Aarhus efterlyser man ligeledes, at staten kommer mere på banen. Og regionerne lige så.

- Staten er nødt til at stille de bygninger, den har, til rådighed. Det samme med regionerne. Og så skal man sørge for, at de flygtninge, der kommer, først kommer ud i kommunerne, når vi er klar til at gribe dem, lyder det fra borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S).

Han henviser til, at Aarhus Kommune lige nu er underlagt regler om, at man skal kunne tage imod og indkvartere flygtninge fra Ukraine med fire dages varsel. Og det er svært for Aarhus Kommune at finde en bolig til de fordrevne ukrainere på så kort tid, siger Jacob Bundsgaard.

- De tomme boliger vi havde - for eksempel ældreboliger, der var planlagt renoveret - alle den type af boliger er brugt nu.

Hvor mange ville I kunne tage imod?

- Vi ville godt kunne tage nogle stykker, men det er ikke hundredvis.

Vil undgå belastede boligområder

Samtidigt vil et stort antal fordrevne flygtninge også betyde, at Aarhus Kommune må placere dem i udsatte boligområder, som for eksempel Gellerup.

Noget man fra kommunens side meget gerne vil undgå.

- Vi vil gerne undgå det for ikke at øge de sociale problemer, der naturligvis kommer, når man flytter nogle mennesker, der ikke kan sproget, og i nogle tilfælde har nogle traumer, ind i nogle belastede områder. Sådan får de ikke den bedste start på tilværelsen i Danmark, siger Jacob Bundsgaard.

Aarhus kan tage et par stykker ekstra fordrevne fra Ukraine, siger borgmester Jacob Bundsgaard. (Foto: © Ernst van norde, Ritzau Scanpix)

Viborg: Nu må andre kommuner træde til

I Viborg valgte man tidligere på året at sige, at man godt kunne tage flere ukrainske flygtninge, end fordelingsnøglen foreskrev. Derfor er kommunen faktisk den kommune, der har taget fjerdeflest ukrainske flygtninge.

Men pengene er ifølge borgmester Ulrik Wilbek (V) ikke fulgt med, og derfor må andre kommuner træde til, hvis det skulle vise sig, at vinteren byder på markant flere flygtninge fra Ukraine.

- Vi mener, at andre kommuner nu må træde til og tage deres del af ukrainske flygtninge. Hvis Viborg Kommune bliver pålagt at tage flere, så gør vi selvfølgelig det, men det betyder, at vi så må ud og finde alternative boliger for at få plads. Og det koster mange penge, siger Ulrik Wilbek.

Udlændinge- og Integrationsministeriet følger løbende udviklingen i Ukraine tæt, skriver ministeriet i en mail til DR.

- Hvad angår et eventuelt brug af statslige bygninger til indkvartering og en fordelingsnøgle af ukrainere til kommunerne, kan ministeriet oplyse, at dette beror på en politisk stillingtagen.

Opdateret klokken 14.32 med et kommentar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.