Kommuner fravælger whistleblower-ordninger

Kun få kommuner har indført anonyme tip-ordninger for medarbejdere.

I Roskilde Kommune har en whistleblower-ordning vist sig nyttig. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

På trods af stor omtale af såkaldte whistleblowere de senere år, er det kun en begrænset del af landets kommuner, der har indført faktiske ordninger for anonyme tip.

I alt har ni af landets 98 kommuner indført ordninger, hvor medarbejdere uden risiko for straf og konsekvenser kan videregive oplysninger om ting som økonomisk kriminalitet og svindel.

Det viser en opgørelse af Politiken.

København, Aarhus, Slagelse, Randers og flere kommuner i hovedstadsområdet er blandt dem, der har indført ordningen.

Det samme har man gjort i Roskilde, hvor man har haft ordningen siden 2014. Siden har der været 25 indberetninger, viser opgørelsen af Politiken.

Og selvom det ikke er mange, er borgmester Joy Mogensen (S) godt tilfreds med ordningen.

- Den giver mig som byrådsmedlem en sikkerhed for, at alle har mulighed for at komme til orde, hvis noget ikke foregår efter reglerne, og så har jeg og organisationen mulighed for at agere på det.

- Den giver ikke anledning til dusinvis af anklager, men der har været nogen, hvor der har været grund til at råbe op, og det er vi rigtig glade for, at vi fik fanget i tide, siger hun.

Intet ønske fra medarbejderne på Nordfyn

Et af de steder, der indtil videre har fravalgt en whistleblower-ordning, er Nordfyns Kommune.

Her handler det om, at man simpelthen ikke har følt et behov eller et ønske fra medarbejderne, siger borgmester Morten Andersen (V).

- Vi har egentlig valgt at have den tillid til vores medarbejdersystem at skulle der være forhold, man har lyst til at bringe op, så går man til sin tillidsrepræsentant, eller hvis der er ting, man vil bringe op på det politiske plan, så kan man også trygt gå til mig som borgmester, siger han.

Borgmesteren understreger, at det ikke handler om udgifterne til en eventuel ordning, og at tingene godt kan ændre sig i fremtiden.

- I bund og grund skulle der et ønske fra vores medarbejdere til, og så ville vi bestemt også gerne se på det. Så jeg skal ikke afvise, at det kommer på sigt, siger Morten Andersen.

Har ikke skabt stikkerkultur i Roskilde

I Roskilde tog man beslutningen om at indføre ordningen ud fra en erkendelse af, at der var behov for at kunne handle på eventuelle mistanker uden at skulle gå til sin nærmeste chef.

På forhånd var man meget opmærksomme på at undgå en egentlig stikkerkultur, der skabte usikkerhed blandt medarbejderne i kommunen.

Derfor blev ordningen diskuteret grundigt, hvorefter det blev gjort meget tydeligt, hvordan proceduren lå fast. Det er blandt andet sådan, at den anklagede medarbejder bliver oplyst omkring det, og at sagen så forsøges afklaret via "de almindelige organisationskanaler".

- Jeg har ikke oplevet en ændring i kulturen, og det er, fordi vi var meget tydelige omkring, at det ikke er en generel mistanke, men at det handler om at fange de få rådne æbler, siger borgmester Joy Mogensen (S).

Og det handler generelt om at undgå sager, der påvirker borgernes syn på en organisation negativt, ligesom man eksempelvis har set det med sagen om den svindelmistænkte Britta Nielsen fra Socialstyrelsen.

- Det er vigtigt, at vi alle sammen har det ansvar for at få vores samfund til at fungere. Og i hverdagen fungerer langt størstedelen, men enkelte skal fanges i tide, så det ikke går ud over tilliden til offentligheden generelt, siger Joy Mogensen.

Hun vil nu anbefale andre kommuner at indføre ordningen, som også har været en succes i tilfælde, hvor der ikke har været noget råddent at komme efter, da det giver afklaring på medarbejdernes mistanker.

Facebook
Twitter