Kommuner har fejl i CPR - Får penge for spøgelsesborgere

Spøgelsesborgere, der slet ikke boede i kommunen, har givet nogle kommuner gevinst .

Kommuner har fået penge i udligning for spøgelsesborgere, som slet ikke boede i kommunerne, men var rejst til udlandet. Grafik: Signe Heirdal.

Normalt lønner det sig at have styr på sagerne.

Men en række kommuner har fået penge, fordi de ikke har haft tilstrækkelig kontrol med, om personer i kommunen var rejst ud af landet.

Da kommunerne ryddede op i deres cpr-register i 3. kvartal i år, fandt de ud af, at 3.351 personer slet ikke havde boet i kommunerne i mere end et år.

842 personer blev først opdaget mere end fem år efter, at de havde pakket kufferten og sagt farvel til Danmark.

Det viser en særopgørelse, som Danmarks Statistik har lavet for DR.

Det er kommunernes opgave at sørge for, at oplysningerne i CPR er korrekte. Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er utilfreds med, at kommuner først sent spotter, at personer forlader Danmark.

- Det er jo helt uacceptabelt, at der ikke er styr på det, siger ministeren.

Spøgelsesborgere påvirker økonomien

Det er efter loven folks eget ansvar at fortælle kommunen, når de forlader Danmark.

Men hvis folk glemmer at oplyse det, skal kommunerne opdage det.

Sker det ikke, kan spøgelsesborgere, som slet ikke bor i kommunen, påvirke økonomien.

I dag får kommunerne milliarder af kroner gennem udligningssystemet, der fordeler penge mellem rige og fattige kommuner.

Hvor mange penge den enkelte kommune får afhænger blandt andet af folketallet, folks alder, sociale baggrund og mange flere ting.

Af de 3.351 spøgelsesborgere, som kommunerne fandt ud af var rejst ud af landet for mindst et år siden, så har 2.411 af dem ved en fejl talt med i regnestykket for udligning.

De har nemlig talt med i folketallet for 1. januar 2018, som danner basis for en del af udligningen for i år, mens resten først forlod landet senere.

Det er meget alvorligt, at kommunerne ikke har haft bedre styr på CPR, vurderer Lise Lyck, der er ekstern lektor på CBS og ekspert i udligning.

- Det betyder jo, at man ikke kan have tillid til udligningssystemet, fordi så mange udligninger foregår på grundlag af oplysninger i CPR. Dermed er det jo med til at skabe en mistillid mellem kommuner og til det samlede udligningssystem, forklarer hun.

- For hvem ved, om alle kommuner har været særligt grundige i det her?

Regnestykket blev forkert

Det er svært at finde ud af, hvordan spøgelsesborgere præcist har påvirket kommunernes økonomi, forklarer Niels Jørgen Mau, projektchef i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Det skyldes, at udligning er et meget vanskeligt regnestykke.

Det har været et plus at have spøgelsesborgere i forhold til bloktilskud, skattegrundlag og spøgelsesborgernes alder.

Omvendt har spøgelsesborgerne kostet de kommuner penge, der har faldende folketal, og som ikke spottede, at folk flyttede til udlandet. For så fik kommunen færre penge fra den særlige pulje til kommuner, der mister indbyggere.

- Det er ærgerligt, at tal, som man har anvendt, er behæftet med fejl, siger Niels Jørgen Mau.

København fik millioner for meget

Københavns Kommune har i efteråret fundet 814 borgere, som rejste ud af landet for mere end et år siden.

Kommunen har derfor fået omkring 15 millioner kroner for meget i udligning alene på baggrund af folks alder, viser tal, som DR har beregnet, og som Københavns Kommune vurderer ser korrekte ud.

De 15 millioner er dog kun en del af regnestykket. Kommunen kan også fejlagtigt have fået penge for andre ting.

Det er dog ikke af ond vilje, at kommunen ikke fangede, at folk rejste.

- Det kan jeg på det kraftigste afvise. Vi går op i en korrekt sagsbehandling. Kommunen er udelukkende interesseret i at sikre, at folk bor de rigtige steder, understreger Thomas Jakobsen, der er direktør i Kultur og Fritidsforvaltningen.

Det sker sjældent, at borgere rejser væk fra København, uden det bliver opdaget, fortæller Thomas Jakobsen. København har omkring 120.000 flytninger om året og er den by, som tiltrækker flest udenlandske studerende og udenlandsk arbejdskraft.

Nogle glemmer at fortælle, at de forlader Danmark. Bliver det ikke opdaget, kan de uberettiget få lægehjælp og flere ydelser.

- Der vil givetvis være nogle, som har modtaget ydelser, siger Thomas Jakobsen.

Københavns Kommune forsøger blandt andet at undgå spøgelsesborgere ved at få de udenlandske studerende til at oplyse, hvornår de rejser ud af Danmark samtidig med, at de rejser ind. Og i fremtiden skal ny teknologi være med til at gøre kontrollen endnu bedre.

Stille personer kan forsvinde

Ikast-Brande er i forhold til sin størrelse én af de kommuner med flest spøgelsesborgere.

- Der sker kiks indimellem. Det må ikke ske. Man skal stå registreret, hvor man bor, siger kommunaldirektør Flemming Storgaard.

Kommunaldirektøren fortæller, at Ikast-Brande har mange udlændinge, der arbejder i industrien og landbruget. Der er et godt samarbejde med virksomheder, som registrerer, når folk rejser.

Kontrollen fungerer godt, mener kommunaldirektøren – også selvom kommunen først fandt ud af, at 50 personer var udrejst, fem år efter det skete.

- Hvis kommunen ikke har kontakt med folk, kan de godt stå i folkeregistret i længere tid. Det er helt naturligt, siger Flemming Storgaard og vurderer, at fejlen ikke har betydet udbetaling af forkerte ydelser.

Indenrigsminister Astrid Krag (S) håber, kommunerne endeligt har ryddet op i CPR. Hun har sat en undersøgelse i gang for at se, om der skal være skrappere krav til kommunerne.

Og konkluderer undersøgelsen, at der er brug for at få strammet op på reglerne, er hun også klar til det.

Sådan gjorde vi:

  • Danmarks Statistik har lavet en særopgørelse for DR, som viser, hvor mange personer hver kommune har fundet 3. kvartal 2019, der er udrejst fra kommunen. Opgørelsen viser, hvornår folk rejste væk og deres alder.

  • Hvis folk er udrejst fra kommunen før 1. januar 2018, men først er blevet opdaget efteråret 2019, så har kommunen fået udligning for borgere, som slet ikke boede i kommunen.

  • DR Nyheder har på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik udregnet, hvor mange borgere kommunen har fået udligning for, der i virkeligheden var rejst.