Kommuner har ikke overblik over radon i skoler og daginstitutioner

Flere af de mest radonbelastede kommuner tjekker ikke, om der er sundhedsskadelige mængder radon i deres bygninger.

Gasarten radon dannes af radium, som findes overalt i jorden. Gassen kan trænge ind gennem utætheder i fundament og gulvkonstruktion. (Foto: Simone Cecilie Møller © DR Nyheder)

For seks år siden modtog alle landets kommuner et brev fra den daværende regering.

I brevet blev det indskærpet, at kommunerne hver især har pligt til at sikre et godt indeklima i kommunale bygninger som skoler og daginstitutioner. Det blev samtidig understreget, at et godt indeklima ikke er forurenet med store mængder af gasarten radon, som i yderste konsekvens kan være kræftfremkaldende.

En del af kommunerne har ingen radonproblemer, men i 13 af dem ligger områder, der er hårdt belastet af radon.

DR Nyheder har kontaktet de 13 kommuner for at få svar på, om de har reageret på påmindelsen. Vi har spurgt specifikt, om de har undersøgt skoler, børnehaver og vuggestuer for radon siden påmindelsen i 2012.

10 af kommunerne har svaret, og af dem er der kun to, som har målt radonniveauet i alle skoler og daginstitutioner.

Skoler og daginstitutioner undersøgt for radon:

  • Alle er undersøgt: Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommune

  • Cirka halvdelen er undersøgt:Køge og Vordingborg Kommune

  • Under halvdelen er undersøgt: Bornholm og Sønderborg Kommune

  • Ingen er undersøgt: Faxe, Kalundborg, Lolland og Ringsted Kommune

  • Har ikke svaret:Hedensted, Holbæk og Roskilde

Lolland har ikke ressourcer til radonkontrol

En af de kommuner, der ikke har målt radonniveauet, er Lolland Kommune. Her lyder forklaringen, at der ikke er ressourcer til det.

Kommunen har omkring 600 bygninger fordelt på 250 ejendomme. Dem er der ansat syv medarbejdere til at vedligeholde udvendigt såvel som indvendigt, fortæller sektorchef for service og bygninger Lars Gram.

- Vi står tit i et krydsfelt, hvor der er nogle ting, vi egentlig gerne ville, men som vi simpelthen ikke har ressourcer til, siger han.

Kommunen prioriterer derfor at bekæmpe problemer som skimmelsvamp, der har umiddelbare konsekvenser for ansatte og borgere, mens effekten af radon er mere langsigtet.

- Det sker også ud fra en risikovurdering af, at vi nok har et rimelig minimeret problem med radon, i og med at vi rigtig mange steder har en fuld kælder under bygningerne eller ventilationssystemer, som sikrer, at luften bliver skiftet ud. Det har vi for eksempel i daginstitutioner, siger Lars Gram.

Han medgiver dog, at der kan være bygninger, hvor radonniveauet er for højt.

Alligevel forventer han ikke, at kommunens bygninger vil blive kontrolleret for radon i fremtiden.

- Jeg tvivler på, at vi når til et sted, hvor vi har ressourcer til radonundersøgelser i de eksisterende bygninger. Men vi vil have det med i vores overvejelser, når vi sikrer indeklimaet, siger Lars Gram.

Tre forhold har betydning for radonniveauet

  • Sted: Radonmængden i jorden varierer geografisk alt efter undergrundens sammensætning.

  • Bygningens konstruktion og stand:To nabobygninger kan have forskellige mængder radon i indeklimaet alt efter deres konstruktion, stand og ventilation.

  • Hvornår bygningen er opført: Bygninger opført efter 1998 skal være radonsikret.

Radonekspert: Kan give lungekræft

Der er ellers god grund til at holde øje med radonniveauet i bygninger, fortæller Kaare Ulbak, der har været leder og chefkonsulent i Statens Institut for Strålehygiejne.

Han forskede i radon fra 1970'erne frem til for et par år siden, hvor han gik på pension.

- Når man indånder radon, får man det ned i lungerne, hvor det kan sætte sig og dermed bestråle lungevævet, og det giver en risiko for, at man senere i livet kan få lungekræft, siger han.

Radon anslås at være en medvirkende årsag til omkring 300 nye tilfælde af lungekræft i Danmark hvert år, og en høj radonkoncentration øger især risikoen for lungekræft hos rygere, forklarer Kaare Ulbak.

- Men selv for en ikke-ryger kan radon bidrage med en ikke ubetydelig risiko, siger han.

Minister: Det er kommunernes ansvar

DR Nyheder har spurgt transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), hvordan han forholder sig til, at flere af de mest radonudsatte kommuner ikke holder øje med radonniveauet i skoler og daginstitutioner.

Ministeren har sendt følgende skriftlige svar:

- Ifølge byggeloven er det kommunernes ansvar at sørge for, at de bygninger, som de ejer, ikke er sundhedsfarlige at opholde sig i, ligesom kommunerne skal være opmærksomme på eventuelle radonforekomster.

Ole Birk Olesen henviser desuden til, at der for nyligt er udarbejdet en plan, som skal styrke den langsigtede indsats mod radon.

Grænseværdier for radon

  • Koncentrationen af radon i luften angives i becquerel per kubikmeter. Det er den gængse måleenhed for styrken af radioaktivitet.

  • Mængden af radon vurderes at være skadelig, når den ligger på mere end 100 becquerel per kubikmeter.

  • Er radonmængden større, bør der iværksættes foranstaltninger.

  • Ved udluftning fortyndes indholdet af radon i luften. En anden mulighed er at installere et ventilationssystem.

  • Ved større radonproblemer kan det være en løsning at få lagt en membran under gulvet eller at få installeret et radonsug under bygningen.Kilde: Sundhedsstyrelsen

Facebook
Twitter