Kommuner holdt liv i landsbyerne: "Byer, som var i knæ, er blomstret op"

Billund og Nordfyns Kommuner har afværget den affolkning af landet, som sker mange steder.

Modsat mange andre kommuner har Nordfyns Kommune stadig rådhuset placeret tre steder: I Bogense, Søndersø og Otterup. I Nordfyns Kommune havde alle postnumre i kommunen stort set samme antal indbyggere sidste år som i 2007. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Hovedbyen vokser, mens landområderne mister indbyggere. Sådan er tendensen i flere yder- og landkommuner.

Men nogle kommuner bryder mønstret. Her lykkes det at holde bedre liv i landdistrikterne i kommunen, viser DR´s analyse af en særopgørelse fra Danmarks Statisk.

To eksempler kunne være Nordfyns- og Billund Kommuner. På Nordfyn havde alle postnumre i kommunen stort set samme antal indbyggere sidste år som i 2007.

I Billund Kommune har både områderne Billund og Grindsted fået en anelse flere indbyggere siden kommunalreformen, mens postnummeret Hejnsvig dog har mistet 85 hoveder.

Borgmestrene i kommunerne mener, at en bevidst strategi om udvikling af landdistrikterne har virket.

- Det er lige stå vigtigt, at vi har vækst i landdistrikterne som i selve hovedbyerne. Hvis du ser på kerneopgaver som skoler, daginstitutioner og ældre, har kommunen de senere år ikke gennemført besparelser i de mindre bysamfund, siger Billunds borgmester, Ib Kristensen (V).

Det sikrer vækst i landsbyerne, når de har kvalitet i den offentlige service, mener borgmesteren.

På Nordfyn har man bevidst valgt at tænke decentralt. Kommunen har stadig rådhuset placeret tre steder: I Bogense, Søndersø og Otterup.

- Vi er nødt til at sikre, at man ikke samler alting et sted. Vi lukker heller ikke skoler hurtigt, fordi børnetallet daler, siger Nordfyns borgmester Morten Andersen (V), som mener, at fordelen ved at tænke decentralt er, at det stadig er attraktivt at bosætte sig i hele kommunen.

Hvis kommunen gjorde områder mindre attraktive ved for eksempel at nedlægge skoler, ville det puffe til en negativ udvikling, vurderer borgmesteren.

Landsbyer får penge til gode ideer

I Billund har kommunen bakket op om landdistrikterne ved at sætte en million kroner af om året til distrikterne. Landdistriksrådet indstiller de projekter til støtte, som tegner lovende. Der er også ansat en koordinator for landdistrikterne, oplyser Johan Andersen, formand for landdistriksrådet i Billund.

- Vi kører ikke på den der affolkningskurs, tværtimod, siger han og oplever, at samarbejder med byrådet fungerer godt.

Nordfyn har også en landdistrikskoordinator og et -råd, som i realiteten har fået sit eget budget.

- Man har lagt penge ud, som man kan søge. Der var byer, som før var i knæ, som er blomstret op, fortæller Niels Bo Nielsen, formand for landdistriktsrådet på Nordfyn og nævner, at pengene blandt andet er gået til en legeplads i en landsby.

Én centerby snupper opmærksomheden

Når udviklingen for indbyggere ikke er gået skævt i Billund og Nordfyn, kan det også hænge sammen med, at kommunerne ikke har én klart dominerende hovedby. I stedet har Nordfyn både Otterup, Bogense og Søndersø, mens Billund ikke kun er Lego og lufthavn, men også Grindsted hvor rådhuset ligger.

- Når man har den store, naturlige centerby, kan det skubbe til udviklingen, at man samler meget der, mener Nordfyns borgmester Morten Andersen.

En storby belaster nemt landsbyerne i en radius på 10-15 kilometer, som bliver til sovebyer, mener Johan Andersen, formand for landdistriksrådet i Billund.

Han oplever, at mange købstadsmennesker har en Morten Korch tankegang omkring landet, som karikeret drejer sig om at klappe en hest. Her er det en fordel for Billund Kommune, at byboerne ikke dominerer byrådet.

- Der er en ligeværdig balance i byrådet mellem folk, der bor på landet og i byen, siger han.

Hold selv liv i landsbyen

Det er dog ikke let at dele sol og vind lige og gøre alle byer og landsbyer glade, oplever Per Nyhus, der er byrådsmedlem i Billund Kommune (DF) og bor i Grindsted.

- Vi går meget op i, at alle skal have lidt. Men det er ikke kommunen, som skal holde liv i alle landsbyer. Hvis man sidder med armene over kors, så er det ikke kommunen, som skal redde en landsby gang på gang, mener han.

Landsbyer må selv tage teten, erkender også formanden for landdistriksrådet på Nordfyn.

- Det påhviler først og fremmest dem, der bor i landsbyerne at tage initiativet. Men er der penge til at gøre noget, så hjælper det meget. Det behøver ikke være millioner, man kan også opnå resultater med beskedne beløb, siger Niels Bo Nielsen.