Det kan have store konsekvenser for demente plejehjemsbeboere, at de to til tre gange hver nat får besøg af personale, der tjekker, om de har det godt.
Det forstyrrer dem nemlig i deres nattesøvn og i værste fald, kan det betyde, at de får forkortet deres levetid.
Det fortæller Jette Skive (DF), der er rådmand for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune.
Derfor er hun glad for en ny politisk aftale, der gør loven om overvågning mere lempelig for nogle af landets 44 frikommuner.
Fra 1. juli er der indført en fireårig forsøgsordning, hvor frikommunerne kan søge om at få lov til at indføre natteovervågning på plejehjem af borgere, der har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
- Jeg synes, at det er god omsorg for den enkelte borger. Det er ikke noget, vi lagrer. Det betyder bare, at vi kan kigge ind og se, at alt er som det skal være. Alternativet er nemlig, at vi skal ind på stuen, hvor vi åbner døren og larmer, siger Jette Skive og fortsætter:
- Det giver nattero for den enkelte borger, at man ikke kommer ind og vækker dem, og vi ved også, at det er sundhedsfremmende for folk med alzheimers, at de ikke skal vækkes om natten, siger rådmanden.
Det vil være den enkelte nattevagt, der på sin telefon to til tre gange hver nat vil tjekke, om beboeren har det godt, fortæller rådmanden.
Plejehjemsleder: Få har kunnet give tilsagn
Hidtil har den enkelte borger aktivt skulle give tilsagn til, at personale måtte overvåge vedkommende om natten. Med den nye forsøgsordning er det nok, at den nærmeste pårørende eller en værge godkender overvågningen.
Desuden kan der heller ikke overvåges, hvis borgeren siger aktivt fra.
På plejehjemmet Trøjborg i Aarhus forventer de, at de fremadrettet vil komme til at natteovervåge tre til fire ud af plejehjemmets 68 beboere.
Plejehjemsleder Marianne Nasseri understreger, at der er behov for at bruge overvågning, da demensramte har brug for en god og tryg nattesøvn.
Problemet hidtil har været, at mange demensramte ikke har kunne give tilsagn til natteovervågning på grund af deres tilstand.
- Og derfor har vi ikke kunne gøre noget for at forhindre, at de får en forstyrret døgnrytme, siger hun og fortæller, at de lige nu overvåger en borger, der har givet tilsagn, inden han blev mere syg.
Krænkelse af privatlivets fred
Forslaget vækker dog ikke kun glæde, og flere mener, at det både krænker privatlivets fred og er meget etisk problematisk.
Blandt kritikerne er SF, der stemte mod forsøgsordningen for landets frikommuner.
- Jeg synes, at det er en krænkelse af privatlivets fred. Og jeg synes også, at det er en krænkelse af det personale, som faktisk skal hjælpe borgerne, at de kan videoovervåges imens, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen.
Med på kritikervognen er fagforeningen FOA, der blandt andet har tusindvis af SOSU-assistenter som medlemmer.
- Som dement har man også krav på privatliv, og der er jo heller ikke nogen af os, som ville bryde os om at blive overvåget i vores lejlighed, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er formand for social og sundhedssektoren i FOA.
I Aarhus har to plejehjem allerede fået lov til at være med i forsøgsordningen. Derudover er der flere, som står i kø, fortæller rådmand Jette Skive.
Det er uklart præcis hvor mange kommuner, som ønsker at være med i forsøgsordningen. Ud over Aarhus har både Odense og Randers indtil videre søgt.
Rettelse: Det fremgik tidligere, at det var alle landets 44 frikommuner, som kunne søge om at komme med i forsøgsordningen. Det er ikke korrekt - det er kun nogle af disse.