Kommuner lader flygtningebørn bo sammen med anbragte danske unge

Jævnligt bliver flygtninge under 18 år placeret på døgninstitutioner. Kritisk, mener Red Barnet.

I 2014 fik 156 uledsagede flygtninge under 18 år opholdstilladelse i Danmark. Størstedelen kommer fra Syrien, Somalia og Afghanistan. (Foto: COLOURBOX © COLOURBOX)

Når flygtninge under 18 år kommer til Danmark uden deres forældre, er det kommunernes ansvar at finde et sted at bo til dem, når de har fået opholdstilladelse.

Jævnligt bliver flygtningebørnenes nye hjem en døgninstitution. Her bor de sammen med anbragte danske unge, der kan have sociale problemer eller misbrug.

Det viser en rundspørge, DR Nyheder har foretaget blandt 200 værger for uledsagede flygtninge under 18 år. Værger er personer, der får forældremyndigheden over de mindreårige flygtninge i Danmark.

68 værger har svaret, og hver femte af dem siger, at "deres barn" er blevet placeret på en døgninstitution.

"Døgninstitution - en dårlig ide"

Tallet overrasker den nationale chef i Red Barnet, Kirsten Lund Larsen:

- Vi var godt klar over, at kommunerne har haft rigtigt svært ved at finde ud af, hvad de skal gøre med de her uledsagede flygtningebørn, men vi havde håbet, at det var blevet bedre, så tallet ikke var så højt, siger hun.

Ifølge Red Barnet er det en dårlig ide at placere mindreårige flygtninge på døgninstitutioner, hvor der er utilpassede unge. Organisationen frygter, at flygtningene ikke får taget målrettet hånd om de problemer, de kommer med.

- Det kan godt være, at flygtningebørnene udadtil kommer med en adfærd, der virker utilpasset, men de har nogle helt andre problemer end dem, de danske børn har. Vi tvivler på, at det er ret mange flygtningebørns tarv at havne på en døgninstitution for utilpassede danske børn, siger Kirsten Lund Larsen.

Forkert indtryk af danske unge

Ud fra en samfundsmæssig betragtning kan det også give problemer at sætte mindreårige fra Syrien, Somalia og Afghanistan sammen med utilpassede unge, påpeger Kirsten Lund Larsen.

- Vi har jo hørt eksempler på, at de oplever både misbrug, hash, vold og andre ting. Og så kan de jo tænke, at det er måden, som unge danske drenge reagerer på. Og det er jo ikke det normalbillede, som vi gerne vil have, at de skal tage til sig, siger hun.

Mozhdeh Ghasemyani er psykolog og har arbejdet med uledsagede flygtningebørn. Hun er enig med Red Barnet i, at det ikke er hensigtsmæssigt at placere flygtningebørn under samme tag som danske unge med sociale problemer.

- Når de lige pludselig bliver placeret på en institution for unge utilpassede, bliver de forvirrede. De har ingen forståelse for, hvad det er for en verden, de kommer ind i, siger hun.

Tag højde for traumer

Både Red Barnet og Mozhdeh Ghasemiyani vurderer, at det er vigtigt, at asylbørn får den hjælp, som de har behov for, og at der bliver taget særligt højde for det, de har været udsat for.

- De her børn og unge har været igennem mange traumer i deres hjemland, og vejen hertil har været en lang rejse, som er dybt traumatiserende, og som er svær for os almindelige danskere at forestille os, siger Mozhdeh Ghasemiyani.

I 2014 fik 156 uledsagede flygtninge under 18 år opholdstilladelse i Danmark. I 2013 var tallet 51, mens det var 82 i 2012.

Mere end halvdelen af de uledsagede børn, der fik opholdstilladelse i 2014, kommer fra Syrien. Dernæst følger børn og unge fra Somalia og Afghanistan.

Facebook
Twitter