Kommuner må ty til nødløsninger for at hjælpe ukrainere: 'Det drejer sig om at få reddet, hvad der reddes kan'

To jyske kommuner har måttet tage nye midler i brug for at tage imod ukrainske flygtninge.

Efter russiske styrker har invaderet Ukraine er mange af landets indbyggere flygtet. Flere er taget til Danmark. I går ankom nogle af dem til Oure Friskole på Fyn. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

Først i næste uge forventes særloven om de ukrainske flygtninge at blive vedtaget i Folketinget. Men allerede nu ankommer ukrainske flygtninge til flere kommuner, selvom der ikke er nogen overordnet plan for dem.

En af de kommuner er Hjørring Kommune, der har åbnet et velkomstcenter for flygtninge i Vrå. Det har været nødvendigt for at sikre, at de bliver behandlet ordentligt, når de ankommer, siger byens borgmester, Søren Smalbro (V).

- Vi har ikke helt loven i hånden om det. Men der stod nogle mennesker, der havde brug for noget hjælp, og derfor skred vi til handling, siger Søren Smalbro.

I Hjørring Kommune boede der allerede inden den russiske invasion i Ukraine 265 ukrainere. Men i dag er der registreret dobbelt så mange ukrainere i kommunen.

Lad være med at hente flygtninge ved Ukraines grænse

Ukrainerne er blandt andet kommet hertil, fordi flere nordjyder har valgt at køre til den ukrainske grænse for at hente flygtninge. Derfor er flere kommuner blevet tvunget til at påtage sig ansvaret for flygtningene.

Over to millioner ukrainere er ifølge FN flygtet fra landet, siden de russiske angreb begyndte. Billedet stammer fra Polen, der har modtaget over en million flygtninge. (Foto: Paw Lindegaard Nielsen © DR)

Men det er ikke alle steder, at hjælpen står klar, når flygtningene ankommer. Derfor opfordrer Lone Tinor-Centi, chef for frivillige i Dansk Flygtningehjælp, til at lade være med at tage ned til grænsen for at hente flygtninge. I stedet bør man donere penge til nødhjælpsorganisationerne, siger hun.

- Det er jo ikke bare at køre ned og hente. Man skal også have en plan for, hvad man så gør, når man kommer tilbage igen til Danmark, siger Lone Tinor-Centi og fortæller, at der er eksempler på ukrainere, der efterlades uden kost, logi og introduktion til Danmark.

Borgmester: Vi må løse problemet på vejen herop

Den opfordring forstår Søren Smalbro godt. Men i Hjørring Kommune var man nødt til at handle, siger han.

- I første omgang drejer det sig om at få reddet, hvad der reddes kan, og så må man løse problemet på vejen herop. Det er også det, vi har gjort i Hjørring Kommune, siger han.

I Thisted Kommune har man for en uges tid siden valgt at oprette et særligt Ukraine-sekretariat for at håndtere situationen. Her har man indtil nu modtaget omkring 45 henvendelser – både fra lokale thyboer og herboende ukrainere.

Her fortæller Rune Nyborg, der er konsulent i sekretariatet, at de får henvendelser fra danske familier, der har boliger til rådighed, eller familier, der kender ukrainere, som er på vej herop.

Desuden kommer der henvendelser om, hvorvidt ukrainerne må komme til læge, arbejde, men også om man må hjælpe dem økonomisk eller lave støttearrangementer for dem. Og de lokale ukrainere spørger, om de skal hjælpe som tolke.

Ukrainerne bruger blandt andet molotovcocktails til at forsvare Kyiv. Mænd mellem 18 og 60 år må ikke forlade landet, fordi der er indført fuld mobilisering efter Ruslands invasion. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

Ifølge Lars Sloth, direktør i Børne- og Familieforvaltningen i Thisted Kommune, sørger sekretariatet for at skabe orden i kaosset omkring flygtningesituationen.

- Vi er nødt til at have én indgang til vores kommune. En der ligesom sørger for at have det store forkromede overblik over, hvad henvendelserne drejer sig om, siger han.

KL ønsker ligelig fordeling og ekstra penge

I Kommunernes Landsforening (KL) er man i øjeblikket i gang med at finde løsninger på, hvordan de ukrainske flygtninge skal fordeles. I den ligning er der særligt tre ting, der optager landsforeningens formand, Jacob Bundsgaard (S).

Først og fremmest skal flygtningene fordeles, så nogle ganske få kommuner ikke kommer til at stå med hele opgaven. Her skal man også medregne de ukrainske flygtninge, som allerede er kommet, siger han.

Jacob Bundsgaard (S) mener, at der skal mere fleksibilitet, flere penge og en ligelig fordeling af flygtninge, hvis situationen skal lykkes. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

For det andet skal der mere fleksibilitet, så der slækkes på flere af de krav, kommunerne bliver pålagt. Dermed kan man i stedet fokusere kræfterne på at få ukrainerne godt i gang.

Og som det tredje skal der penge fra Christiansborg, så opgaven kan blive løst på en god måde, uden at kommunerne ikke kan levere den service, som er planlagt for i år, siger Jacob Bundsgaard.

- Vi skal have en aftale med regeringen og Folketinget om, hvilken finansiering vi kan regne med. Vi er nødt til at få dækket de udgifter, der kommer, så vi ikke skal fortrænge de andre opgaver, vi løser, siger han.

Folketinget forventes at vedtage særloven om de ukrainske flygtninge onsdag i den kommende uge. Dog har regeringen torsdag eftermiddag, sendt et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, der giver kommunerne lovgrundlag for at give husly og forplejning til dem, der er fordrevet fra Ukraine.