Kommuner om smal økonomiaftale: Det kan ende med besparelser på skole og ældre

En kæmpe skuffelse og en "fuckfinger til handicappede", lyder nogle af reaktionerne på økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen.

"Vi har lavet en ærlig aftale. En aftale, hvor vi giver et løft, men samtidig også meget åbent fortæller, at det ikke er tilstrækkeligt til at vi kan indfri alle de ønsker og forventninger, der er på velfærdsområdet," siger KL-formand Jacob Bundsgaard (S). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Der kan komme besparelser og effektiviseringer i kommunerne til næste år, og det kan blandt andet gå ud over ældreområdet og folkeskolen.

Sådan lyder det fra flere borgmestre, efter regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) sent i går aftes nåede til enighed med regeringen omkring kommunernes økonomi i 2022.

Årsagen er, at der ikke tilføres flere penge til det specialiserede socialområde - altså udgifterne til eksempelvis udsatte børn og handicappede, der har brug for støtte fra kommunen. Noget, som KL ellers havde sat næsen op efter forud for forhandlingerne.

"Det, der står i det her stykke papir, er, at man må finde pengene andre steder," siger borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt (S) om økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Igennem flere år er udgifterne på området nemlig steget markant, men kommunerne har ikke fået flere penge mellem hænderne til at finansiere det, mener de. Derfor har pengene til udgifterne skullet findes andre steder i kommunernes budgetter.

I Hjørring Kommune siger borgmester Arne Boelt (S), at kommunen selv har tilført omkring 120 millioner kroner til området over de seneste ti år for at dække behovet.

Og fremover må kommunen altså fortsat finde pengene andre steder.

- Det bliver en besparelse udi noget andet. Så skal man jo til at kigge på sin administration eller de eksterne revisionsfirmaer, der fører tilsyn med vores ydelser, siger Arne Boelt.

Borgmester: Christiansborg skal skrue ned for forventningerne

Også borgmester i Faaborg-Midtfyns kommune, Hans Stavnsager (S) mener, at han er nødt til at kigge andre steder hen for at finde penge til området.

- Vi skal finde pengene på vores eget budget, og det er de andre, store velfærdsområder. Daginstitutionerne er låst på grund af aftalen om minimumsnormeringer, så der er to områder tilbage; ældreområdet og folkeskolen, siger han.

For Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde Kommune, bliver landspolitikerne på Christiansborg derfor også nødt til at skrue ned for de forventninger om øget velfærd, som de ifølge ham stiller vælgerne i sigte.

- Hvis vi skal leve op til de forventninger, Christiansborg-politikerne på tværs af alle partier bliver ved med at italesætte, er vi nødt til at spare andre steder, siger han.

Det specialiserede socialområde dækker blandt andet over kommunernes udgifter til støtte til borgere med handicap. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix Denmark)

KL: Det er vi selvfølgelig ærgerlige over

I KL erkender formand Jacob Bundsgaard (S) - der udover at være formand også er borgmester i Aarhus Kommune - at aftalen kunne have været bedre, selvom servicerammen blev øget med 1,4 milliarder kroner.

- Vi kommer til at skulle lave nogle ret hårde prioriteringer, siger han.

Ifølge KL bliver det op til de enkelte kommuner at skulle lave de nødvendige prioriteringer på området.

Dog vil der blive nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan det kan ske på den bedst mulige måde.

- Det har været vigtigt for os, at regeringen anerkendte, at kommunerne altså kommer til at stå med nogle vanskelige prioriteringer. Særligt på det specialiserede socialområde.

Det ændrer dog ikke på, at KL er ærgerlige over, at der ikke følger flere penge til området.

– Men vi må også anerkende, at det i sidste ende er regeringen, der lægger linjen i den økonomiske politik, og der var ikke plads til at løfte det specialiserede socialområde.

Organisationer: Bombe under socialområdet

I økonomiaftalen fremgår det klart, at kommunerne skal arbejde for, at arbejdet på området sker "inden for den afsatte ramme".

Det bekymrer Laust Westtoft, der er politisk og strategisk chef i LOS - Landsforeningen for sociale tilbud. Han ser det som en "bombe under socialområdet".

- Vi er særligt bekymrede for, at udvikling og initiativer på området skal ske inden for den fastsatte ramme, at der er en markant risiko for, at det fører til serviceforringelser, og at de borgere, der ellers havde brug for meget hjælp, placeres lavere på indsatstrappen, siger han.

Også hos SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed er skuffelsen over aftalen let at spore.

Problemet er blandt andet, at økonomien ikke er fulgt med behovet gennem flere år.

- Det er en kæmpe skuffelse. Social- og handicapområdet er i forvejen blevet udsultet i årevis, og vi havde faktisk troet på og regnet med, at der kom penge i den nye aftale, men det gjorde der så ikke. Det er jeg faktisk rystet over, siger landsformand Knud Kristensen.

SIND oplever allerede i dag, at borgere ikke får den hjælp, de har brug for - for eksempel patienter, der bliver udskrevet fra de psykiatriske hospitaler og som har brug for socialstøtte enten i eget hjem eller på botilbud.

- Og det er jo netop er økonomien, der er helt afgørende for, at folk får den hjælp og støtte, de har brug for, og fordi der kommer flere og flere, der har et behov for hjælp, så bliver den tendens jo bare værre og værre, siger Knud Kristensen.

"Vi vil stadigvæk skulle opleve, at folk skal tidligere i seng, end de vil, fordi der ikke er personale nok, og vi vil stadig opleve, at de får skåret aktivitetstilbud væk," siger formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen om konsekvenserne af økonomiaftalen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Hos Danske Handicaporganisationer deler formand Thorkild Olesen frustrationen over aftalen.

Han mener, at man med aftalen nedprioriterer handicapområdet, der i forvejen er presset.

- Man bruger allerede pengene to gange nogle steder. Der kommer flere mennesker med handicap til, og man bruger ikke ret mange flere penge på området. Så andelen af penge per hoved er jo ikke større, end det har været længe, siger Thorkild Olesen til Ritzau.

- Det her er en decideret fuckfinger til handicapområdet fra regeringen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk